search menu
bookmark
person

Swane-dommen 1 – U.1970.922Ø

bookmark_border attachment

Østre Landsrets dom i sag XII. nr. 217/1970. Refereret af andre i U.1970.922Ø.

Oprindeligt kommenteret af

Emil Skovgaard Bak Emil Skovgaard Bak

i 2019

Verificeret af advokat

Jonas Per Nielsen Jonas Per Nielsen

i 2019

Resumé

Østre Landsrets kendelse af den 28. august 1970

Dissens: ingen

Tema: Vindikation og ekstinktion  

Fakta

Sønnen til en kunstmaler havde fra denne stjålet et stort antal malerier, som han efterfølgende solgte til forskellige kunsthandlere. Tyverierne var sket op til flere gange, men på trods af, at faren havde viden herom, havde sønnen stadig adgang til malerierne – selv når faren ikke var til stede.

Nærværende dom (den første af tre) omhandlede for landsretten fem malerier, som var stjålet mellem september 1963 og den 4. maj 1968, og som - efter salg gennem flere led - var købt af en kunsthandler. Landsretten stadfæstede byrettens dom i henhold til dens grunde, der fastslog, at Sigurd Swane kunne vindicere de fem malerier, uanset at han allerede i 1963 vidste, at sønnen tidligere havde stjålet malerier, hvilket ikke udgjorde "(…) fornødent grundlag for at antage, at vindikationen af de senere stjålne malerier må anses for udelukket (…)" og uanset at Sigurd Swane ikke - under et ophold i Spanien - foretog nærmere undersøgelser efter oplysninger i januar 1967 om, at en kunsthandler i Aarhus udstillede Swane-mallerier, men blot accepterede sønnens urigtige forklaring om, at han ikke var involveret i udstillingen.

Retten konkluderede, at der ikke herpå "(…) kunne støttes noget uomtvisteligt ekstinktionskrav (…)". Den udviste passivitet var - trods viden om tidligere tyverier - således ikke tilstrækkelig til at tilsidesætte vindikationsreglen. Derimod fandt byretten, at et sjette maleri, som sønnen havde solgt efter sin tilståelse over for forældrene i juni 1967 og inden deres politianmeldelse i maj 1968, og som var købt af Malernes udstilling A/S, ikke kunne vindiceres, da Sigurd Swane havde "ladet hengå ca. 10 måneder, inden han gennem politianmeldelsen gjorde offentligheden delagtig i viden om de handlede tyverier". De 10 måneders passivitet var for den etablerede legitimation for sønnen således tilstrækkelig til at fravige vindikationsreglen.

Til Eksamen

Ved tyveri er det udgangspunktet efter DL 6-17-5, at der kan ske vindikation af det stjålne. Dette er et næsten ufravigeligt udgangspunkt. En undtagelse til dette udgangspunkt kan ses i U 1972.746 H – og til dels i nærværende sag U 1970.922 Ø. Til trods for at sønnen var blevet opdaget i at stjæle op til flere malerier fra sin far med henblik på videresalg, blev der ikke foretaget foranstaltninger, der skulle hindre hans adgang til de øvrige malerier fremover. Sønnen kunne således uhindret stjæle malerierne for at aflevere dem til kunsthandlere og modtage købesummen herfor, idet der var skabt grundlag til at tro, at sønnen var berettiget til at optræde på farens vegne. Der kunne følgelig ikke ske vindikation fra den godtroende kunsthandler.