search menu
bookmark
person

Skilsmisseaftalen – U 1980.840 Ø

bookmark_border attachment

Østre Landsret dom i sag anke 18-481/1979. Refereret af andre i U 1980.840 Ø.

Kommenteret af

Felix Lunding Felix Lunding

i 2019

Verificeret af advokat

Jonas Per Nielsen Jonas Per Nielsen

i 2019

Resumé

Dom afsagt af Østre Landsret

Dissens: Ingen

Tema: Familieret, skilsmisse, bodeling, bodelingsaftale, afkald på boslod.

Fakta:

M og H havde i 1970, langt forud for deres skilsmisse i 1978, indgået en bodelingsaftale som begge parter havde underskrevet. Efter aftalen måtte M udtage alt, hvad han havde indbragt i og erhvervet under ægteskabet. H bestred at aftalen kunne lægges til grund under bodelingen, da den var en ugyldig fravigelse af ligedelingsreglen i RVL § 16, stk. 2. M krævede derimod aftalen lagt til grund. Retten fandt at aftalen ikke kunne lægges til grund for skiftet, hvorfor der måtte ske ligedeling efter RVL § 16, stk. 2.

Eksamensrelevans:

Ægtefæller har i dansk ret som udgangspunkt særråden og særhæften i forhold til deres respektive bodele, jf. RVL § 16, stk. 1 og § 25, og de kan som udgangspunkt frit indgå formueretlige aftaler med hinanden, jf. RVL § 29.

I en konkret skiftesituation kan ægtefæller i almindelighed aftale, hvad de vil, herunder også en skævdeling af fællesformuen. Hverken ægteskabsloven, retsvirkningsloven eller ægtefælleskifteloven indeholder formkrav til bodelingsaftaler, der indgås i forbindelse med en separation eller skilsmisse. Ægtefællerne begrænses kun af ægteskabslovens § 58, ifølge hvilken domstole kan ændre en konkret bodelingsaftale, såfremt den vurderes at være urimelig for den ene ægtefælle på tidspunktet for dens indgåelse.

I den konkrete sag ønskede M at gøre en under ægteskabet, men før separationen, indgået bodelingsaftale gældende ved skiftet.

Til støtte for sin påstand om ugyldighed gjorde hustruen gældende, at aftalen indeholdt en gavedisposition hovedsageligt til fordel for manden, da aftalen i det væsentligste tilsidesatte den almindelige ligedelingsregel i RVL § 16, stk. 2, hvorfor aftalen skulle være oprettet som en gaveægtepagt. Retten afviste dette synspunkt.

Afgørende for sagens udfald var derimod fraværet af en forestående skilsmisse, da aftalen blev indgået. Retten fandt således, at aftalen, der var en aftale indgået næsten 8 år forud for skilsmissen, ikke kunne antages at være indgået i forbindelse med den foreliggende skilsmisse, og den kunne således ikke lægges til grund ved bodelingen. Hertil spillede det også ind, at ægtefællerne i en årrække op til skilsmisse flere gange var indgået i skilsmissedrøftelser.

For en mere dybdegående behandling af bodelingsaftaler kan med fordel læses Rørdams beretning U 1980B.122.

Til Eksamen


I dommen trykt U 1980.840 Ø, behandlede Østre Landsret spørgsmålet om bodelingsaftalers tidsmæssige tilknytning til en foreliggende skilsmisse.

Ægtefællerne havde 8 år inden skilsmissen indgået en bodelingsaftale, som M nu ønskede skulle lægges til grund for bodelingen. H ønskede aftalen tilsidesat som ugyldig, således at der skulle ske ligedeling efter RVL § 16, stk. 2. Retten gav H medhold, da aftalen ikke kunne antages at være indgået "i forbindelse med" separationen (parret blev først separeret 6 år efter aftalens indgåelse).