search menu
bookmark
person

Spritbilistens passager – U.1990.688V

bookmark_border attachment

Vestre Landsrets dom i sag 7. afd. B 2143/1988. Refereret af andre i U.1990.688V.

Kommenteret af

Stefan Brkic Stefan Brkic

i 2019

Verificeret af advokat

Stefan Brkic Stefan Brkic

i 2019

Resumé

Dom afsagt af Vestre Landsret
Dissens: Ingen
Tema: Skadelidtes medvirken, kørsel med spirituspåvirket bilist  

Fakta

En spirituspåvirket fører mistede herredømmet over sin bil og kørte tværs over vejen ind i et hus. En passager i bilen pådrog sig i forbindelse med ulykken betydelige personskader, som førerens lovpligtige ansvarsforsikring anerkendte erstatningsansvaret for. Forsikringsselskabet påstod imidlertid, at beløbet skulle nedsættes eller helt bortfalde som følge af skadelidte passagers medvirken til skaden ved grov uagtsomhed, jf. FL § 101, stk. 2.

Under hensyn til de foreliggende omsætninger fandt retten, at passageren havde udvist en så betydelig grov uagtsomhed ved deltage i kørslen, hvorfor erstatningen burde bortfalde. Retten lagde følgende forhold til grund ved uagtsomhedsbedømmelsen:

  • at skadelidte forinden havde befundet sig på et værtshus og overværet førerens betydelige spiritusindtag
  • at føreren havde en blodalkoholpromille på mindst 2,27 knap en time efter uheldet
  • at skadelidte var vidende om, at føreren ikke havde kørekort
  • at skadelidte til trods for disse omstændigheder pressede føreren til at køre bilen, selvom denne vægrede sig herved

 

Eksamensrelevans

Kørsel med spirituspåvirket fører

Ved vurderingen af skadelidtes grove uagtsomhed i tilfælde af færdselsuheld med spirituspåvirket fører lægges der i praksis vægt på, om skadelidte vidste eller burde vide, at føreren af bilen var påvirket af spiritus. Såfremt det kan lægges til grund, at skadelidte har haft en sådan viden, vil det i praksis typisk medføre, at et krav på erstatning nedsættes eller i særlige tilfælde bortfalder, idet skadelidte ved at indvillige i at lade sig befordre med en spirituspåvirket fører antages at have medvirket til skaden ved grov uagtsomhed. Det har således væsentlig betydning, om skadelidte har overværet førerens spiritusindtagelse og/eller, om føreren af bilen har været påvirket i en sådan grad, at spiritusindtagelsen har kunnet konstateres ud fra den pågældendes opførsel, udseende og lugt.

Efter bevisførelsen i nærværende sag lagde retten således til grund, at skadelidte havde viden om førerens betydelige spiritusindtag forud for kørslen. Det var i tillæg hertil en skærpende omstændighed, at skadelidte endvidere vidste, at føreren ikke besad et kørekort, samt at skadelidte pressede føreren til kørslen til trods for dennes modvillighed. Som følge af disse kvalificerede omstændigheder fandt retten, at erstatningen burde bortfalde, hvilket ellers er forbeholdt undtagelsestilfældene. 

Til Eksamen

Til trods for at dommen er konkret begrundet og derfor ikke af principiel karakter, kan den alligevel bruges til at illustrere den afvejning, som retten foretager i forbindelse med vurderingen af, om skadelidte skal ydes fuld, nedsat eller slet ingen erstatning. Retten lægger på den ene side vægt på en række faktiske omstændigheder omkring færdselsuheldet, som taler for at erstatningen skal nedsættes/bortfalde, og på den anden side inddrages de sociale hensyn bag lovgivningen, som taler for at yde fuld erstatning. Selvom det ikke entydigt kan udledes af rettens begrundelse, hvilke omstændigheder der vægter tungest, lagde retten i nærværende sag vægt på skadelidtes viden om førerens betydelige spiritusindtag og manglende kørekort, samt at skadelidte pressede føreren til kørslen til trods for dennes modvillighed. Disse forhold fandtes at være så kvalificerede, så erstatningen burde bortfalde.

For lignende sager på området se side 213 ff. i ”Lærebog i Erstatningsret” af Bo von Eyben og Helle Isager, 7. udgave, 1. oplag, 2011, hvor der er gengivet en lang række sager vedrørende kørsel med spirituspåvirket fører. Der henvises endvidere til U 1988B.383 af advokat Gert Drews Jensen.