search menu
bookmark
person

Tupperwareforhandleren – TfS.1996.449H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag I 287/1994. Refereret af andre i TfS.1996.449H.

Kommenteret af

Lise Winther Jensen Lise Winther Jensen

i 2017

Verificeret af advokat

Svend Erik Holm Svend Erik Holm

i 2017

Resumé

Dom afsagt af: Højesteret sat med 5 dommere
Dissens: Ingen
Tema: Selvstændigt erhvervsdrivende – lønmodtagere

Fakta:
Efter en dom afsagt af Højesteret i 1974 var retstilstanden således, at Tupperware-forhandlere blev anset for lønmodtagere, da de var underlagt en lang række restriktioner. Forholdene havde imidlertid ændret sig for Tupperware-forhandlerne i kraft af nye kontrakter. Højesteret skulle i denne sag afgøre, om forholdene havde ændret sig så væsentligt for forhandlerne, at de nu var at anse som selvstændigt erhvervsdrivende. Højesteret fandt, at forhandlerne nu var selvstændigt erhvervsdrivende.

Eksamensrelevans:
Sagen vedrørte den skatteretlige sondring mellem selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere. Sondringen var i denne sag afgørende, da skattemyndighederne anså forhandlerne for værende lønmodtagere, hvorfor fradraget for deres erhvervsudgifter blev reduceret i henhold til ligningslovens § 9, stk. 1.

Højesteret anførte, at afgrænsningen af om en person skal anses for selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager skal ske efter de kriterier, der er angivet i personskattecirkulæret (cirkulære nr. 116 af 5. oktober 1988, der er videreført i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994).

I vurderingen af, om Tupperware-forhandlerne var lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende lagde Højesteret vægt på følgende:

  • At forhandlerne frit bestemte deres arbejdstid
  • At de selv afholdt udgifter i forbindelse med udførelsen af arbejdet
  • At udgifterne medførte en betydelig omkostningsprocent
  • At forhandlerne ikke ansås for lønmodtagere ved praktiseringen af ferieloven, arbejdsforsikringslovgivningen, funktionærloven, arbejdsskadeforsikringsloven eller dagpengeloven
  • At de ikke var begrænset i adgangen til at udføre arbejde for andre
  • At de var frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp
  • At de var momsregistrerede
  • At de måtte antages at have påtaget sig en vis økonomisk risiko

Højesteret udtalte afslutningsvist, at kriterierne i personskattecirkulæret ikke entydigt førte til, at Tupperware-forhandlerne skulle anses for selvstændigt erhvervsdrivende, men at det efter en samlet vurdering dog var mere nærliggende end at anse dem for lønmodtagere.

Dommen er et godt redskab til at forstå sondringen mellem selvstændig erhvervsvirksomhed og lønmodtagervirksomhed, da metoden til at foretage vurderingen beskrives detaljeret i dommen.

Til Eksamen

I U.1996.1027 H blev en Tupperware-forhandler anset som selvstændigt erhvervsdrivende under hensyntagen til en lang række momenter, der efter en samlet vurdering førte til, at dette var den meste nærliggende kategorisering. Højeste lagde bl.a. vægt på, at forhandlerne frit kunne bestemme deres arbejdstid, at de ikke var begrænset i adgangen til at udføre arbejdet for andre, at de var momsregistrerede, og at de havde påtaget sig en vis økonomisk risiko.