search menu
bookmark
person

Ulovlig ekspropriation-sagen – U.1973.657H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag I 233/1971. Refereret af andre i U.1973.657H.

Oprindeligt kommenteret af

Peter Emil Colding Peter Emil Colding

i 2019

Verificeret af advokat

Stefan Cyron Stefan Cyron

i 2019

Resumé

Dom afsagt af: Højesteret med 7 dommere

Dissens: 6-1

Tema: Statsret, grundlovens § 73 om ekspropriation

Fakta:

Staten foretog en ekspropriation af et areal af en ejendom, da der skulle anlægges en motorvej til Holbæk.

Det var omtvistet, hvorfor ekspropriation var foretaget af netop disse arealer. Staten blev anklaget for at have eksproprieret for at overføre ejendommen til nabogrunden som led i en byttehandel, som skulle sikre staten færre udgifter i forbindelse med konstruktionen af motorvejen. Personen, der havde fået eksproprieret sin ejendom, anlagde herefter sag mod staten med påstand om, at ekspropriation var ugyldig.

Højesterets dom:

Flertallet på 6 dommere fandt, at ekspropriationen var ugyldig. Det egentlige formål med ekspropriationen havde været at gennemføre en omfordeling af arealer ved motorvejen, og da der ikke var hjemmel til at ekspropriere til et sådant formål, var ekspropriationen ikke gyldigt foretaget.

En enkelt dommer fandt dog, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at det egentlige formål med ekspropriation havde været at gennemføre omfordelingen og fandt dermed, at ekspropriationen var lovlig foretaget.

Eksamensrelevans

I medfør af grundlovens § 63, stk. 1, 1. pkt. er domstolene berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrigmyndighedens grænser. Ved øvrighedsmyndigheden forstås offentlige, administrative myndigheder, der ikke er judicielle eller parlamentariske, hvilket betegnes den udøvende magt.

Angående den udøvende magts skønsmæssige afgørelser er den generelle opfattelse dog, at domstolene som udgangspunkt ikke prøver det egentlige skøn, altså den udøvende magts afvejning inden for rammerne af de saglige hensyn, der kan lægges vægt på. Udgangspunktet om, at domstolene ikke prøver forvaltningens skøn er set mange gange i praksis.

Domstolene prøver dog fuldt ud, om den udøvende magt har hjemmel til at træffe den pågældende afgørelse (den konkrete subsumption), samt om den udøvende magt har overholdt de forvaltningsretlige grundsætninger.

Ved ekspropriationssager foreskriver grundlovens § 73, stk. 3, at ”Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene.” Bestemmelsen antages i den juridiske teori at indebære en mere intensiv prøvelse af administrative ekspropriationsafgørelser end domstolene ellers udøver ved prøvelsen af andre administrative afgørelser efter grundlovens § 63. Praksis viser dog, at denne intensiverede prøvelse primært gør sig gældende i forhold til vage/elastiske bestemmelser, hvorimod domstolene stadig udviser en vis tilbageholdenhed ved prøvelsen af den udøvende myndigheds egentlige skøn.

Sagen viser dog netop, at domstolene kan nærme sig en prøvelse af den udøvende myndigheds egentlige skøn i ekspropriationssager med hjemmel i grundlovens § 73, stk. 3. Dommen er således et eksempel på, at domstolene i ekspropriationssager kan prøve selve begrundelsen for indgrebet.

Sagen omhandlede en af folketinget vedtaget lov, der overlod den udøvende magt et egentligt skøn, når der skulle foretages ekspropriation. I dommen prøvede Højesteret, hvorvidt begrundelsen for indgrebet og indgrebets formål var sagligt. Højesteret prøvede således ikke blot, om der indgik saglige hensyn ved beslutningen om ekspropriation, men tillige om selve formålet og begrundelsen for ekspropriation var saglig. Et flertal i Højesteret fandt, at det egentlige formål med ekspropriationen havde været at overføre ejendommen til nabogrunden som led i en byttehandel og på den måde sikre staten færre udgifter i forbindelse med konstruktionen af motorvejen. Da dette formål ikke lovligt kunne varetages ved ekspropriationen, var der tale om magtfordrejning, hvorfor ekspropriationen var ugyldig.

Til Eksamen

Dommen trykt i U.1973.657 H omhandler ulovlig ekspropriation. Det offentlige foretog en ekspropriation i forbindelse med, at der skulle anlægges en motorvej til Holbæk. Lovligheden af ekspropriation blev efterfølgende prøvet af Højesteret. Et flertal fandt, at ekspropriationen var foretaget på baggrund af et ulovligt formål, hvorfor ekspropriationen blev erklæret ugyldig. Dommen viser, at domstolene ved ekspropriationssager giver det administrative skøn en mindre margin end i andre sager, idet domstolene udviser mindre tilbageholdenhed ved prøvelse af den udøvende myndigheds egentlige skøn, hvilket domstolene ellers udviser stor tilbageholdenhed med ved andre forvaltningsafgørelser. Årsagen til dette er, at domstolenes prøvelsesret af ekspropriation er hjemlet direkte i grundlovens § 73, stk. 3.