search menu
bookmark
person

Ulovhjemlet opsættende virkning – U.1994.823H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag I 86/1994. Refereret af andre i U.1994.823H.

Kommenteret af

Mette Riber Rasmussen

i 2017

Verificeret af advokat

Thomas Taguchi

i 2017

Resumé

Dom afsagt af Højesteret den 24. august 1994, 5 dommere. 

Dissens: ingen. 

Tema: opsættende virkning. 

Fakta:

Sagsøger i sagen producerede gipsplader og solgte dem ved aftaler med forskellige rabat- og bonusvilkår involveret til 2 ud af 4 dominerende købere på markedet. Konkurrencerådet ønskede at disse aftaler skulle indberettes og ville i den forbindelse ikke fritage vilkårene fra aktindsigt. I den følgende sag ønskede sagsøger, at afgørelsen om indberetning blev tilllagt opsættende virkning selv om der ikke var nævnt mulighed for dette i loven. Højesteret fandt, at opsættende virkning i visse tilfælde godt kan komme på tale på trods af, at der ikke er åbnet direkte mulighed i loven. Højesteret fandt dog også, at der i det konkrete tilfælde ikke var grundlag for at tillægge afgørelsen opsættende virkning. 

Eksamensrelevans:

Opsættende (suspensiv) virkning: at et søgsmål bliver tillagt opsættende virkning har den konsekvens, at indholdet af fx den afgørelse, der er genstand for søgsmålet ikke får retsvirkning før der er taget stilling til afgørelsen ved domstolen. Man kan altså "udsætte" konsekvensen af en afgørelse ved at nedlægge påstand om opsættende virkning. 

Grundlovens § 63, stk. 1, 2. pkt., siger, at anlæggelse af søgsmål vedrørende en forvaltningsafgørelse ikke automatisk medfører, at man kan udsætte retsvirkningerne. Som denne bestemmelse er formuleret, udelukker den dog ikke, at man i de enkelte love kan fastsætte en mulighed for at tillægge opsættende virkning. 

Som denne sag illustrerer, er der desuden mulighed for, at domstolene kan tillægge opsættende virkning uden, at der er hjemmel til dette i loven, der regulerer den specifikke sagstype. Når domstolene foretager vurderingen af, om der i en sådan situation kan blive tale om opsættende virkning, lægges der vægt på følgende: 

1) Om der er rimelig grund til at antage, at resultatet vil føre til ugyldighed.

2) Den form for skade og omfanget af skaden, der påføres sagsøger. 

3) Forvaltningens interesse i, at dens afgørelser har effektiv virkning (at retsvirkningen ikke udsættes). 

 

 

Til Eksamen

Sagen kan bruges til at illustrere den vurdering der foretages, når det skal besluttes, om en afgørelse skal tillægges opsættende virkning ved søgsmål. Man kan altså bruge Højesterets vurdering til at udlede de kriterier, der skal tillægges vægt. 

 

Eksempel: 

"Sagen U 1994.823 H illusterer, at en afgørelse kan tillægges opsættende virkning på trods af, at der ikke udtrykkeligt er åbnet mulighed for dette i den for afgørelsen relevante lovgivning (i denne sag fandtes der dog ikke tilstrækkeligt grundlag for opsættende virkning). Højesteret lagde vægt på effektiv håndhævelse af reglerne, samt det tab sagsøgeren ville lide ved ikke at få tillagt opsættende virkning. Et yderligere moment i vurderingen vil være, hvor sandsynligt det forekommer, at sagen vil ende med afgørelsens ugyldighed."