search menu
bookmark
person

Revisors erstatningsansvar for manglende kontrol – U 2003.2505 H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag 85/2002 (1. afd.). Refereret af andre i U 2003.2505 H.

Kommenteret af

Niklas Dybro Jensen Niklas Dybro Jensen

i 2017

Verificeret af advokat

Christian Frank Madsen Christian Frank Madsen

i 2017

Resumé

Resumé

Dom afsagt af Højesteret

Dissens: 3-2

Tema: Selskabsret, Revision, Revisors erstatningsansvar.

Fakta:

Sagen omhandlede et aktieselskab ("Aktieselskabet"). Aktieselskabet udøvede entreprenørvirksomhed. Aktieselskabets daglige administration varetoges udelukkende af to direktører ("Ledelsen") samt en bogholder. Bogholderen havde igennem en årrække begået underslæb i Aktieselskabet. Underslæbet var sket ved, at bogholderen havde udbetalt løn til fiktive personer med hende selv som betalingsmodtager og derefter gemt breve, som kunne have afsløret underslæbet for Ledelsen.

Højesteret udtalte, at revisoren i sin revisionskontrol burde have noteret, at den lille administration kunne udgøre en sikkerhedsrisiko, og at yderligere sikkerhedsforanstaltninger derfor var nødvendige. Revisoren burde ligeledes have tiltalt det faktum, at bogholderen åbnede selskabet post.

Ved undladelse heraf havde revisoren på culpøs vis tilsidesat god revisorskik, og revisoren blev derfor dømt til at erstatte det af Aktieselskabet lidte tab.

Eksamensrelevans:

Dommen er relevant til eksamen, fordi den viser, at revisor kan blive erstatningsansvarlig ved manglende opfyldelse af sine pligter som revisor.

Revisorers erstatningspligt er reguleret i selskabslovens § 361, stk. 2. Heraf følger, at revisorer, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet kapitalselskabet skade, er pligtige til at erstatte denne.

Dommen kan bruges til at statuere, at en revisor kan blive erstatningsansvarlig, såfremt denne ikke påpeger eventuelle risici ved selskabets interne kontrol.

Til Eksamen

Til eksamen:

I en eksamenssituation skal der først redegøres for revisors erstatningspligt efter selskabslovens § 361, stk. 2.

Herefter kan det nævnes, at det er direktionens og bestyrelsens pligt at føre tilsyn og kontrol med selskabets regnskaber, samt at revisorens opgave blot er at påse, at dette tilsyn og kontrol er tilstrækkeligt. Revisor har således ikke en pligt til aktivt at "gå på jagt" efter misligheder og uregelmæssigheder, så længe selskabets interne kontrol vurderes at være tilstrækkelig.

Derefter bør det nævnes, at revisor har en pligt til at gøre opmærksom på eventuelle risikoområder og ved manglende opfyldelse af denne pligt kan blive erstatningsansvarlig, jf. U 2003.2505 H.

Såfremt det i den konkrete opgave vurderes, at revisoren har handlet culpøst, skal det efterfølgende vurderes, om de øvrige erstatningsbetingelser (kausalitet og adækvans) er opfyldte, se hertil blandt andet U 2014.1346 H, hvor der ikke var den fornødne årsagssammenhæng.