search menu
bookmark
person

Rentefikseringsdommen – TfS.1998.199H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag II 3/1995. Refereret af andre i TfS.1998.199H.

Kommenteret af

Lise Winther Jensen Lise Winther Jensen

i 2017

Verificeret af advokat

Svend Erik Holm Svend Erik Holm

i 2017

Resumé

Dom afsagt af: Højesteret sat med 5 dommere
Dissens: Ingen
Tema: Rentefiksering - omgåelse

Fakta: 
En skatteyder havde solgt en række udlejningsejendomme til anpartsselskaber, hvis anparter tilhørte et aktieselskab, der var 100 % ejet af skatteyderen selv. I forbindelse med overdragelsen opnåede skatteyderen betydelige uforrentede tilgodehavender. Skattemyndighederne fastsatte derfor i henhold til hidtidig administrativ praksis en fikseret rente, som skatteyderen blev beskattet af. Skatteyderen klagede herover under henvisning til, at der ikke var den fornødne hjemmel til en skattemæssig tilsidesættelse af aftaler om rentefrihed.

Eksamensrelevans: 
Forinden afsigelsen af denne dom havde skattemyndighederne såvel som lovgiver handlet ud fra en forudsætning om, at der i statsskattelovens § 4, litra e, kunne indfortolkes en hjemmel til at beskatte långiver af forskellen mellem den aftalte rente og markedsrenten i aftaler indgået mellem interesseforbundne parter.

Med interesseforbundne parter forstås et interessefællesskab bestående af eksempelvis familiemedlemmer, mellem selskab og aktionær og koncernforbundne selskaber, hvor der er et særligt incitament for parterne til at lave aftaler med rent skattemæssige formål for øje. Se yderligere hertil Skatteretten 1 (2013), side 146.

Med denne dom tilsidesatte Højesteret den hidtidige praksis, da det blev konkluderet, at der ikke noget sted i skattelovgivningen var hjemmel til at beskatte en långiver for ikke-realiserede renter, medmindre der med de foretagne dispositioner var tilsigtet en omgåelse af skattelovgivningen. Det defineres ikke nærmere i dommen, hvad der forstås ved omgåelse.

Dommen udelukker ikke, at der med hjemmel i statsskattelovens § 4 kan ske beskatning af den økonomiske fordel, som en låntager har ved en rente, der er lavere end markedsrenten. Se yderligere hertil Skatteretten 1 (2013), side 405.

Bemærk, at dommen medførte indførelse af ligningslovens § 2, der nu indeholder den fornødne hjemmel til at korrigere ikke markedsbestemte rentevilkår, men kun for så vidt angår hovedaktionær- og koncerndispositioner og ikke arrangementer mellem fysiske personer. 

Til Eksamen

Dommen U.1998.584H fastslår, at fiksering af en renteindtægt som udgangspunkt kræver en direkte lovhjemmel. Sagen vedrørte en skatteyder, der overdrog en række udlejningsejendomme til anpartsselskaber, der var 100 % ejet af ham selv. Overdragelsen skete rentefrit. Skattemyndighederne påberåbte sig statsskattelovens § 4, litra e, som hjemmel for, at der kunne fikseres en rente, men Højesteret afviste, at der var hjemmel i denne bestemmelse og skattelovgivningen i øvrigt til at beskatte ikke-realiserede renter hos långiver, medmindre der forelå direkte omgåelse af skattelovgivningen.