search menu
bookmark
person

Pantsætning og minkhvalpene – U 1996.1 V

bookmark_border attachment

Vestre Landsret dom i sag kære K. afd. B-1575-95. Refereret af andre i U 1996.1 V.

Kommenteret af

Rikke Kanstrup Grav Rikke Kanstrup Grav

i 2017

Verificeret af advokat

Marie Guldberg Marie Guldberg

i 2017

Resumé

Instans og rettens sagsnr.: Vestre Landsrets kendelse i kære K. afdeling B-1575-95.

Domsnr. (tidsskrift, årstal og sidetal): Refereret af andre i: U.1996.1V.                

 

Resume

Dom afsagt af Vestre Landsret

Dissens: Ingen

Tema: Panteret, pantsætning, tinglysning af pant, beskrivelseskrav.

 

Fakta:

Sagen omhandlede tinglysning af et pantebrev i Personbogen. (Personbogen er et digitalt register. Det følger af tinglysningslovens § 43, stk. 1, at dokumenter der ikke skal tinglyses efter reglerne i lovens kapitel 6 a eller 6 b, og som angår en persons rådighed over løsøre eller over en persons formue i almindelighed skal tinglyses i Personbogen, i de tilfælde der følger af tinglysningslovens kapitel 7. Lidt simpelt sagt kan Personbogen sammenlignes med Bilbogen og Tingbogen. Mens Bilbogen omhandler en specifik bil og kun denne, og Tingbogen omhandler en specifik ejendom og kun denne, omhandler Personbogen en specifik person og kun denne.) 

I henhold til pantebrevet skulle kreditor have pant i 6.100 minkhvalpe beskrevet i pantebrevet i form af minkhvalpe-typen, opholdsstedet og fødselstidspunktet indenfor en angiven periode på en måned.

Tinglysning af pantebrevet blev afvist af tinglysningsdommeren fordi minkhvalpenes køn ikke var oplyst, hvorfor pantet ifølge tinglysningsdommeren ikke var tilstrækkeligt individualiseret. Tinglysningsdommeren henviste ved afvisningen til Vestre Landsrets tidligere dom refereret i U.1963.903V, hvor landsretten havde fastslået at det pantsatte var tilstrækkeligt individualiseret ved angivelse af de pantsatte minks alder, køn og type.

Panthaver gjorde herefter gældende, at det i praksis ikke var muligt at oplyse minkhvalpenes køn på pantsætningstidspunktet, der var i umiddelbar tilknytning til minkhvalpenes fødsel, da bestemmelse af minkhvalpenes køn krævede fysisk kontakt med hvalpene, hvilket ville medførte fare for sygdom, da hvalpene var ekstra udsatte indtil 7 ugers alderen.

Eksamensrelevans:

Vestre Landsret fandt i dommen, at de pantsatte minkhvalpe var beskrevet så præcist som muligt efter forholdende på pantsætningstidspunktet, hvorfor der ikke kunne stilles krav om kønsangivelse for at pantebrevet kunne tinglyses. Kønsbestemmelse var således ikke nødvendigt for at foretage en tilstrækkelig individualisering af minkhvalpene.

Dommen vedrører krav til beskrivelse af pantet for at et pantebrev kan tinglyses. Det faktum, at beskrivelseskravet er opfyldt for at det pågældende pantebrev kan tinglyses er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det pantsatte aktiv også er tilstrækkeligt individualiseret således, at panteretten kan gøres gældende overfor tredjemand.

Beskrivelseskravet for pant i løsøre er udviklet i retspraksis. Det er et overordnet krav, at det skal være muligt at identificere de pantsatte aktiver ud fra beskrivelsen af disse i pantebrevet. For at opfylde dette krav om tilstrækkelig beskrivelse kræves det, som det pointeres af landsretten i dommen, at de pantsatte aktiver skal beskrives så præcist som det efter forholdende på pantsætningstidspunktet er muligt. Dommen viser ligeledes, at såfremt der kan foretages en rimelig beskrivelse af de pantsatte aktiver, kan der ikke opstilles krav om yderligere beskrivelse heraf, hvis det ville medføre en øget risiko for skade på de pantsatte aktiver. Det skal dog nævnes, at der gælder et minimumskrav således, at en tinglysning formentlig ikke vil blive godkendt hvis det pantsatte aktiv ikke kan identificeres ud fra beskrivelsen, selvom denne er et udtryk for hvad der var muligt på pantsætningstidspunktet. 

For mere om underpanteret se eksempelvis ”Sikkerhed i løsøre” af Anders Ørgaard, 7. udgave, side 34-52, eller for mere om beskrivelseskravet se eksempelvis "Panteret" af Bent Iversen, Lars Hedegaard Kristensen og Lars Henrik Gam Madsen, 5. udgave, side 101-103.

Til Eksamen

Til eksamen: 

Det relevante i Vestre Landsrets dom er, at beskrivelseskravet for at der kan ske tinglysning i personbogen for pantsætning af løsøre er, at de pantsatte aktiver skal være beskrevet så nøjagtigt, som det var faktisk muligt i henhold til det pantsatte aktiv og forholdende på pantsætningstidspunktet. Herunder kan det udledes af dommen, at der formentlig ikke kan kræves en yderligere beskrivelse af det pantsatte aktiv, såfremt det vil medføre en betydelig risiko for skade på aktivet.