search menu
bookmark
person

TL § 47b, stk. 2, og den stedlige tilknytning – U.2002.1892V

bookmark_border attachment

Vestre Landsret dom 2. afd. B-1505-01. Refereret af andre i U.2002.1892V.

Oprindeligt kommenteret af

Christian Frank Madsen Christian Frank Madsen

i 2019

Verificeret af advokat

Christian Frank Madsen Christian Frank Madsen

i 2019

Resumé

Dom afsagt af Vestre Landsret

Dissens: Ingen

Tema: Stedlig tilknytning i relation til tinglysningslovens § 47b, stk. 2.

Fakta:

En tømrervirksomhed, der senere gik konkurs, drev sin virksomhed fra lejede lokaler.  Tømrervirksomheden havde stillet et pant efter tinglysningslovens § 47b, stk. 2 til fordel for Sydbank A/S.

Dommen vedrørte primært en tvist om hvorvidt noget værktøj, der ikke var fast på virksomhedens lejede ejendom, men var i bilerne og ude på byggepladser i op til 2-3 uger, havde den fornødne stedlige tilknytning således at dette var omfattet af panteretten. Medarbejderne og bilerne var lejlighedsvist på ejendommen for at arbejde, hente materiel eller lignende.

Eksamensrelevans:

Det centrale spørgsmål var således hvorvidt der var den fornødne stedlige tilknytning. Af Landsrettens præmisser fremgår det at:

”At virksomheden i væsentligt omfang har udført arbejde på byggepladser m.v. uden for den lejede ejendom, hvor den havde værksted, lager og kontor, er ikke i sig selv til hinder for, at dens driftsmateriel kan anses for at have haft en sådan tilknytning til ejendommen, at det er omfattet af pantsætningen efter tinglysningslovens § 47 b, stk. 2.”

Videre tillægger Landsretten det vægt at værktøjet kommer ind på ejendommen engang imellem, idet det udtrykkes således:

”Efter A's og B's forklaringer var det værktøj, som fast var anbragt i vognene, og som blandt andet omfattede medarbejdernes håndværktøj, ikke alene bestemt til brug på byggestederne, men også til det arbejde, som medarbejderne i forskelligt omfang udførte på værkstedet. Herefter tiltrædes det, at også dette værktøj er anset for omfattet af pantsætningen, og det forhold, at værktøjet på en efter nutidens forhold praktisk måde var anbragt i køretøjerne, kan ikke føre til andet resultat.”

Som præmisserne viser er det forhold, at værktøjet praktisk har været anbragt i køretøjerne og anvendt udenfor den lejede ejendom ikke til hinder for at dette er omfattet af panteretten. Derimod er det afgørende, at der er en stedlig tilknytning, hvilket krav opfyldes ved de nævnte arbejdsgange.

Til Eksamen

Vestre Landsrets dom kan anvendes til at diskutere hvorvidt kravet om stedlig tilknytning er opfyldt. Dommen illustrerer, at der kræves et hvis minimum af tilknytning til selve den ejendom hvorfra virksomheden drives, hvilket krav dog – som det ses i dommen – kan opfyldes ved at noget materiel eksempelvis kommer ind på ejendommen engang imellem. Dommen kan således tænkes relevant i enhver situation, hvor det kan diskuteres om kravet om stedlig tilknytning er opfyldt. Se i den forbindelse den tidligere Højesteretsafgørelse U.1990.217H, der ligeledes behandler kravet om stedlig tilknytning, idet Højesteret tager stilling til rækkevidden af tinglysningslovens § 47b, stk. 2 samt forholdet til tinglysningslovens § 37.