search menu
bookmark
person

Røveri af sparekassens betjent – U.1989.232/2H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag I 227/1988. Refereret af andre i U.1989.232/2H.

Kommenteret af

Mia Sander Mia Sander

i 2017

Verificeret af advokat

Niels Aagaard Pedersen Niels Aagaard Pedersen

i 2017

Resumé

Kendelse afsagt af Højesteret med deltagelse af fem dommere

Dissens: 4-1

Tema: Risikoens overgang 

Fakta:

Daells Varehus havde indgået transportaftale med Sparekassen Bikuben. Ifølge transportaftalen skulle Bikuben afhente kontante penge og checks i varehuset. Transportaftalen var en videreførelse af en tidligere transportaftale, som varehuset havde haft med et andet pengeinstitut. Ved en af de sædvanlige kontantafhentninger i varehuset havde en betjent fra Bikuben ved sin ankomst til varehusets kassererkontor underskrevet en kvittering for modtagelse af pengesækkene. Da pengesækkene herefter skulle fragtes fra kassererkontoret til betjentens bil, blev betjenten overfaldet af tre røvere, der stjal pengesækkene. Retten fandt, at pengene var overgået i Bikubens varetægt inden røveriet var sket, da Bikubens betjent forinden havde afgivet kvittering for modtagelsen af pengesækkene og fået disse i sin besiddelse. Retten lagde endvidere vægt på, at Bikuben tidligere havde fået henvendelser fra sine ansatte betjente, der var utrygge ved selve afhentningsordningen og sikkerheden i forbindelse hermed. Bikuben havde imidlertid ikke reageret på betjentenes henvendelser, der ifølge retten burde have givet anledning til at rejse spørgsmål om, hvem der var nærmest til at bære risikoen for tab i tilfælde af røveri. Retten fandt ikke, at varehuset havde tilsidesat de aftalte sikkerhedsregler eller i øvrigt handlet uforsvarlig, hvorfor Bikuben måtte bære risikoen for tabet. 

Eksamensrelevans:

Dommen vedrører risikoens overgang.

Reglerne om risikoens overgang angår spørgsmålet om, hvem af parterne, der skal bærer ansvaret, såfremt der opstår uventede tabsgivende situationer vedrørende aftalens genstand.

Af købelovens § 17 fremgår udgangspunktet, hvorefter sælger bærer ansvaret for genstandens hændelige undergang, indtil levering har fundet sted - genstanden er "kommet frem". Bestemmelsen er endvidere et af obligationsrettens principper.

I forbindelse med pengeydelser er udgangspunktet i medfør af GBL, at "pengeskyld er bringeskyld". Hermed fastslås, at såfremt andet ikke er aftalt, skal pengeydelsen erlægges på kreditors bopæl eller forretningssted, hvilket medfører, at det som udgangspunkt er pengedebitor, der bærer risikoen for at beløbet kommer for sent frem eller går tabt undervejs.

Ved fordelingen af ansvaret er det således afgørende at fastslå, hvornår risikoen må betragtes som overgået til kreditor. I forbindelse med overførelse af kontante betalinger mellem to parter påvirkes risikoens overgang af, hvem der har muligheden for at afværge den pågældende risiko. I U.1989/2H fandtes pengesækkene at være overgået til sparekassen og dermed "kommet frem", hvorfor risikoen var overgået, da røveriet fandt sted. Endvidere lagde retten vægt på, at varehuset ikke havde tilsidesat sine sikkerhedsregler eller i øvrigt handlet uforsvarligt, hvorfor de ikke var nærmest til at afværge røveriet. 

Til Eksamen

Anvendelse til eksamen:

U.1989.232/2H illustrerer, at i forbindelse med at fastlægge, hvem der bærer ansvaret for tabet af kontanterne, må det afgøres, hvorvidt risikoen, inden den tabsgivende situation, er overgået til køber. I dommen havde køber fået kontanterne i sin besiddelse, og sælgeren fandtes ikke at have været nærmest til at hindre tabet, hvorfor risikoen var overgået til køber, der måtte bære ansvaret.