Rettigheder, som under ingen omstændigheder kan fraviges eller gøres indgreb i.
Jure gestionis handlinger er handlinger er af kommerciel karakter. En sådan handling foretaget af staten nyder ikke immunitet. En jure gestionis handling kan f.eks. være leje af fast ejendom.
Jure imperii handling er handlinger foretaget af staten og diplomater (eller andre repræsentanter for staten). En sådan handing nyder immunitet, hvorfor staten ikke kan holdes ansvarlig ved en fremmed stats domstol. Det er dog muligt f.eks. at gøre et erstatningsansvar gældende ved domstole i den stat, der har krænket folkeretten. En jure imperii handling kan f.eks. være lovgivning, opkrævning af skatter eller handlinger vedrørende udenrigspolitik.
En stat har ret til at udøve selvforsvar, selvom et angreb endnu ikke har fundet sted. Det kaldes anticiperet selvforsvar. Det kræver, at et angreb er nært forestående.
Basislinje er den linje langs en stats kyst, hvorfra statens territorialfarvand skal beregnes
En traktat, som er indgået mellem to stater.
Anerkendelsen af en given stat er alene en politisk handling. Det afgørende er, om den pågældende stat i realiteten opfylder de almindelige statskriterier.
En særlig retsstilling, som beskytter imod tvangshåndhævelse fra andre stater.
Ekstern selvbestemmelse er en ret til at løsrive sig fra moderstaten, også imod dennes vilje, og danne en uafhængig stat
Regler om immunitet er en undtagelser til udgangspunktet om, at stater har fuld jurisdiktion på dets egne områder.
Statsimmunitet
Omhandler rettigheder og privilegier givet til en stat, dens regering, dens repræsentanter og så videre. Statsrepræsentanter (f.eks. minister og ambassadører) er ukrænkelige og nyder immunitet, når de gør ting på vegne af deres hjemstat i udlandet.
Beføjelser som en organisation antages at have, og som er nødvendige for at organisationen kunne fungere, men som ikke er fastlagt udtrykkeligt.
Udgøres af farvandende på den landvendte side af basislinjerne. F.eks. bugter.
Intern selvbestemmelse er en ret til, inden for visse grænser, at være selvstyrende. Dette gælder f.eks. for Færøerne og Grønland.
Et forbud mod indblanding i andre staters indre anliggender, f.eks. dets politiske styresystem.
Jurisdiktion handler om, hvornår en stat har kompetence til at lovgive og forvalte retsregler i en given stat. Jurisdiktion angår også hjemlen til at håndhæve lovgivning ved nationale domstole i forhold til andre stater.
Hovedreglen her er, at staten kan udøve jurisdiktion inden for dets egne landegrænser, og denne regel er absolut. I visse situationer gælder der dog undtagelser, hvorefter stater kan udøve jurisdiktion inden for en anden stats grænser.
Universal jurisdiktion
Universal jurisdiktion betyder, at enhver stat har jurisdiktion. Tanken bag universel jurisdiktion er, at for visse - disse værende særligt alvorlige - forbrydelser skal alle stater have ret til at udøve jurisdiktion, uden at gerningsmandens nationalitet eller gerningsstedet skal have en indflydelse. Et ofte anvendt eksempel på en sådan forbrydelse er pirateri, folkedrab og krigsforbrydelser.
Jus ad bellum omhandler regler, der har til formål at forhindre væbnede konflikter. Reglerne finder anvendelse i en konflikt mellem en eller flere stater.
Udgangspunktet er, at en stat ikke må komme med trusler om anvendelse af magt eller anvende magt over for andre stater.
Se magtanvendelsesforbuddet.
Jus in bello omhandler regler, der regulerer forholdet mellem stater, når der er en væbnet konflikt. Reglerne kan bl.a. findes i Genéve-konventionerne. Formålet med jus in bello er dens hovedregel, som tilsiger, at stater hverken må true eller anende magt over for andre stater.
Anerkendelse af en anden stat er afgørende for, om den pågældende stat kan opnå anerkendelse i folkeretlig forstand
Omhandler specifikke forhold mellem stater. Et eksempel på dette er aftalen mellem Sverige og Danmark om opførelsen af Øresundsbroen.
Fastætter generelle bestemmelser, f.eks. FN's konvention om tortur