search menu
bookmark
person

Præmiekonkurrencen – U 1989.688 H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag II 32/1989. Refereret af andre i U 1989.688 H.

Oprindeligt kommenteret af

Kristina Kristensen Kristina Kristensen

i 2017

Verificeret af advokat

Rasmus Høj Christensen Rasmus Høj Christensen

i 2017

Resumé

Resumé

 

Dom afsagt af: Højesteret

 

Dissens: 3-2

 

Tema: Lovfortolkning

 

Fakta:

Sagen omhandler et dagblad, som af Forbrugerombudsmanden anklagedes for at have handlet i strid med markedsføringslovens § 8, stk. 1. Herudover anførte Forbrugerombudsmanden, at det omstridte forhold ikke var omfattet af undtagelsen i markedsføringslovens § 8, stk. 2, om handelspraksis, der har en forvridende effekt på den økonomiske adfærd hos kun en klart identificerbar gruppe forbrugere, som er særligt sårbare overfor denne slags praksis.

Dagbladet havde i forbindelse med en abonnementshvervekampagne husomdelt en reklametryksag, der indeholdt præmiekonkurrencer. Forbrugerombudsmanden anførte, at idet præmiekonkurrencen ikke indgik i bladets redaktionelle stof, men netop skete som led i en hvervekampagne, var forholdet i strid med markedsføringslovens § 8, stk. 1.

Sagen blev behandlet i Sø- og Handelsretten, som anførte, at omdelingen af præmiekonkurrencen var sket som led i en hvervekampagne, der ikke havde nogen direkte tilknytning til et periodisk skrift, hvorfor forholdet var i strid med markedsføringslovens § 8, stk. 1. Herefter idømtes dagbladet en bøde på kr. 100.000.

Dagbladet ankede dommen til Højesteret. Tre dommere udtalte, at det forudsættes i forarbejderne til undtagelsesbestemmelsen til markedsføringslovens § 8, stk. 2, at bestemmelsen kun tænkes anvendt, hvis præmiekonkurrencen indgår som led i bladets stof, men at denne forståelse hverken gengives i bestemmelsens ordlyd eller med rimelig sikkerhed kan udledes af formålet med bestemmelsen. Dommerne fandt det følgelig betænkeligt, såfremt man af denne grund ville begrænse omfanget af markedsføringslovens § 8, stk. 2. Disse dommere stemte således for frifindelse af dagbladet.

Modsat udtalte to dommere, at man måtte se markedsføringslovens § 8, stk. 1 og 2, samt forarbejderne i en sammenhæng, hvoraf det måtte udledes, at særskilte reklametryksager, der hverken har tilknytning til bladets stof eller er en del af et periodisk skrift, omfattes af markedsføringslovens § 8, stk. 1. Disse dommere stemte for stadfæstelse af dommen afsagt af Sø- og Handelsretten.

Der blev afsagt dom efter flertallet, hvorfor dagbladet frifandtes.

 

 

Eksamensrelevans:

Lovfortolkning:

Ved administration af en lov er det som udgangspunkt overladt til forvaltningsmyndighederne at afgøre, hvordan lovbestemmelserne skal fortolkes, og dermed foretage den nødvendige præcisering af regelteksterne. Som altovervejende hovedregel er ordlyden det afgørende element i fortolkningen, og der må således tages udgangspunkt i en objektiv fortolkning. Ofte giver ordlyden dog anledning til tvivl, hvorfor der må anvendes en subjektiv fortolkning. Herunder må inddrages motiver og forarbejder til loven samt formålsbetragtninger.

Det er langt fra givet på forhånd, hvilke betragtninger der skal vægtes tungest i en fortolkningssituation, hvilket illustreres med denne dom. Tre af højesteretsdommerne lagde afgørende vægt på lovbestemmelsens ordlyd, og idet den forståelse, der fandtes i forarbejderne, ikke blev gengivet i ordlyden og ej heller kunne udledes af formålet med bestemmelsen, kunne denne forståelse ikke lægges til grund. Det ville være for betænkeligt at begrænse omfanget af en undtagelse i en lovbestemmelse alene med henvisning til forudsætninger i forarbejderne, når samme forudsætninger ikke kunne udledes med rimelig sikkerhed af selve lovteksten. Heroverfor fandt to dommere modsat, at ordlyden måtte ses i sammenhæng med forarbejderne. Ved at sammenholde de to tekster kunne man således godt begrænse omfanget af undtagelsesbestemmelsen, hvorved forarbejderne fik lige så afgørende betydning som lovbestemmelsens ordlyd.

Til Eksamen

Til eksamen:

Til eksamen kan denne dom anvendes i diskussioner om lovfortolkning. Dommen illustrerer, at afvejningen af fortolkningselementer ikke er givet på forhånd, men retstilstanden må nødvendigvis være, at motiver alene ikke kan begrunde en begrænsning af en undtagelsesbestemmelse.