search menu
bookmark
person

Schengen-sagen – U.2001.2065H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag I 593/1998. Refereret af andre i U.2001.2065H.

Oprindeligt kommenteret af

Mads Helmuth Lund Mads Helmuth Lund

i 2019

Verificeret af advokat

Mia Sander Mia Sander

i 2019

Resumé

Dom afsagt af Højesteret med 7 dommere

Dissens: 5 - 2

Tema: Statsret, prøvelsesret, søgsmålskompetence

Fakta

En forening kaldet Foreningen Grundlovsværn anlagde sag mod statsministeren.

Foreningen var mandatar for 12 privatpersoner bosat forskellige steder i Danmark. Det vil sige, at de 12 personer gav foreningen fuldmagt til føre sagen på deres vegne.

Foreningen påstod, at den danske stats tiltrædelse af Schengen-konvention var i strid med grundloven.

Schengen-konventionen indebærer blandt andet, at tysk politi, såfremt særlige betingelser er opfyldt, har mulighed for at udøve politimyndighed i en afstand på op til 25 km fra den dansk-tyske grænse.

Højesterets dom

Et flertal på 5 dommere fandt, at Schengen-konventionen ikke indebærer overførsel af myndighedsbeføjelser inden for en række almene og væsentlige livsområder og ikke i sig selv er af indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed. Derfor havde Foreningen Grundlovsværn ikke en væsentlig interesse i at få prøvet deres påstand om, at Danmarks tiltrædelse af Schengen-konventionen var i strid med grundloven.

Et mindretal på 2 dommere fandt, at Foreningen Grundlovsværn havde en retlig interesse i at få prøvet deres påstand om, at Danmarks tiltrædelse af Schengen-konventionen var i strid med grundloven. Mindretallet lagde vægt på, at tiltrædelsen vil være af indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed.

Eksamensrelevans

En sagsøger kan kun anlægge sag ved domstolene, hvis vedkommende har søgsmålskompetence. Man har kun søgsmålskompetence, såfremt man har retlig interesse i den sag, man ønsker prøvet ved domstolene. Efter de almindelige processuelle regler er det et krav for at have retlig interesse, at 1) sagsøgerens påstand er aktuel, 2) sagsøgeren er konkret berørt og 3) sagsøgeren er individuel berørt.

Hensynet bag reglerne om søgsmålskompetence er blandt andet, at domstolene ikke skal bruge deres tid på abstrakte og uaktuelle retssager. Domstolene skal derimod fokusere deres tid på konkrete og aktuelle retstvister.

Grundloven indeholder ingen bestemmelser om, hvornår en privat person har søgsmålskompetence mod staten i forbindelse med sager om loves grundlovsmæssighed. De almindelige procesretlige regler finder derfor anvendelse. Derfor er det et krav, at sagsøger har en "retlig interesse" i at få spørgsmålet afgjort. Udgangspunktet er, at man skal være aktuelt, konkret og individuelt berørt for at have retlig interesse. En privat persons teoretiske interesse i et juridisk spørgsmål er derfor ikke tilstrækkeligt til, at domstolene vil behandle sagen. Domstolenes opgave er dermed ikke at udtale sig om teoretiske spørgsmål men at afgøre konkrete og aktuelle retstvister.

I nyere højesteretspraksis er området for søgsmålskompetence i forhold til grundlovsspørgsmål blevet udvidet i forhold til tidligere.

Flertallet i Højesteret udtaler, at Schengen-konventionen ikke indebærer overførsel af myndighedsbeføjelser "inden for en række almene og væsentlige livsområder og ikke i sig selv er af indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed.".

Afgrænsningskriteriet for, hvornår man har søgsmålskompetence er, at forholdet skal gribe ind inden for en række almene og væsentlige livsområder og i sig selv være af indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed. Denne formulering blev også benyttet i U 1996.1300 H (Maastricht-sagen) og U 2011.984 H (Lissabon-sagen).

Afgrænsningskriteriet er altså fast og er blevet benyttet i flere andre sager, men det var i den konkrete sag om Schengen-konventionen ikke opfyldt, eftersom Schengen-konventionen ikke havde samme indgribende betydning som fx Maastricht-traktaten.

Om nærværende dom vedrørende Schengen-konventionen udtaler Peter Germer i sin bog Statsforfatningsret fra 2007: "Flertallets domsbegrundelse var ikke velformuleret, men resultatet var rigtigt. Det vil være betænkeligt, hvis danske domstole uden forfatningsretligt eller lovmæssigt grundlag bevæger sig i retning af at foretage en abstrakt prøvelse af loves overensstemmelse med grundloven.".


Til Eksamen

Schengen-sagen U 2001.2065 H vedrører blandt andet spørgsmålet om søgsmålskompetence. I sagen havde en forening anlagt sag mod statsministeren med påstand om, at Danmarks tiltrædelse af Schengen-konventionen var i strid med grundloven.

Højesteret fandt, at Schengen-konventionen ikke indebar overførsel af myndighedsbeføjelser inden for en række almene og væsentlige livsområder og ikke i sig selv var af indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed. Derfor havde foreningen ikke en væsentlig interesse i at få prøvet deres påstande om, at Danmarks tiltrædelse i Schengen-konventionen var i strid med grundloven.

Af Højesterets dom følger, at afgrænsningskriteriet for hvornår man har søgsmålskompetence er, at forholdet skal gribe ind inden for en række almene og væsentlige livsområder og i sig selv være af indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed.