Skorstensfejerens arbejdstøj – TfS.1997.767LSR

TfS 1997, 767 LSR - Skorstensfejerdommen

Kendelse afsagt af Landsskatteretten

Dissens: Ingen

Tema: Fradrag for arbejdstøj

Fakta:

En selvstændig skorstensfejer ønskede fradrag for afholdte udgifter til arbejdstøj, herunder sko, arbejdsfrakke, arbejdsbukser, skjorte, overall mv., som en driftsomkostning, da det var nødvendigt for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten. Han kunne alene få fradrag for merudgiften.

Eksamensrelevans:

Beklædningsgenstande er som udgangspunkt indkomstopgørelsen uvedkommende og er derfor ikke fradragsberettigede, selvom der er tale om arbejdstøj, der er nødvendigt for at erhverve sikre og vedligeholde indkomsten. Det skyldes, at udgifterne hertil anses som private som følge af sparet slid på sædvanligt dagligt tøj. 

I de særlige tilfælde, hvor der kan påvises en merudgift, er det dog muligt at få fradrag herfor. Dette fradrag er i så fald omfattet af bundgrænsen i henhold til ligningslovens § 9 på 5.700 kr. (2015)

Ifølge praksis skal to betingelser være opfyldt for, at der kan opnås fradrag for merudgifter til arbejdstøj:

• Der skal være tale om specialbeklædning, der ikke er egnet til privat brug
• Der skal, pga. den specielle arbejdsbeklædning, være udgifter til tøj, der er større end udgifter til almindeligt tøj

Skorstensfejeren fandtes i dette tilfælde berettiget til fradrag for merudgiften til arbejdstøjet, da arbejdet var af en sådan karakter, at det generelt måtte antages at være forbundet med merudgifter til beklædning, da tøjet ikke var egnet til privat brug.

Se i modsætning hertil SKM.2010.549H, hvor Lina Rafn ikke kunne få fradrag for de merudgifter, som hun havde i forbindelse med sceneoptrædener mv., da hun også havde mulighed for at benytte tøjet til privat brug. 

I TfS 1997, 767 LSR fik en skorstensfejer anerkendt fradrag for merudgiften sit arbejdstøj, da Landsskatteretten fandt, at han ikke kunne benytte tøjet til privat brug.