search menu
bookmark
person

Udstillingshuse omfattet tingslysningsloven §38 – U 1983.780/2 V

bookmark_border attachment

Vestre Landsrets dom i sag anke 6-B. 2933/1982. Refereret af andre i U 1983.780/2 V.

Kommenteret af

Emma Marie Søgaard Emma Marie Søgaard

i 2019

Verificeret af advokat

Jonas Per Nielsen Jonas Per Nielsen

i 2019

Resumé

Dom afsagt af Vestre Landsret den 28. april 1983


Dissens: Ingen

Tema: TL § 38, bygningsbegrebet, udstillingshus, varig forbliven

Fakta:

I nærværende dom havde et byggefirma opført to udstillingshuse på en grund i nær tilknytning til firmaets virksomhed. På grunden blev der løbende opført og fjernet huse, og der skiftedes mellem at være fra 2 til 6 huse på grunden.

Udstillingshusene som sagen drejede sig om, havde ligget på ejendommen i 2 og 3 år og var på ca. 28 m2 og 81 m2. Husene var opført på et fundament af beton, ligesom der på grunden var fem øvrige betonfundamenter. Det ene hus var opført på stokkelsten, der var gravet ca. 10 m. ned i jorden.

Vandinstallationerne var dog ikke tilsluttet vandledningsnettet, og husets elinstallationer var ej heller tilsluttet grundens el-anlæg.

Virksomheden gik senere konkurs, og der opstod herefter spørgsmål om, hvorvidt udstillingshusene var omfattet af tredjemands panteret.

Landsretten stadfæstede fogedrettens kendelse, herunder dennes begrundelse hvorefter udstillingshusene fandtes at være omfattet af TL § 38. Spørgsmålet i sagen var bl.a., om husene var varigt anbragt på ejendommen.

Retten konstaterede hertil, at der var tale om to udstillingshuse, der var blevet opført af ejendommens ejer. Retten anførte videre, at husenes opførelsesmåde ikke kunne karakteriseres som midlertidig, uanset der ikke var sket tilslutning til vand og kloaknet. Retten lagde endeligt vægt på, at det måtte antages at koste et ikke ringe beløb at nedbryde husene. 

Eksamensrelevans:

Det er væsentligt, at den studerende er opmærksom på den retlige sondring mellem bygningsbegrebet på den ene side og løsørebegrebet på den anden side.

Bygninger i tinglysningslovens forstand, der er opført af grundens ejer, vil altid være omfattet af tinglysningslovens § 38. Det betyder, at bygninger på en ejendom, hvor på der er stiftet pant, bliver grebet af dette. Det anførte gælder uanset, at den pågældende bygning kun er anvendelig til et bestemt begrænset erhverv.

Derimod er løsøregenstande, der kun er indlagt til brug for en speciel erhvervsvirksomhed, som ejendommen for tiden er indrettet til, ikke omfattet af tinglysningslovens § 38. Løsøregenstanden kan derimod efter omstændighederne være omfattet af tinglysningslovens § 37.

Det er således relevant at vurdere, hvorvidt der er tale om en bygning i tinglysningslovens forstand, eller om der er tale om en løsøregenstand.

I den forbindelse er det væsentligt at være opmærksom på, at praksis fortolker bygningsbegrebet bredt. Det omfatter således ikke kun sædvanlige beboelses- og erhvervsejendomme. Også en lang række andre indretninger kan efter omstændighederne være omfattet af begrebet, herunder eksempelvis garager og siloer. Det afgørende for vurderingen af, om der er tale om en bygning eller et almindeligt løsøre er, hvorvidt genstanden er bestemt til varig forbliven på grunden.

Det er desuden en betingelse, at den pågældende bygning er opført på ejerens bekostning.

I den konkrete sag fandt retten frem til, at udstillingshusene var omfattet af tinglysningslovens § 38, da de måtte antages at være opført af ejeren med henblik på en varig forbliven på grunden, når der hensås til opførelsesmåden samt de omkostninger, der måtte være forbundet med at fjerne bygningerne.                    

Til Eksamen

Vestre Landsret tager i U.1983.780/2V stilling til fortolkningen af tinglysningslovens bygningsbegreb.

Det centrale moment er i den forbindelse, at bygningen er bestemt til varig forbliven på grunden. Omvendt er genstande, der blot er bestemt til midlertidig forbliven på grunden, ikke omfattet at bygningsbegrebet efter tinglysningslovens § 38.

Dommen illustrerer, at der skal foretages en helhedsbedømmelse. Således er (manglende) tilslutning af vand - og elforsyning ikke i sig selv er afgørende for, hvorvidt der er tale om en bygning. Udstillingshusenes generelle opførelsesmåde samt de omkostninger, der var forbundet med nedbrydningen af udstillingshusene, betød konkret at der var tale om bygninger i tinglysningsloven forstand.