search menu
bookmark
person

Royal Greenland – U 2011.1267 H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag 238/2008 afd. 1. Refereret af andre i U 2011.1267 H.

Oprindeligt kommenteret af

Maja Dahl-Jessen Maja Dahl-Jessen

i 2017

Verificeret af advokat

Lise Aaby Nielsen Lise Aaby Nielsen

i 2017

Resumé

Resumé

Dom afsagt af Højesteret

Dissens: Ingen

Tema: Konneks modregning, overdragelse af simple fordringer, erstatningsberettigede tabsposter, årsagsforbindelse og adækvans

Fakta:

I henhold til en vedvarende kontrakt indgået i 2001 foretog en leverandør løbende leverancer af laks til Royal Greenland, indtil leverandøren afbrød leverancerne i maj 2005. Leverandøren overdrog samtlige fakturaer for Royal Greenlands betaling til sin bank, og sagen kom derfor til at dreje sig om, hvorvidt Royal Greenland overfor banken kunne modregne sit erstatningskrav for leverandørens uretmæssige afbrydelse af leverancerne i bankens krav mod Royal Greenlands for ubetalte fakturaer.

Kort forinden leverandøren afbrød kontraktsforholdet, havde parterne aftalt de nærmere vilkår for tre konkrete leverancer for det næste halve år, og banken havde anerkendt modregningsadgangen for så vidt angår den del af bankens krav, der hidrørte fra disse leverancer. Sagen for Højesteret drejede sig derfor alene om, hvorvidt Royal Greenland kunne modregne i bankens krav i henhold til ubetalte leverancer forud for d. 1. maj 2005.

Højesteret fandt, at der var tale om en samlet vedvarende leveringskontrakt, hvorfor Royal Greenlands krav på erstatning og bankens krav på betaling for samtlige leverancer var konnekse. Det forhold, at den oprindelige leveringskontrakt blev justeret med hensyn til pris og mængde hvert halve år, var ikke udtryk for, at der halvårligt blev indgået nye aftaler, men derimod blot en forlængelse af den samlede vedvarende kontrakt. Konneksiteten var således bevaret for krav i henhold til samtlige leverancer siden den oprindelige aftaleindgåelse i 2001, og Royal Greenland kunne modregne sit erstatningskrav mod leverandøren overfor banken, jf. princippet i Gældsbrevsloven § 27 (i det følgende benævnt "GBL") for alle ubetalte leverancer.

For så vidt angår opgørelse af erstatningskravet fandt Højesteret, at Royal Greenland havde krav på erstatning for tre erstatningsposter: i) udgifter til dækningskøb ved andre lakseleverandører, ii) udgifter til betaling af erstatning til Lidl som følge af Royal Greenlands misligholdelse af en aftale om levering af laks til Lidl og iii) tab for mistet omsætning som følge af Lidls delisting af Royal Greenland som leverandør af laks.

Eksamensrelevans:

Når det drejer sig om adgangen til at modregne en simpel fordring på overdrageren overfor en erhverver af fordringen, sondres mellem ukonnekse- og konnekse fordringer. Modregningsadgangen overfor en erhverver af en ukonneks fordring vurderes efter betingelserne i GBL § 28, hvorimod modregningsadgangen overfor en erhverver af en konneks fordring reguleres efter princippet i GBL § 27. Sondringen er væsentlig, fordi erhververen af en fordring i henhold til GBL § 27 ikke opnår bedre ret end overdrageren, og i en modregningssituation kan debitor derfor modregne overfor erhververen i videre omfang end ved ukonnekse fordringer. Denne problemstilling illustreres i afgørelsen U 2011.1267 H.

I afgørelsen afhang Royal Greenlands (debitor) modregningsadgang overfor leverandørens bank (erhververen) af, om Royal Greenlands erstatningskrav blev anset for at være konnekst med bankens krav på betaling i henhold til de fakturaer, som banken havde erhvervet fra leverandøren (overdrageren). Idet fordringer opstået ved samme gensidigt bebyrdende kontrakt er konnekse, blev afgørelsens kerne, om leveringskontrakten udgjorde en samlet vedvarende kontrakt, eller om der ved parternes halvårlige pris- og mængdejusteringer blev etableret nye aftaler. Højesteret fandt, at de halvårlige justeringer ikke var udtryk for nye aftaler, og forholdet udgjorde således en samlet vedvarende leveringskontrakt, der var indgået tilbage i 2001. Der forelå derfor konneksitet mellem Royal Greenlands erstatningskrav i anledning af leverandørens kontraktstridige afbrydelse og bankens betalingskrav for leverancerne i henhold til de overdragne fakturaer, fordi de udsprang af samme leveringskontrakt, og Royal Greenland kunne modregne overfor banken, jf. princippet i GBL § 27.

Når en part har krav på erstatning i form af positiv opfyldelsesinteresse, som følge af den anden parts kontraktsbrud, er der ofte uenighed om, hvilke poster, der kan kræves erstattet. Dette var også tilfældet i afgørelsen U 2011.1267 H, hvor Højesteret tog stilling til Royal Greenlands tre erstatningsposter.

Som det helt klare udgangspunkt kan merudgifter til dækningskøb kræves erstattet, forudsat at købet er foretaget under iagttagelse af tabsbegrænsningspligten. I afgørelsen tilkendte Højesteret således Royal Greenland erstatning for merudgifter til dækningskøb ved andre leverandører af laks, da det var godtgjort, at dækningskøbet ikke kunne have været gjort billigere.

Når en parts misligholdelse af en kontrakt fører til den anden parts misligholdelse af dennes egne kontrakter, kan de "afledte" erstatningskrav, som hovedregel medregnes ved erstatningsopgørelsen. Det er dog en betingelse, at tabet kan dokumenteres, og at den erstatningsberettigede part var forpligtet til at afholde udgiften. Et forligsbeløb kan således kun kræves erstattet, i det omfang beløbet ikke overstiger det erstatningskrav, som parten er forpligtet at udrede. Højesteret fandt, at det forligsbeløb, som Royal Greenlands betalte til Lidl, ikke oversteg det beløb, som Lidl ville kunne have krævet i erstatning, som følge af at Royal Greenland — på trods af de foretagne dækningskøb — ikke kunne levere den aftalte mængde laks. Royal Greenland kunne således medregne udgifterne til det erstatningsbeløb, som Royal Greenland måtte betale til Lidl.

Krav som følge af kundetab kan kræves erstattet, såfremt de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt, men de må ofte afskæres ved kravet om årsagsforbindelse eller adækvans. Denne afgørelse er imidlertid et eksempel på, at bevisbyrden kan løftes, og Royal Greenland kunne således kræve erstatning for omsætningstabet ved, at Lidl delistede Royal Greenland som leverandør af laks til Lidl. Med hensyn til årsagsforbindelse fandt Højesteret, at betingelsen var opfyldt, fordi det var godtgjort, at tabet var direkte afledt af lakseleverandørens leveringsstop overfor Royal Greenland. For så vidt angår adækvans fandt Højesteret, at lakseleverandøren var bekendt med Royal Greenlands kontrakt med Lidl, hvorfor tabet ligeledes var påregneligt for leverandøren.

Til Eksamen

Til eksamen

Afgørelsen U 2011.1267 H omhandlede spørgsmålet om debitors adgang til at modregne overfor en erhverver, herunder særligt hvornår der foreligger konneksitet mellem modfordringen og hovedfordringen i en vedvarende kontrakt. Afgørelsen illustrerer, at der foreligger konneksitet mellem et erstatningskrav for misligholdelse af en vedvarende kontrakt, og betalingskrav for leverancer, forudsat at der er tale om en samlet vedvarende kontrakt, og at enkeltleverancerne således ikke udgør separate aftaler. Ved en samlet vedvarende kontrakt kan debitor modregne overfor erhververen af hovedfordringen, jf. princippet i GBL § 27, uanset om betingelserne i GBL § 28 er opfyldt.

Afgørelsen omhandlede ligeledes spørgsmålet om, hvilke erstatningsposter en part kan kræve erstattet af modparten i anledning af dennes misligholdelse af kontrakten. Afgørelsen understreger, at tab i form af merudgifter til dækningskøb som altovervejende hovedregel kan kræves erstattet, så længe tabsbegrænsningspligten er iagttaget — det vil sige, at købet har været forsvarligt. Andre tab, herunder udgifter til erstatningskrav fra tredjemand, som den erstatningsberettigede part selv mødes med, fordi denne nu ikke kan opfylde sine egne kontrakter, samt erstatning for omsætnings- eller kundetab kan kræves erstattet, såfremt tabene kan dokumenteres, har årsagsforbindelse til misligholdelsen og er adækvate for den erstatningsansvarlige part.