search menu
bookmark
person

Trafikknudepunktet – U.1995.495/2H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag I 151/1994. Refereret af andre i U.1995.495/2H.

Oprindeligt kommenteret af

Mads Helmuth Lund Mads Helmuth Lund

i 2019

Verificeret af advokat

Sarah Ann Mønsted Sarah Ann Mønsted

i 2019

Resumé

Dom afsagt af Højesteret den 28. marts 1995, 5 dommere. 

Dissens: ingen. 

Tema: manglende hjemmel, legalitetsprincippet, foreningers søgsmålsret.

 

Fakta: 

Sagen omhandler ansøgninger om tilladelse til udvidede åbningstider. En række tankstationer (servicestationer og minimarkeder) ønskede at holde åbent længere, end det ellers var tilladt og søgte om tilladelse til dette. En betingelse for denne tilladelse var, at der skulle være tale om "større trafikknudepunkter". Dette var en vag bestemmelse og udtrykket var ikke konkretiseret. Der blevet givet tilladelse til ansøgerne, og der blev senere lagt sag an af HK, som ikke mente at kommunen havde haft hjemmel til at give disse tilladelser. Hverken landsretten eller Højesteret fandt, at kommunen havde haft den fornødne hjemmel, da de havde anlagt en for bred fortolkning af begrebet "større trafikknudepunkter", hvorunder de omhandlede tankstationer ikke kunne falde. 

Eksamensrelevans:

Manglende hjemmel: 

Hjemmelsmangler er som udgangspunkt generelt væsentlige og fører dermed til ugyldighed, hvis ikke der foreligger tertiære momenter (se  U 19887.640 H, Læbælte-sagen, for en gennem gang af disse, sagen findes også i denne app). Som det ses i denne sag, foretager domstolene ikke en væsentlighedsvurdering, når der er tale om en hjemmelsmangel. I denne sag havde forvaltningen ikke den nødvendige hjemmel, da den havde fortolket begrebet "større trafikknudepunkt" for bredt. Dette var i strid med legalitetsprincippet, som siger at forvaltningen skal have hjemmel til de afgørelser den træffer. Hvor strengt hjemmelskravet er, afgøres af den bestemmelse, der er tale om. Er bestemmelsen "vag og elastisk", som den var i dette tilfælde (udtrykket "større trafikknudepunkt" var ikke nærmere defineret), har myndigheden et vist spillerum, men kommunen var altså i denne sag gået for langt og havde dermed truffet en afgørelse uden hjemmel. 

 

Foreningers søgsmålsret: 

Sagen er et eksempel på en udvikling, der går i retning af, at foreninger i stigende grad har lov at lægge sag an uden fuldmagt fra medlemmer. Se "Forvaltningsret, Almindelige emner", 5. udgave, s. 362, for en gennemgang af dette. 

Til Eksamen

Sagen er et godt eksempel på, at hjemmelsmangler er generelt væsentlige, og at de dermed som udgangspunkt altid vil føre til ugyldighed (med mindre der foreligger tertiære momenter). 

Sagen kan desuden bruges i spørgsmål vedrørende foreningers adgang til at  agere sagsøger. 

Eksempel:

"Et tydeligt eksempel på, at hjemmelsmangler som udgangspunkt fører til ugyldighed ses i sagen U 1995.495/2 H, hvor der var truffet afgørelser angående tilladelse til udvidede åbningstider uden den fornødne hjemmel. Der var tillagt kommunen et vist skøn ved afgørelsen, da der var tale om en vag og elastisk bestemmelse, men både landsretten og Højesteret fandt, at kommunen var gået udover grænsen for, hvad der kunne indfortolkes i bestemmelsen, og afgørelsen savnede derfor hjemmel."