search menu
bookmark
person

Sejlbådstvisten – U.1995.59H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag II 168/1993. Refereret af andre i U.1995.59H.

Kommenteret af

Nicklas Kirstejn Krogh Nicklas Kirstejn Krogh

i 2017

Verificeret af advokat

Jonas Per Nielsen Jonas Per Nielsen

i 2017

Resumé

Dom afsagt af Højesteret

Dissens: Ingen

Tema: Vindikation, ekstinktion

Fakta:

Ved slutseddel af 9. august 1988 købte køber 1 en sejlbåd af sælger. I slutningen af september 1988 solgte sælger den samme sejlbåd til køber 2. Sælger blev den 18. april 1989 erklæret konkurs.

Spørgsmålet i sagen var, hvem der havde ret til den omhandlede sejlbåd. Højesteret lagde til grund, at køber 1 havde indgået en bindende aftale, og at betalingsbetingelserne var blevet rettidigt opfyldt. Køber 2 havde ikke fået sejlbåden eller dennes papirer udleveret. Herudover havde køber 1 i december 1988, efter sejlbådens ankomst til sælger, fået nøglerne overdraget. Køber 1 søsatte båden omkring påsken 1989 og havde siden da haft denne i sin besiddelse. Derfor tilkom ejendomsretten køber 1.

Eksamensrelevans:

Når der foreligger en såkaldt dobbeltdisposition, hvor den samme genstand er solgt til flere aftaleerhververe, så følger udgangspunktet retsgrundsætningen om ”først i tid, bedst i ret” (prior tempore, potior jure).

I U 1995.59 H behandler Højesteret et dobbeltsalg til to aftaleerhververe. Der var i sagen ikke grund til at fravige retsgrundsætningen "først i tid, bedst i ret", da den første køber havde både nøglerne og båden i besiddelse.

Udgangspunktet ved køb af løsøre er, at køber opnår beskyttelse over for aftaleerhververe allerede i kraft af aftalen, hvorfor det ikke er nødvendigt at foretage rådighedsberøvelse. Er der ikke foretaget rådighedsberøvelse, kan dette dog få betydning for en senere godtroende erhververs mulighed for ekstinktion, hvilket dog ikke var tilfældet i U 1995.59 H, da køber 1 havde både nøglerne og båden i sin besiddelse.

Til Eksamen

Da køber 1 havde indgået aftale med sælger før køber 2 og var i besiddelse af både sejlbåden og nøglerne hertil, var der ikke grundlag for at fravige retsgrundsætningen om "først i tid, bedst i ret" i U 1995.59 H, hvor sælger havde solgt samme båd til to forskellige købere.