search menu
bookmark
person

Revisorens skatteretskursus på Kreta – TfS.1995.363V

bookmark_border attachment

Vestre Landsrets dom i sag B-2013-93. Refereret af andre i TfS.1995.363V.

Kommenteret af

Lise Winther Jensen Lise Winther Jensen

i 2017

Verificeret af advokat

Svend Erik Holm Svend Erik Holm

i 2017

Resumé

Dom afsagt af: Vestre Landsret
Dissens: 
2-1
Tema: 
Fradrag for kursusudgifter i udlandet 

Fakta:
En revisor var på skatteretskursus på Kreta for at blive ajourført med gældende skatteregler. Revisorens arbejdsgiver afholdt alle udgifter til kurset og spørgsmålet var herefter, om der kunne opnås fradrag for udgifterne, eller om kurset var forbundet med et så betydeligt turistmæssigt islæt, at det skulle anses som et skattepligtigt løntillæg til revisoren. Landsretten nåede frem til, at det var uberettiget at anse kursusudgiften for et løntillæg. 

Eksamensrelevans: 
Denne dom omhandler muligheden for at få fradrag for udgifter afholdt i forbindelse med kurser i udlandet.

Vurderingen af om kurser og studierejser kan fradrages sker i praksis på baggrund af 3 kriterier: 

  1. Kursets relevans for deltageren
  2. Om deltagelse i kurset sker for at vedligeholde og ajourføre sin faglige viden, eller om det sker med videreuddannelsesformål
  3. Om der er tale om et turistmæssigt islæt

Sidstnævnte kriterium er omdrejningspunktet i dommen. Det fremgår dog af dommen, at der gælder en formodningsregel, hvorefter et kursus afholdt på et almindeligt turiststed i udlandet formodes at være forbundet med et så betydeligt turistmæssigt islæt, at udgiften ikke anses som en fradragsberettiget driftsomkostning. Denne formodningsregel er imidlertid efterfølgende blevet underkendt af EF-Domstolen ved sag C 55-98 (TfS 1999, 850), da en sådan formodningsregel ikke er forenelig med EF-traktatens bestemmelse om fri udveksling af tjenesteydelser. 

Skattemyndighederne har på baggrund af EF-Domstolens afgørelse udtalt sig om retstilstanden efter afgørelsen. Se TfS 2000, 813. Det fremhæves her, at kriteriet om et turistmæssigt islæt skal bero på en konkret vurdering, hvor der tages udgangspunkt i fordelingen af opholdets samlede tidsforbrug til henholdsvis faglige og ikke-faglige aktiviteter, uden at der i øvrigt må inddrages betragtninger om kursets geografiske placering. 

I dommen lagde flertallet vægt på det samlede tidsforbrug, idet det blev fremhævet, at rejsebureauets almindelige rejseprogram omfattede 6 dage, og at kurset heraf beslaglagde 3 hele og 2 halve dage. Dette blev udslagsgivende for, at formodningen i det konkrete tilfælde blev afkræftet. Selvom formodningsreglen ikke længere finder anvendelse, kan Landsrettens vurdering benyttes i forbindelse med betydningen af den tidsmæssige udstrækning.

Til Eksamen

Dommen TfS 1995, 363 V illustrerer betydningen af, at et kursus afholdes i udlandet. I dommen anvendes en formodningsregel, hvorefter et kursus afholdt på et almindeligt turiststed i udlandet formodes at have et så betydeligt turistmæssigt islæt, at kursusudgiften ikke kan anses som en fradragsberettiget udgift. Formodningsreglen er imidlertid blevet underkendt af EF-Domstolen, og det beror nu på en konkret vurdering af fordelingen af det samlede tidsforbrug. I dommen gik 3 hele dage og 2 halve dage af rejsens i alt 6 dage til kurset, som i øvrigt var tilrettelagt ud fra saglige hensyn. Dette var tilstrækkeligt til at afkræfte formodningen, hvorfor det også kan udledes af dommen, at en sådan tidsmæssig fordeling på et kursus i udlandet vil medføre, at udgiften hertil kan fradrages.