search menu
bookmark
person

Statssuccessionssagen – U.2007.1533H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag 39/2006. Refereret af andre i U.2007.1533H.

Kommenteret af

Tobias Holm Yde Tobias Holm Yde

i 2017

Verificeret af advokat

Ellen Skodborggaard Ellen Skodborggaard

i 2017

Resumé

Kendelse afsagt af Højesteret

Dissens: Ingen

Tema: Folkerettens subjekter

Faktum:

Baggrunden for sagen er omvæltningerne i Sovjetunionen og den deraf følgende politiske proces, der fandt sted i de tidligere sovjetrepublikker som følge af Sovjetunionens opløsning.

Sagen drejer sig mere konkret om ejendomsretten til de tidligere ambassadebygninger for Sovjetunionen i Danmark og denne rettighedsdokumentation over for tingslysningsdommeren. Mere præcist omhandler sagen spørgsmålet om en ændring af adkomsthavers navn fra USSR til Den Russiske Føderation i tingbogen.

Anmelderen, Den Russiske Føderation, havde til brug for tinglysningsdommerens behandling af ændringen vedlagt en erklæring fra Udenrigsministeriet, hvoraf det fremgik; at "Danmark har anerkendt Den Russiske Føderation som successor- og efterfølgerstaten til Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker", og at "Den Russiske Føderation har overtaget alle rettigheder og forpligtelser med hensyn til fast ejendom i udlandet, herunder med hensyn til de ovenfor nævnte ejendomme."

Adkomstberigtigelserne blev dog kæret af Ukraine, der gjorde gældende, at det ikke var godtgjort, at det var Den Russiske Føderation, der havde ejendomsretten til de pågældende ejendomme.

Højesteret afgjorde sagen til fordel for Den Russiske Føderation, idet den udtalte, at Udenrigsministeriets erklæring er udtryk for, at Danmark har anerkendt Den Russiske Føderation som efterfølgerstaten, hvorfor Højesteret som følge heraf fandt, at de foretagne adkomstberigtigelser var foretaget med det fornødne grundlag, 

Eksamensrelevans:

Folkerettens subjekter

I den folkeretlige teori er det fast antaget, at udgangspunktet for de folkeretlige regler er staterne, hvorfor staterne omtales som folkerettens hovedsubjekt. Staterne har internationale rettigheder og er desuden underlagt folkeretlige forpligtelser. Internationale organisationer og statslige repræsentanter kan desuden nævnes som andre typer af subjekter inden for folkeretten. 

Spørgsmålet er der dog herefter hvad der skal til for at en stat anerkendes som et folkeretligt subjekt. Denne tvivl kan bl.a. opstå i forbindelse med nye statsdannelser. I den folkeretlige teori er der to forskelligartede teorier som står over for hinanden med hensyn til besvarelsen af dette spørgsmål:

Ifølge den deklaratoriske teori er politisk anerkendelse uden betydning for en stats status som folkeretssubjekt. Derimod bygger den deklaratoriske teori på et effektivitetsprincip, der går ud på, at det afgørende for en stats eksistens er effektiviteten af det statslige styre.

Heroverfor står den konstitutive teori, som anser den politiske anerkendelse som en betingelse for, at en ny stat kan anses som et folkeretligt subjekt. 

En tredje teori går dog ud på, at man må anlægge en helhedsbetragtning, hvor man inddrager alle relevante forhold, herunder de ovenstående teorier.

Nærværende dom omhandler netop spørgsmålet om retsvirkningerne af anerkendelse, hvorimod selve ankerkendelses problematikken ikke i sig selv blev behandlet af domstolene. Højesteret bemærkede som nævnt, at Udenrigsministeriets erklæring var en anerkendelse af, at Danmark havde anerkendt Den Russiske Føderation som efterfølgerstaten med det til følge, at Den Russiske Føderation havde overtaget rettigheder og forpligtelser med hensyn til fast ejendom her i landet. Det kan ikke udledes af dommen at Højesteret tilslutter sig den ene eller den anden teori. Derimod kan det udledes, at Højesteret anerkender regeringsprærogativet i grundlovens § 19, som netop går ud på, at regeringen er den kompetente statsmagt i mellemfolkelige anliggender.

Til Eksamen

Til eksamen:

Følgende tekststykke er tiltænkt som et eksempel på en kort og præcis reference til afgørelsen U 2007.1533 H:

"I den folkeretlige teori er det fast antaget, at udgangspunktet for de folkeretlige regler er staterne, hvorfor staterne omtales som folkerettens hovedsubjekt. Spørgsmålet er der dog herefter hvad der skal til for at en stat anerkendes som et folkeretligt subjekt. Denne tvivl kan bl.a. opstå i forbindelse med nye statsdannelser. U 2007.1533 H er et eksempel på, at Højesteret anerkender, at Den Russiske Føderation var arvtager af USSR's rettigheder og forpligtelser med hensyn til fast ejendom i Danmark"