search menu
bookmark
person

Toyotaen og den afviste dankortbetaling – U 2005.3039 Ø

bookmark_border attachment

Østre Landsret dom i sag anke 20. afd. nr. B-253-05. Refereret af andre i U 2005.3039 Ø.

Oprindeligt kommenteret af

Mads Laurberg Pedersen Mads Laurberg Pedersen

i 2019

Verificeret af advokat

Peter Nørgaard Peter Nørgaard

i 2019

Resumé

Dom afsagt af Østre landsret

 

Dissens: Ingen

 

Tema: Kontantforbehold og uforsigtighed

 

Fakta: En bilsælger (S) solgte en Toyota Yaris til en køber (K1). K1 betalte 164.000 kr. for bilen ved afhentning hos S. Betaling skete ved brug af dankort.

 

Tre dage efter afhentningen solgte K1 bilen videre til en anden bilforhandler (K2) for 123.500 kr., som betalte med bankcheck. Ved handlen fremviste K1 sygesikringsbevis og registreringsattest, hvor han stod som ejer af bilen. Registreringen var foretaget d. 30. januar 2004, hvor bilen skulle være leveret. Servicebogen lå i bilen. Heri var det noteret, at bilen var leveret den 6. februar 2004.

 

Samme dag meddelte K1's bank S, at dankortbetalingen var afvist pga. manglende dækning på kontoen. Banken afviste at standse K2's betaling til K1. Som følge heraf gjorde S gældende, at han havde taget forbehold om kontant betaling, hvorimod K2 gjorde sin ejendomsret gældende. Der opstod dermed en konflikt mellem S' kontantforbehold og K2's ejendomsret.

 

Bilen blev ved aftale mellem S og K2 udleveret til S mod deponering af 139.900 kr. Tvisten omhandlede retten til dette beløb, der erstattede bilen.

 

Byretten, hvis resultat landsretten stadfæstede, kom frem til, at K2 havde ret til det deponerede beløb. K2 ekstingverede således S' ret til beløbet, idet K2 havde erhvervet og fået bilen i hænde ved en gyldig købsaftale med K1, som besad bilen og kunne dokumentere sin adkomst ved registreringsattest.

 

Den ansatte hos K2 havde ved handlen undersøgt bilen, registreringsattesten og bilbogen. K1 havde på forespørgsel fra den ansatte oplyst, at bilen havde været i familiens eje, men var blevet omregistreret med henblik på, at K1 kunne sælge den og bruge pengene til at betale for en operation til K1's ægtefælle på et privathospital i udlandet. Byretten anså forklaringen for plausibel. Ifølge retten forelå der ikke omstændigheder, som havde givet den ansatte anledning til at foranstalte yderligere særlige undersøgelser, ligesom prisen på 123.500 kr. ikke kunne anses for at være usædvanlig lav ved salg til en brugtvognsforhandler. Bilens forholdsvist lave kilometertal (2000 km) og stand gav efter byrettens opfattelse ikke anledning til at tjekke servicebogen, som kunne have afkræftet K1's historie om baggrunden for salget.  

 

På det oplyste grundlag fandt retten, at K2 havde været i god tro.

 

Byretten fandt samtidig, at S havde udvist "betydelig uforsigtighed" ved at udlevere bilen mod betaling af et forholdsvist stort beløb uden at sikre sig, at der var dækning for beløbet. Ifølge retten kunne S let have sikret sig dette ved at udsætte leveringen til efter weekenden. Retten anså det desuden for uforsigtigt, at S indgik handlen uden forudgående kendskab til K1, som uanmeldt befandt sig hos S på et tidspunkt, hvor leveringstiden var overskredet, og bankerne havde lukket.

 

Eksamensrelevans:

Et gyldigt kontantforbehold giver kontantforbeholdssælgeren ret til at nægte udlevering af det soglte, hvis han ikke samtidig får betalt købesummen til sig. En egentlig vindikationsadgang er derfor sjældent relevant, idet køberen aldrig kommer i besiddelse af genstanden.

 

Dommens relevans viser sig ved, at selv en sælger, som har udleveret genstanden til køberen, kan bevare sin ejendomsret, dvs. vindicere, hvis han indenfor ganske kort tid efter betalingen skulle være sket, gør sin ejendomsret gældende, jf. Peter Mortensen, Indledning til tingsretten - tredjemandskonflikter vedrørende løsøre, 2. udgave/1. oplag (2009), s. 294. Peter Mortensen antager, at sælger skal reagere "ganske hurtigt".

 

I sagen reagerede S samme dag, de fik kendskab til, at dankortbetalingen var dækningsløs. Bilen blev udleveret fredagen forinden, dvs. 3 dage før. Om dette er en reaktionstid, der kvalificerer sig til "ganske hurtigt" er tvivlsomt, idet hverken byretten eller landsretten forholder sig eksplicit til dette. Hertil kan det anføres, at S næppe kunne have reageret hurtigere, eftersom S først fik oplysningen om den manglende dækning samme dag, som de reagerede. Ud fra denne betragtning synes S at have handlet "ganske hurtig". At S trods dette ikke kunne vindicere, skyldes i lyset heraf formentlig i højere grad en vurdering af S' uforsigtighed og ikke reaktionstiden.

 

Byretten fastslår, at S havde udvist "betydelig uforsigtighed", hvilket kan have været afgørende for sagens udfald.

 

En godtroende aftaleerhverver, som opfylder de almindelige ekstinktionsbetingelser, kan ekstingvere et kontantforbehold, hvis kontantforbeholdssælgeren har udvist uforsigtighed, jf. U 1959.587 (kontantsalg af noget sølvbestik; betaling med falsk check), U 1980.1 H (kontantsalg af en rendegraver; betaling med dækningsløs check) og U 2006.1941 Ø (kontantsalg af en bil; dækningsløs dankortbetaling) samt Peter Mortensen, Indledning til tingsretten - tredjemandskonflikter vedrørende løsøre, 2. udgave/1. oplag (2009), s. 214 ff. og 295 f. Peter Mortensen anfører dog, at der "[…] ikke alene [kan] lægges vægt på den oprindelige berettigedes uforsigtighed. Denne må afvejes over for den senere aftaleerhververs eventuelle egen uforsigtighed, Der kan derfor næppe opstilles faste regler for, hvilken uforsigtighed der kræves. En konkret vurdering og hensynsafvejning er nødvendig".

 

I den foreliggende sag antog retten, at K2 havde erhvervet og fået bilen i hænde (rådighedsberøvelse) ved en gyldig aftale og i god tro af en person, som havde rådighed over genstanden og kunne dokumentere sin adkomst. K2 opfyldte således de almindelige ekstinktionsbetingelser, og da S havde udvist uforsigtighed, kunne K2 ekstingvere. Retten uddyber i sine præmisser (i) godtrosbegrebet og (ii) uforsigtighedsvurderingen.

 

Ad (i). Dommen kan, for så vidt angår godtrosbegrebet, tages til indtægt for at statuere, at det er tilstrækkeligt til at etablere god tro, at en senere erhverver af en brugt bil undersøger bilen, registreringsattesten og bilbogen; mere kan ikke forlanges. Vedkommende behøver ikke at foranstalte yderligere særlige undersøgelser eller tjekke servicebogen, hvis der ikke er særlig anledning hertil. I forlængelse heraf fastslår dommen, at en forklaring om familieoverdragelse, som den afgivet af K1, ikke etablerer en sådan særlig anledning. Et lavt kilometertal (2000 km) og en rimelig stand er momenter, som kan afkræfte en sådan særlig anledning. Desuden kan det udledes, at en "usædvanlig lav" pris er en faktor, som kan inddrages ved godtrosvurderingen. De her nævnte faktorer/momenter kan dog formentlig ikke bruges som generelle retningslinjer, idet godtrosvurderingen altid må foretages konkret; de nævnte faktorer/momenter er omvendt med til at kvalificere, hvad der kan indgå i vurderingen.

 

Ad (ii). For så vidt angår uforsigtighedsvurderingen, kan det af dommen udledes, at en sælger ved salg for forholdsvis store beløb må gardere sig mod manglende dækning for købesummen, når det drejer sig om dankortbetaling. I dommen bruger byretten udtrykket "betydelig uforsigtighed", hvilket tyder på, at uforsigtigheden er blevet anset for kvalificeret. Dette må formentlig ses i sammenhæng med rettens bemærkning om, at S let kunne have sikret sig, at der var dækning for beløbet ved at have udsat leveringen. Hertil kommer rettens bemærkning om, at S ikke kendte K1, og at K1 dukkede op uanmeldt, efter den aftalte leveringstid og uden for bankernes åbningstid. Byrettens bemærkninger præciserer indholdet af uforsigtighedsvurderingen på den måde, at de foreliggende omstændigheder måtte have givet S anledning til at udvise større påpasselighed end faktisk udvist. Igen må det erindres, at uforsigtighedsvurderingen skal foretages konkret, og at momenterne derfor ikke kan tages til indtægt for at statuere noget generelt.

 

Der kan formentlig ikke udledes mere af dommen end, at konkret uforsigtighed kan være et led i bedømmelsen af, om der skal indrømmes en senere aftaleerhverver en ekstinktionsadgang. Dommen kan ikke tages til indtægt for at statuere noget generelt, og såvel godtrosvurderingen som uforsigtighedsvurderingen må fortsat foretages konkret. Dommen kvalificerer imidlertid vurderingen ved at udstikke nogle konkrete momenter, som kan indgå heri.

Til Eksamen

I U 2005.3039 Ø havde en bilsælger (S) solgt en bil til en køber (K1), som betalte med dankort. Efter S en fredag havde udleveret bilen til K1, fik S den følgende mandag meddelelse fra banken om, at betalingen var blevet afvist pga. manglende dækning på dankortet. K1 havde på dette tidspunkt solgt bilen videre til en senere aftaleerhverver (K2). K1 legitimerede sig som ejer af bilen ved at fremvise sit sygesikringsbevis og registreringsattest til bilen, og landsretten fandt derfor intet grundlag for at statuere ond tro hos K2. Idet S havde udvist "betydelig uforsigtighed", og K2 havde erhvervet og fået bilen i hænde ved en gyldig købsaftale med K1, kunne K2 således ekstingvere S' kontantforbehold.

 

Til eksamen er dommen relevant i situationer, hvor en sælger, som tager kontantforbehold, senere hen bliver opmærksom på, at købesummen trods forbeholdet om kontantsalg, ikke er blevet betalt, f.eks. i situationer hvor betaling sker med falsk eller dækningsløs check eller dækningsløs dankortbetaling.

 

I en sådan situation bør det indledningsvis nævnes, at et kontantforbehold som klar hovedregel giver sælgeren en vindikationsret, hvis han indenfor ganske kort tid efter betalingen skulle være sket, gør sin ejendomsret gældende.

 

Herefter bør det drøftes, om ekstinktion til fordel for den senere aftaleerhverver kan indtræde. I første omgang skal de almindelige ekstinktionsbetingelser behandles, dvs. (i) gyldig ret, (ii) god tro og (iii) sikringsakt, herunder rådighedsberøvelse. I forlængelse heraf skal det drøftes, om kontantforbeholdssælgeren har handlet uforsigtigt.

 

I forhold til godtrosbedømmelsen kan dommen bruges til at fastslå, hvilke momenter, som er relevante at inddrage ved denne bedømmelse.

 

I relation til uforsigtighedsvurderingen, kan dommen bruges til at fastslå, at en sælger ved salg for forholdsvis store beløb må gardere sig mod manglende dækning for købesummen, når det drejer sig om dankortbetaling. Forsømmer sælgeren dette, taler det for, at ekstinktion kan indtræde. Vurderingens udfald baserer sig dog fortsat på en konkret vurdering. At sælgeren forsømmer at gardere sig, er altså ikke ensbetydende med, at der indtræder ekstinktion. Dette beror på en samlet, konkret vurdering.