search menu
bookmark
person

Strikkevarerne – U.1988.98H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag 260/1996. Refereret af andre i U.1988.98H.

Kommenteret af

Stefan Cyron Stefan Cyron

i 2017

Verificeret af advokat

Michael Schebye Brandt-Jensen Michael Schebye Brandt-Jensen

i 2017

Resumé

Dom afsagt af Højesteret
Dissens: Ingen
Tema: Kaution - fortolkning af muligt garantitilsagn

Fakta

Det danske selskab Katlafoss havde løbende indgået aftaler med et islandsk selskab, Framtak, om køb af strikkevarer. I henhold til faktura af 9. oktober 1981 blev der leveret strikkevarer til Katlafoss for 118.250 kr. med betalingsbetingelserne "løbende måned + 60 dage". Idet varerne blev leveret på kredit, ønskede Framtak at have sikkerhed for betalingen i form af en garanti, og rettede derfor henvendelse til Katlafoss' bank, Morsø Bank, som sendte følgende telexmeddelelse den 12. oktober 1981: "vi bekræfter hermed, at vi er indforstået med at garantere for betaling af leverede varer fra framtak hf, selfoss til katlafoss aps (…)".

Efter telexmeddelelsens modtagelse sendte Framtak i perioden 4. november 1981 til 25. november 1982 flere partier stikkevarer, som Katlafoss imidlertid ikke betalte for. Beløbet på i alt 437.476 kr. blev derfor i stedet krævet betalt af Morsø Bank med henvisning til at telexmeddelelsen udgjorde en garanti. Morsø Bank afviste imidlertid at honorere dette og henviste blandt andet til, at meddelelsen kun var en hensigtserklæring, der vedrørte varer, der var leveret før meddelelsens afsendelse den 12. oktober 1981. Sagsøgeren gjorde omvendt gældende, at meddelelsen måtte fortolkes som en garanti, som også dækkede leverancer efter garantiens udfærdigelse.

Både Østre Landsret og Højesteret fandt, at meddelelsen ikke kunne anses som en garanti for senere leverancer.

Eksamensrelevans

Sagen vedrører fortolkning af et muligt garantitilsagn.

Både Landsretten og Højesteret fandt, at meddelelsen i sagen ikke udgjorde en garanti for fremtidige leverancer.

Af Landsrettens begrundelse fremgår følgende: "Telexmeddelelsen findes efter sit indhold, det oplyste om baggrunden for dens udfærdigelse, og sagsøgerens dispositioner efter modtagelsen af meddelelsen ikke at kunne anses som en garanti (…)". Af denne begrundelse kan udledes, at man ved vurderingen af et muligt garantitilsagn ikke blot skal fortolke meddelelsens ordlyd, men også sagens øvrige omstændigheder. Man kan her inddrage forudgående forhandlinger, parternes hensigter samt parternes efterfølgende adfærd.

Højesteret nævner i sin kortfattede begrundelse, at meddelelsen ikke udgør en garanti for senere leverancer. Højesteret synes således alene at have foretaget en ordlydsfortolkning af telexmeddelelsen.

Det kan udledes af afgørelsen, at meddelelser indeholdende mulige garantiforpligtelser skal fortolkes indskrænkende, således at en garantiforpligtelse kun vil blive pålagt, hvis det er højst sandsynligt at dette var tilsigtet, jf. Beck Thomsen, Kaution og tredjemandspant, 3. udg., s. 91.

Til Eksamen

Af afgørelsen kan det udledes, at man ved fortolkning af et muligt garantitilsagn som udgangspunkt lægger vægt på ordlyden, men ved tvivl kan der inddrages forudgående og efterfølgende omstændigheder. Afgørelsen kan udlægges som et argument for, at en mulig garantiforpligtelse vil blive fortolket indskrænkende af domstolene.