search menu
bookmark
person

Vasen fra den forkerte periode – U.1968.828Ø

bookmark_border attachment

Østre Landsrets dom i sag III. a.s. nr. 354/1967. Refereret af andre i U.1968.828Ø.

Oprindeligt kommenteret af

Emma Marie Søgaard Emma Marie Søgaard

i 2019

Verificeret af advokat

Sarah Ann Mønsted Sarah Ann Mønsted

i 2019

Resumé

Dom afsagt af Østre Landsret

Dissens: ingen

Tema: Forbrugerkøb, garanti, absolut reklamationsfrist, ophævelse, forholdsmæssigt afslag.

Fakta:

Læge Tage Jensen (herefter K) købte d. 14/2 1964 et kinesisk fad hos antikvitetshandler H. Jappe (herefter S) for 420 kr. På kvitteringen var fadet betegnet som ’Kang Hsi, Kina’.

I sommeren 1966 faldt fadet ned og gik i stykker. Fadet var af K var ophængt med en påklæbet ophængningsanordning som S havde leveret sammen med fadet. K anlagde dernæst sag mod S med påstand om, at S skulle tilpligtes at betale 420 kr. (købesummen) tillagt 5% p.a. i rente fra sagens anlæg indtil betaling skete mod udlevering af det omhandlede ituslåede fad. S påstod frifindelse.

Under sagen ved byretten udtalte skønsmanden, at fadet stammede fra Kien Lung (og ikke Kang Hsi) perioden, og at fadet blot var malet i Kang Hsi-stil.

Til støtte for sin påstand gjorde K bl.a. gældende, at han med rette måtte kunne forvente, at fadet stammede fra den angivne periode (Kang Hsi), at han måtte kunne hæve købet, når det viste sig, at dette ikke var tilfældet.

Til støtte for sin påstand gjorde S bl.a. gældende, at fadet blot var solgt som ’Kang Hsi-stil’ og ikke som værende fra Kang Hsi-perioden, og at S kun havde oplyst, at fadet stammede fra før år 1800.

Byretten frifandt S, da retten ikke fandt, at S havde givet K urigtige oplysninger med hensyn til det omhandlede fad, og da retten ikke fandt grundlag for at pålægge S noget ansvar for, at fadet var faldet ned.

For landsretten bekræftede skønsmanden, at fadet stammede fra Chien Lung (og ikke Kang Hsi) perioden. Til støtte for sin påstand gjorde K bl.a. gældende, at der ikke var holdepunkter for at begrænse S’ garanti til, at den kun at skulle forstås som ’Kang Hsi-stil’, og at garantien ikke var bortfaldet efter købelovens § 54, da den af S afgivne garanti ikke kunne antages at være tidsbegrænset.

Til støtte for sin påstand gentog S i vidt omfang sin procedure for byretten, og gjorde desuden bl.a. gældende, at K havde reklameret for sent.

Landsretten stadfæstede dommen, men med en anden begrundelse end byretten. Landsretten fandt, at S havde afgivet en garanti for, at fadet stammede fra den pågældende ’Kang Hsi’ periode ved at påføre 'Kang Hsi' på kvitteringen, da der ikke var taget forbehold ved salget og af den grund, var K berettiget til at hæve købet. Desuden fandt landsretten, at den afgivne garanti kunne påberåbes også i perioden efter udløbet af den absolutte reklamationsfrist i købelovens § 54, da ”[…] der for en køber i en handel som den foreliggende almindeligvis ikke vil være nogen anledning til indenfor det nævnte tidsrum at lade foretage en, ofte bekostelig, undersøgelse vedrørende salgsgenstandens alder.”. Dog fandt landsretten det ikke godtgjort, at de i købelovens § 58 fastsatte betingelser for at hæve købet uanset genstandens beskadigelse var opfyldt, hvorfor K var afskåret fra at hæve købet. Endelig fandt landsretten ikke, at garantien kunne forstås således, at K kunne kræve forholdsmæssigt afslag efter udløbet af det i købelovens § 54 fastsatte tidsrum.

Eksamensrelevans:

Denne dom er navnlig illustrerende for følgende spørgsmål:

(1) Hvornår er der afgivet en (stiltiende) garanti?

Landsretten statuerer, at angivelsen af ’Kang Hsi’ på kvitteringen ikke blot skulle anses som en oplysning men som en garanti. Landsretten udtaler i sine præmisser, at dette dels skyldes, at der ikke var taget forbehold i forbindelse med afgivelsen af oplysningen.

Landsrettens begrundelse for, hvorfor oplysningen har karakter af en garanti er dog kortfattet. Litteraturen omtaler videre dommen: ”Særlig sagkundskab hos den ene part kan tale for at tillægge de oplysninger, han giver, garantivirkning, navnlig dersom den anden part ikke har samme kyndighed, men har grund til at lade sig vejlede af sin leverandør, jf. U 1968.828 Ø.” Obligationsret, 1. del, 5. udg., s. 246. Dommen illustrerer ifølge Gomard, at når en af parterne – i modsætning til den anden – besidder en særlig sagkundskab, er det et moment, der taler i retning af at anse en oplysning afgivet uden forbehold som en garanti.

(2) I hvor lang tid kan en garanti påberåbes?

Købelovens § 54, stk. 1, fastslår, at der for reklamationer vedrørende mangler ved salgsgenstanden gælder en absolut reklamationsfrist på 2 år (1 år før L 2002 213), således at mangler ikke kan gøres gældende over for sælger, hvis der ikke er reklameret inden 2 år efter genstandens overgivelse. Der gøres (bl.a.) undtagelse til den absolutte reklamationsfrist, hvis S har påtaget sig at indestå for genstanden i længere tid. Spørgsmålet bliver så, om den blotte afgivelse af en garanti, hvori bindingsperioden hverken er angivet eller fremgår af omstændighederne, skal forstås således, at garantien (1) kan påberåbes i et ubegrænset tidsrum, eller skal forstås således, at (2) garantiens ”længde” er begrænset til den absolutte reklamationsfrist i købelovens § 54.

I U 1960.1048 H blev det fastslået, at en ægthedsgaranti afgivet i et handelskøb i mangel af konkrete holdepunkter for andet, skulle forstås som begrænset til den i købelovens § 54 fastsatte periode. Her valgte man med andre ord fortolkning (2). Højesteretsdommer Gjerulff (som deltog i pådømmelsen af U 1960.1048 H) anfører i sin kommentar til U 1960.1048 H (trykt i TfR 1961, s. 301 ff.), at det vil være mere nærliggende at fortolke en ægthedsgaranti som tidsmæssigt ubegrænset, hvis der er tale om et forbrugerkøb. I kommentaren begrunder han dette med, at en erhvervsdrivende ikke i almindelighed kan forvente, at en forbrugerkøber foretager en – ofte bekostelig – undersøgelse af købsgenstanden, men snarere må regne med, at køberen opfatter garantien som Tidsubestemt. Østre Landsret benyttede i sine præmisser en formulering, der læner sig tæt op ad Gjerulffs begrundelse i TfR 1961, s. 303: ”[…] hvorved bemærkes, at der for en køber i en handel som den foreliggende almindeligvis ikke vil være nogen anledning til indenfor det nævnte tidsrum at lade foretage en, ofte bekostelig, undersøgelse vedrørende salgsgenstandens alder”.

Man kan udlede af dommen, at hvor der er tale om et forbrugerkøb, vil dette kunne være et moment, der taler for at tillade en køber at påberåbe sig en af sælger afgivet garanti også i tidsrummet efter den i købelovens § 54 fastsatte frist. Dette skyldes ifølge Gjerulff, at der ikke almindeligvis vil være nogen anledning for køber til inden for den i købelovens § 54 fastsatte frist at lade foretage en, ofte bekostelig, undersøgelse vedrørende salgsgenstandens egenskaber.

Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at resultatet altid vil bero på en konkret vurdering af flere momenter, da Højesterets flertal eksempelvis i U 1984.1077 H er kommet til det modsatte resultat i en sag, der tillige omhandlede forbrugerkøb, således at garantien i denne sag (der dog hverken var en oprindelses- eller ægthedsgaranti som i U 1960.1048 H og U 1968.828 Ø) ikke kunne påberåbes efter udløbet af den i købelovens § 54 fastsatte frist.

Der henvises til L. H. Kristensen m.fl., Lærebog i Dansk og International Køberet, 5. udgave, s. 15 og Bernhard Gomard og Torsten Iversen, Obligationsret 1. del, 5. udgave, s. 249, hvor også dommens sondring mellem muligheden for at påberåbe sig hhv. ophævelse og forholdsmæssigt afslag omtales. Se desuden S. Theilgaard m.fl., Kommenteret Købelov, 4. udg., s. 989f. og Karnovs note 301 til Købeloven (LBKG 2014-02-17 nr. 140).

 

 

Til Eksamen

Til eksamen

(1) Hvornår er der afgivet en (stiltiende) garanti?

Dommen illustrerer, at når en af parterne – i modsætning til den anden – har en særlig sagkundskab, er det et moment, der taler i retning af at anse en oplysning afgivet uden forbehold som en garanti.

(2) I hvor lang tid kan en garanti påberåbes?

At der er tale om et forbrugerkøb, vil være et moment, der taler for at tillade en køber at påberåbe sig en af sælger afgivet garanti også i tidsrummet efter den i købelovens § 54 fastsatte frist.