search menu
bookmark
person

Swane-dommen 1 – U.1970.922Ø

bookmark_border attachment

Østre Landsrets dom i sag XII. nr. 217/1970. Refereret af andre i U.1970.922Ø.

Kommenteret af

Louise Grøndahl Nielsen

i 2017

Verificeret af advokat

Jonas Per Nielsen Jonas Per Nielsen

i 2017

Resumé

Kendelse afsagt af Vestre Landsret
Dissens: Ingen
Tema: Vindikation, ekstinktion

Fakta

Sønnen til en kunstmaler havde fra denne stjålet et stort antal malerier, som han efterfølgende solgte til forskellige kunsthandlere. Tyverierne var sket op til flere gange, men på trods af, at faren havde viden herom, havde sønnen stadig adgang til malerierne – selv når faren ikke var til stede.

I nærværende sag behandlede retten udelukkende spørgsmålet om udlevering seks malerier, som var i bevaring hos politiet, og der blev således ikke taget endelig stilling til det materielle spørgsmål vedrørende ejendomsretten til malerierne (vindikation/ekstinktion). Kendelsen indeholder imidlertid udtalelser fra retten, som tager stilling til, om et vindikationskrav fra faren må anses for berettiget eller ej. 

For så vidt angår fem af de stjålne malerier kom retten efter en foreløbig vurdering frem til, at faren ikke på forhånd kunne antages at være udelukket fra at vindicere retten til malerierne i henhold til DL 6-17-5, hvorfor de skulle udleveres til ham. Retten vurderede således, at faren ikke havde udvist forhold, der på forhånd kunne medføre, at ejendomsretten til malerierne måtte antages at ville bortfalde (ekstingveres) ved en senere sag. Det kunne ikke ændre på rettens foreløbige vurdering, at faren dels  havde forsømt at foretage særlige foranstaltninger for at modvirke nye tyverier fra sønnen, dels havde forsømt at foretage nærmere undersøgelser efter at være blevet gjort opmærksom på, at malerierne var udstillet hos en kunsthandler.

For så vidt angår det sjette maleri, fandt retten, at der ikke efter en foreløbig vurdering må antages at kunne ske vindikation i henhold til DL 6-17-5. Retten lagde således til grund, at sønnen inden salget af det stjålne maleri havde tilstået tyveriet over for sine forældre, som først politianmeldte forholdet 10 måneder senere, hvor salget allerede var sket. Faren fandtes på den baggrund at have udvist en sådan passivitet, så hans vindikationskrav ikke burde tages til følge.  

Eksamensrelevans

Nærværende sag kan bruges sammen med U 1972.746 H og U 1975.381/2 H. De tre sager bliver jævnligt refereret til som ”Swane-dommene”, som følge af farens navn, Sigurd Swane. Det bemærkes, at sagerne også er kommenteret af Jørgen Trolle i U 1972B.252 og U 1975B.393.

Sagen, som dog alene omtaler det materielle spørgsmål, illustrerer en undtagelse til det ellers (næsten) ufravigelige udgangspunkt om vindikation i henhold til DL 6-17-5. De almindelige ekstinktionsbetingelser – god tro, rådighedsberøvelse og besiddelse hos mellemleddet – fandtes således opfyldt, for så vidt angår det sjette maleri. Retten lagde til grund, at faren gennem sin passivitet havde skabt en særlig legitimation for sønnen til at optræde på hans vegne, hvorfor den senere godtroende erhverver måtte antages at ville kunne ekstingvere hans ejendomsret til maleriet. Der henvises i den forbindelse til behandlingen af det materielle spørgsmål i U 1972.746 H.

Til Eksamen

Ved tyveri er det udgangspunktet efter DL 6-17-5, at der kan ske vindikation af det stjålne. Dette er et næsten ufravigeligt udgangspunkt. En undtagelse til dette udgangspunkt kan ses i U 1972.746 H – og til dels i nærværende sag U 1970.922 Ø. Til trods for at sønnen var blevet opdaget i at stjæle op til flere malerier fra sin far med henblik på videresalg, blev der ikke foretaget foranstaltninger, der skulle hindre hans adgang til de øvrige malerier fremover. Sønnen kunne således uhindret stjæle malerierne for at aflevere dem til kunsthandlere og modtage købesummen herfor, idet der var skabt grundlag til at tro, at sønnen var berettiget til at optræde på farens vegne. Der kunne følgelig ikke ske vindikation fra den godtroende kunsthandler.