search menu
bookmark
person

Tøbruds-sagen – U 1958.955 Ø

bookmark_border attachment

Østre Landsret dom i sag IX 353/1957. Refereret af andre i U 1958.955 Ø.

Oprindeligt kommenteret af

Nicolai Uno Madsen Nicolai Uno Madsen

i 2019

Verificeret af advokat

Mathias Kjærsgaard Mathias Kjærsgaard

i 2019

Resumé

Resumé

 

Dom afsagt af: Østre Landsret med tre dommere

 

Dissens: Ingen

 

Tema: Statsforfatningsret, formel tilbagevirkende kraft.

 

Fakta: Der blev den 3. marts 1956 udstedt en bekendtgørelse (nr. 45) om kørselsrestriktioner i tøbrudstid. Bekendtgørelsens ikrafttrædelsestidspunkt var angivet til den 5. marts 1956 kl. 6. Bekendtgørelsen blev kundgjort i Lovtidende den 7. marts 1956, men indholdet af bekendtgørelsen var allerede blevet gengivet i radio og var udsendt til samtlige dagblade gennem Ritzau den 3. marts 1956.  

 

En transport af en tung tørretrumle, der skulle fragtes fra Odense til Thyborøn, var påbegyndt den 5. marts 1956 om morgenen. Den blev senere stoppet af politiet på baggrund af bekendtgørelsen om kørselsrestriktioner i tøbrudsperioden, da transportøren ved transporten ikke overholdte bekendtgørelsen.  

 

Københavns byrets dom

 

Byretten nåede til konklusionen, at gengivelse af bekendtgørelsens indhold i radio og dagspressen ikke trådte i stedet for den sædvanlige kundgørelse i Lovtidende. Det til trods, fandt byretten endvidere, at politiets standsning var berettiget. Der blev lagt vægt på, at det var udtrykkeligt fastsat, at bekendtgørelsens ikrafttrædelsestidspunkt var den 5. marts kl. 6, hvilket var bragt til offentlighedens kendskab gennem radio og dagspressen. Det blev dog fra byrettens side ligeledes lagt til grund, at politiet i forvejen havde hjemmel til at gennemføre standsningen under hensyntagen til beskyttelse af samfundsværdier, da der var risiko for vejbeskadigelser.   

 

Østre Landsrets dom

 

Østre Landsret stadfæster Københavns byrets dom med de i denne anførte grunde.

 

Eksamensrelevans: Dommen er interessant, idet denne er udtryk for, at det ikke er udelukket, at myndighederne kan håndhæve retsforskrifter, der endnu ikke er kundgjort i Lovtidende. Dommen er således et udtryk for, at formel tilbagevirkende kraft under visse omstændigheder anerkendes. Dommen er dog til dels uklar, eftersom der ved byrettens dom ligeledes blev lagt vægt på, at politiet i forvejen havde hjemmel til at standse transporten. Dommens klarhed betvivles også i den juridiske teori i Dansk Statsret (2016, Jens Peter Christensen m.fl., 2. udgave), s. 166 samt Statsforfatningsret (2012, Peter Germer, 5. udgave), s. 164.

Til Eksamen

Til eksamen

Det er antaget, at grundloven forudsætter, at håndhævelse af en retsforskrift kræver, at denne endeligt er vedtaget, stadfæstet og kundgjort. Informations- og indrettelseshensynene, der forbindes med grundlovens kundgørelseskrav er således til hinder for håndhævelse af retsforskrifter, der endnu ikke er kundgjorte og hvor borgeren ikke heller på anden måde er gjort bekendt her med. Det udelukkes dog ikke, at myndighederne i konkrete særlige tilfælde kan håndhæve en retsforskrift, der ikke er kundgjort, såfremt det er godtgjort, at vedkommende er gjort bekendt med den relevante retsforskrift på anden vis. Tøbrudssagen er formentlig et eksempel på sidstnævnte situation.