search menu
bookmark
person

Skønserklæringen – U.1971.540Ø

bookmark_border attachment

Østre Landsrets dom i sag 521/1970. Refereret af andre i U.1971.540Ø.

Kommenteret af

Stefan Cyron Stefan Cyron

i 2017

Verificeret af advokat

Michael Schebye Brandt-Jensen Michael Schebye Brandt-Jensen

i 2017

Resumé

Dom afsagt af Østre Landsret
Dissens: Ingen
Tema: Universalforfølgning - konkursboers indtræden i gensidigt bebyrdende kontrakter

Fakta

En privatperson havde antaget en entreprenør til at bygge et hus. Efter husets opførelse gik entreprenøren konkurs, og da der senere opstod revner i væggene valgte konkursboet at få udarbejdet en rapport over revnerne og herefter udbedre dem. Revnerne genopstod imidlertid og blev endeligt udbedret af privatpersonen til en pris på 58.489 kr.

Privatpersonen anmeldte beløbet i konkursboet som et massekrav efter konkurslovens § 93, idet han mente, at konkursboet stiltiende var indtrådt i kontrakten mellem privatpersonen og entreprenøren ved at have udarbejdet en syn- og skønsrapport over de første revner og herefter at have udbedret dem. Konkursboet afviste at have indtrådt i aftalen, og ville derfor kun godkende kravet som et simpelt krav efter konkurslovens § 97. Der blev herefter anlagt sag om tvisten.

Østre Landsret fandt ikke, at konkursboets handlemåde, herunder syn- og skønsrapporten og udbedringsarbejdet, kunne betragtes som stiltiende indtræden, fordi boet havde en betydelig fordring mod privatpersonen, og rapporten og afhjælpningen skulle afklare eventuelt modregningsberettigede krav. Da boet derved ikke var indtrådt i kontrakten måtte privatpersonens krav anmeldes som et simpelt krav efter konkurslovens § 97.

Eksamensrelevans

Afgørelsen omhandler boets ret til at indtræde i skyldnerens gensidigt bebyrdende aftaler efter konkurslovens kapitel 7. En medkontrahent kan have en interesse i, at boet indtræder i kontrakten, idet medkontrahentens krav i så fald skal fyldestgøres som et § 93-krav i konkursordenen. Hvis boet ikke indtræder, vil medkontrahentens krav blot være et § 97-krav.

Indtræden kan enten ske ved en eksplicit erklæring fra konkursboet eller stiltiende ved boets handlemåde. I sagen mente privatpersonen, at konkursboet var indtrådt stiltiende, da boet havde udfærdiget en rapport om de første mangler ved huset, og herefter udbedret disse.

Østre Landsret fandt ikke, at denne handlemåde udgjorde stiltiende indtræden. Dette skyldtes blandt andet, at boet havde interesse i at udbedre manglerne, idet privatpersonen ville kunne modregne et mangelskrav i boets krav på betaling af entreprisesummen. Der var således et økonomisk rationale bag boets udbedring af de første mangler.

Østre Landsret fastslog ligeledes, at eventuelle dispositioner forud for konkursen er underordnet for spørgsmålet om indtræden, og at indbetalinger til konkursboet fra medkontrahenten efter konkursen ikke udløser indtræden, da indbetalingerne vedrørte arbejde udført før konkursdekretets afsigelse.

I eksamenssituationer kan dommen benyttes i diskussioner om, hvornår et konkursbo må anses for at være indtrådt i en kontrakt.  

Til Eksamen

I afgørelsen fandtes et konkursbo, der havde valgt at udbedre visse mangler ved et byggeri, ikke at være indtrådt i den bagvedliggende entrepriseaftale. Afgørelsen må udlægges således, at et konkursbo ikke er stiltiende indtrådt blot fordi boet vælger at færdiggøre en mindre del af kontrakten, forudsat at konkursboets involvering i kontrakten sker for at sikre betaling for arbejde udført før konkursen og for at undgå et større modregningsberettiget erstatningskrav fra medkontrahenten.