search menu
bookmark
person

Sikkerhed for gammel gæld – U.2009.2320H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag 100/2008 2. afd.. Refereret af andre i U.2009.2320H.

Kommenteret af

Stefan Cyron Stefan Cyron

i 2017

Verificeret af advokat

Michael Schebye Brandt-Jensen Michael Schebye Brandt-Jensen

i 2017

Resumé

Dom afsagt af Højesteret
Dissens: 3-2
Tema: Universalforfølgning - omstødelse af sikkerhed

Fakta

Selskabet S indgik aftale med en bilforhandler om køb af en bil. Af den samlede købesum skulle 260.000 kr. finansieres ved optagelse af lån hos L, der var professionel långiver mod, at L fik pant i bilen i form af et ejerpantebrev. Ejerpantebrevet blev udstedt den 8. februar 2005. L udbetalte lånebeløbet til bilforhandleren fredag den 11. februar 2005 kl. 16.09 og indsendte ejerpantebrevet til tinglysning mandag den 14. februar 2005.

Da S senere gik konkurs anlagde konkursboet retssag mod L med påstand om omstødelse af pantet i bilen i medfør af konkurslovens § 70, idet konkursboet mente, at sikringsakten (jf. tinglysningslovens § 42 d) ikke var iagttaget uden unødigt ophold.

Flertallet på 3 dommere i Højesteret fandt, at sikringsakten med den ene arbejdsdags forsinkelse ikke var iagttaget uden unødigt ophold, og at pantsætningen derfor kunne omstødes.

 

Eksamensrelevans

En sikkerhedsstillelse kan af et konkursbo omstødes efter konkurslovens § 70, hvis (1) sikkerheden er stillet for allerede eksisterende gæld, eller hvis (2) sikringsakten ikke er foretaget uden unødigt ophold efter gældens stiftelse. Afgørelsen omhandler det andet led.

I betænkning nr. 606/1971 til konkursloven er det om § 70 anført, at "Ethvert ophold, selv kortvarigt, der ikke er nødvendiggjort af ekspeditionsgangen, må anses for unødvendigt".

Flertallet i Højesteret anlagde - blandt andet med henvisning til betænkningen - en streng vurdering af ordene "uden unødigt ophold". Således var forsinkelsen på én arbejdsdag tilstrækkeligt til at kunne omstøde pantsætningen, idet forsinkelsen ikke var nødvendiggjort af ekspeditionen.

I en eksamenssituation kan afgørelsen benyttes som argument for, at der anlægges en streng bedømmelse ved vurderingen af om en sikringsakt er foretaget "uden unødigt ophold".

Bemærk, at flertallet i Højesteret nævner, at långiver i sagen var professionel kreditgiver, hvorfor udfaldet muligvis kunne have været anderledes, hvis dette ikke var tilfældet.

Til Eksamen

Af afgørelsen kan udledes, at der anlægges en streng vurdering af ordene "uden unødigt ophold" i konkurslovens § 70. I sagen havde en långiver indsendt et pantebrev til tinglysning én arbejdsdag efter udbetaling af lånet. Da forsinkelsen mellem gældens stiftelse og sikringsaktens foretagelse ikke var nødvendiggjort af ekspeditionen af sikringsakten, kunne pantsætningen omstødes.