search menu
bookmark
person

Tandudtrækning – U 1975.158 H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag 1122/1974. Refereret af andre i U 1975.158 H.

Kommenteret af

Denise Malou Faber Denise Malou Faber

i 2017

Verificeret af advokat

Svend Erik Holm Svend Erik Holm

i 2017

Resumé

Resumé

Dom afsagt af Højesteret med 5 dommere

Dissens: Ingen

Tema:

Erstatningsret, offentligt ansvar, personskade, skøn over ulempe, godtgørelse, retsstridighedslæren.

Fakta:

En læge udfærdigede for sin patient en indlæggelsesseddel til sygehuset, hvori det fremgik, at vedkommende, efter anbefaling fra sin tandlæge, skulle have ekstraheret alle sine tænder. Patienten var dog efterfølgende til behandling hos tandlægen, hvor de blev enige om, at det alene skulle dreje sig om 6 tænder. Tandlægen udfærdigede en meddelelse herom, som dog ikke nåede frem til sygehuset. Patienten gjorde, ifølge hans forklaring, både over for overlægen, en journaloptagende læge, en tredje læge samt en sygeplejerske opmærksom på, at det ikke var alle 29 tænder, men alene 6 tænder, der skulle trækkes ud. Overlægen bestred ikke, at patienten havde nævnt dette. Patienten gjorde derfor gældende, at indgrebet var foretaget mod hans vilje.

Århus amtskommune og Kommunernes Gensidige Forsikringsselskab gjorde derimod gældende, at operationen var udført ud fra de oplysninger, der var angivet i indlæggelsessedlen fra tandlægen, ligesom de gjorde gældende, at tænderne uanset hvad skulle ekstraheres.

Højesteret tiltrådte, at patienten måtte forvente, at det alene var 6 tænder, der blev trukket ud, hvorfor der, idet patienten ikke havde givet sit udtrykkelige samtykke til ekstrahering af alle tænder, var tale om et uretmæssigt indgreb. Højesteret fandt derfor, at det var en fejl, når overlægen ikke videregav patientens oplysning til odontologisk afdeling. Højesteret tilkendte, i modsætning til Vestre Landsret, alene godtgørelse for ulempe, men ikke erstatning for svie og smerte, og nedsatte godtgørelsen fra 8.000 kr. til 4.000 kr.

Eksamensrelevans:

Når det skal vurderes, hvorvidt der er handlet ansvarspådragende eller ej anvendes som udgangspunkt culpa, og dermed en subjektiv målestok. Ansvaret kan dog også vurderes på baggrund af retsstridighedslæren. En handling er retsstridig, såfremt den strider mod retsregler eller mod andres ret. En handling strider mod andres ret, når der ikke er givet tilladelse til den pågældende handling. Manglende indhentelse af samtykke kan dermed udgøre en retsstridig krænkelse, der kan berettige den forurettede til godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26 som følge af det uberettigede indgreb.

I afgørelsen fandt Højesteret, at det lægelige indgreb var uretmæssigt, idet lægen burde havde videregivet beskeden om, at patienten ikke ønskede alle tænderne ekstraheret.

Til Eksamen

I dommen trykt i U.1975.158H behandlede Højesteret spørgsmålet om, hvorvidt det var ansvarspådragende, at en patient havde fået alle sine tænder ekstraheret, trods der alene var givet samtykke til ekstrahering af 6 kindtænder. Da der ikke var givet samtykke til ekstrahering af samtlige tænder fandt Højesteret, at der var handlet uretmæssigt, hvilket berettigede patienten til godtgørelse for den heraf følgende ulempe.

Retsstridighedslæren kan opsummeres således: Foretages en handling eller et indgreb uden tilladelse fra den pågældende person, vil der være tale om en retsstridig krænkelse, der kan berettige til godtgørelse for tort alene på baggrund af, at handlingen er foretaget uberettiget.