search menu
bookmark
person

Udkørsel af cykeldele – U 1954.673 H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag 379/1952. Refereret af andre i U 1954.673 H.

Kommenteret af

Louise Sandra Clausen Louise Sandra Clausen

i 2017

Verificeret af advokat

Philip Hundahl Philip Hundahl

i 2017

Resumé

Resumé

 

Dom afsagt af Højesteret sat med 9 dommere

 

Dissens: 6-3

 

Tema: Individualisering, normal individualisering og bindende individualisering

 

Fakta:

 

En cykelhandler (B) købte den 27. november 1951 100 cykler hos aktieselskabet (A). B betalte for cyklerne via. to veksler på hver især 10.000 kr., som blev udstedt henholdsvis den 27. november 1951 og den 3. januar 1952. Idet B ikke havde tilstrækkelig lagerplads, blev det aftalt, at cyklerne skulle leveres efterhånden. Der blev til B leveret 38 cykler i tidsperioden 18.-26. februar 1952, mens de resterende 62 cykler henstod hos A. Den 20. og 21. marts 1952 blev delene til de sidste 62 cykler fragtet til et af A ejet lager, hvor de blev afmærket. Cykeldelene tilhørte imidlertid 25 herre- og damecykler af mærket Scott samt 12 dame- og herrecykler af model letvægt 22 tommer, hvilket ikke stemte overens med den oprindelige ordreseddel, som udover de 12 dame- og herrecykler af model letvægt 22 tommer lød på 30 herre- og 20 damecykler af mærket Club. Den 21. marts 1952 foretog A betalingsstandsning og gik kort herefter, den 26. marts 1952, konkurs. Højesteret fandt, at B ikke kunne kræve de resterende 62 cykler udleveret, idet de ikke var tilstrækkeligt individualiseret.

 

Eksamensrelevans:

 

For at en erhverver opnår beskyttelse over for overdragerens kreditorer, er det i tingsretten et krav, at der er foretaget en individualisering af det købte. I teorien er der en diskussion om, hvorvidt denne individualisering skal være "normal" eller "bindende". For at en individualisering kan anses for at være bindende, er det i litteraturen anført, at individualiseringen skal foregå på en af følgende måder:

 

  1. Ved aftale mellem overdrageren og erhververen om udskillelse.
  2. Ved at erhververen overværer overdragerens udskillelse.
  3. Ved at overdrageren har afsendt det købte for erhververens regning og risiko.
  4. Ved at overdrageren ensidigt foretager udskillelse og erhververen modtager meddelelse om, at dette er sket.
  5. Ved sædvane.

 

Teorien om normal individualisering er centreret om, hvorvidt individualiseringen er et naturligt led i en normal handelsafslutning. Såfremt dette er tilfældet er individualiseringen tilstrækkelig. Imidlertid har teorien om bindende individualisering opnået størst tilslutning.

 

I U 1954.673 H tages der ikke konkret stilling til, hvorvidt forholdet vurderes efter teorien om "normal" individualisering eller teorien om "bindende" individualisering. Flertallet af Højesterets dommere fremhæver følgende elementer i deres begrundelse for dommens resultat, som støtter teorien om bindende individualisering:

 

  1. A havde ikke påtaget sig en forpligtelse til at udskille cykler, som ikke var samlede.
  2. Udkørslen til Vardegade fandt sted uden forudgående aftale med B.
  3. Udkørslen til Vardegade fandt sted uden at der blev givet B nogen for A bindende meddelelse.

 

Højesteret anfører til støtte for teorien om normal individualisering, at udkørslen til Vardegade skete efter, at bestyrelsens formand havde givet ordre til, at selskabet skulle standse sine betalinger. Dette kan ikke anses for normalt.

U 1954.673 H tager således ikke konkret stilling til, hvilken af teorierne om individualisering der bør gælde, men fastslår at en individualisering, der hverken er bindende eller normal, i hvert fald ikke er tilstrækkelig.

Til Eksamen

Dommen U 1954.673 H fastslår at en individualisering der hverken er bindende efter teorien om "bindende individualisering" eller normal efter teorien om "normal" individualisering" ikke er tilstrækkelig.