search menu
bookmark
person

Pant i flymotorer – U 2013.883 V

bookmark_border attachment

Vestre Landsret dom i sag B-1823-12. Refereret af andre i U 2013.883 V.

Kommenteret af

Mads Laurberg Pedersen Mads Laurberg Pedersen

i 2019

Verificeret af advokat

Peter Nørgaard Peter Nørgaard

i 2019

Resumé

Kendelse afsagt af Vestre Landsret

 

Dissens: Ingen

 

Tema: Retsplejelovens § 597, stk. 3's betænkelighedskriterium

 

Fakta:

 

Sagen drejede sig om to konkursramte flyselskaber (F), som nægtede at udlevere tre leasede flymotorer til leasinggiver (LG), der krævede motorene udleveret efter F's konkurs. 

 

LG henviste til, at motorene tilhørte dem, og at sagen kunne behandles ved fogedretten, uanset konkursen, jf. konkurslovens § 31's forbud mod individualforfølgning (modsætningsvist), som blokerer for udlæg og arrest i konkursformuen efter konkursdekretets afsigelse. Argumentet var, at umiddelbar fogedforretning på grundlag af et leasingforhold hverken udgør udlæg eller arrest, og at forbuddet derfor modsætningsvis ikke omfattede den omtvistede fogedforretning.

 

Kuratallet for F gjorde gældene, at fogedretten ikke var kompetent, idet prøvelsen af LG's krav skulle ske i henhold til konkurslovens kapitel 16 og ikke som en umiddelbar fogedforretning. Kuratellet henviste til, at sagen som følge af dens karakter ikke var egnet til behandling ved fogedretten, og at LG ikke blot ved dokumentbevis og partsforklaring kunne føre bevis for sin ret, jf. retsplejelovens § 597, stk. 1, 1. pkt. Endvidere var sagen ifølge kuratellet af principiel karakter, da den indebar en lovfortolkning af flyregistreringsloven, hvorfor sagen burde nægtes fremme efter retsplejelovens § 597, stk. 3, 1. led, jf. § 226, stk. 1, samt § 597, stk. 3, 2. led.  

 

Byretten kom frem til, at fogedretten var kompetent, jf. konkurslovens § 31 modsætningsvist, og at sagen ikke var omfattet af retsplejelovens § 597, stk. 3, jf. § 226, stk. 1. Retten afviste således kuratellets påstande og tog da LG's udleveringspåstand til følge.

 

For Vestre Landsret gjorde parterne hovedsagligt det samme gældende, idet konkursboerne gjorde gældende, at det ikke var muligt at foretage modsætningsslutningen fra konkurslovens § 31. De gjorde fortsat gældende, at sagen var uegnet til fogedretlig behandling som følge af retsplejelovens § 597, stk. 3.

 

Landsretten statuerede ligesom byretten, at konkurslovens forbud mod individualforfølning i § 31 ikke var til hinder for den umiddelbare fogedforretning. Modsat byretten kom landsretten dog med henvisning til retsplejelovens § 597, stk. 3 frem til, at sagen var uegnet til behandling ved fogedretten.

 

Retten lagde vægt på, at sagens afgørelse forudsatte en stillingtagen til, om LG fortsat havde ejendomsret til flymotorene. Dette krævede en vurdering, hvori flyregistreringsloven § 22 og artikel XVI i Genèvekonventionen om international anerkendelse af rettigheder over luftfartøjer samt betydningen af parternes aftaler skulle indgå. Berettigelsen af LG's krav afhang således af en lovfortolkning i lyset af en international konventionsbestemmelse, som der ikke forelå trykt retspraksis på.

 

Hertil kom, at der samtidig med sagen verserede flere andre sager om samme og tilsvarende spørgsmål, hvis afgørelse nærværende sag kunne få betydning for.

 

Landsretten tog herefter med henvisning til betænkelighedskriteriet i retsplejelovens § 597, stk. 3 konkursboernes afvisningspåstand til følge.

 

Eksamensrelevans:

 

Spørgsmålet om konkurslovens § 31 var der ikke større tvivl om fra retternes side. Retternes præmisser herom er ganske kortfattet. Der synes derfor ikke at herske tvivl om, at umiddelbar fogedforretning mod et konkursbo ikke begrænses af forbuddet mod individualforfølgning i konkurslovens § 31, stk. 1, jf. Fogedsager, Michael Kistrup m.fl., 5. udgave/1. oplag (2015), s. 717 og 719. Se tilsvarende Karnovs note ad konkurslovens § 31, stk. 1 (note nr. 295), hvor det fremgår, at "[r]eglen blokerer for udlæg og arrest, men omfatter ikke andre fogedforretninger. Umiddelbare fogedforretninger, f.eks. tilbagetagelse på grundlag af ejendomsforbehold og udsættelse af lejemål om fast ejendom, kan således fortsat foretages, jf.U 2009.2649 Ø og FM 2012.355 V."  

 

Dommens behandling af betænkelighedskriteriet i retsplejelovens § 597, stk. 3 har større betydning. Af bestemmelsen fremgår det, at "[f]ogedretten (…) efter begæring af rekvisitus [kan] afvise at fremme forretningen i de i § 226, stk. 1, nævnte tilfælde, og når retten af andre grunde finder det betænkeligt at fremme sagen."

 

Bestemmelsen er en undtagelse til reglen i retsplejelovens § 596, stk. 1, der bestemmer, at besiddelseskrav i henhold til retsplejelovens § 528 kan gennemtvinges af fogedretten ved en umiddelbar fogedforretning uden sædvanligt tvangsfuldbyrdelsesgrundlag i henhold til § 478, såfremt den berettigede (kaldet rekvirenten) i fogedretten kan godtgøre eller sandsynliggøre sit krav mod den forpligtede (kaldet rekvisitus). Af § 528 fremgår det, at fogedretten - så vidt muligt umiddelbart - gennemtvinger opfyldelsen af rekvisitus' pligt til at udlevere rørligt gods til rekvirenten.

 

I ovenstående kontekst giver § 597, stk. 3 rekvisitus mulighed for at undslå sig en umiddelbar fogedforretning, såfremt sagens karakter taler for en mere indgående behandling, end de fogedretlige procesformer tillader. Bestemmelsen retter sig mod risikoen for en utilstrækkelig sagsoplysning, jf. § 596, stk. 1's passus om at "… godtgøre eller sandsynliggøre…", og § 597, stk. 3, 2. led's generelle henvisning til "andre grunde". Risikoen herfor melder sig navnlig ved vanskelige bevisbedømmelses-, subsumptions- og fortolkningsspørgsmål.

 

Reglen i § 597, stk. 3 skal i øvrigt ses i sammenhæng med § 597, stk. 1 og 2, idet stk. 1 og 2 er subsidiær i forhold til stk. 3 i den forstand, at stk. 3 kan  anvendes, selv om rekvisitus efter stk. 1 og 2 kan føre bevis for sin ret ved dokumentbevis eller partsforklaring. 

 

Anvendelse af betænkelighedskriteriet beror på en helhedsvurdering, hvori det er relevant at overveje, om sagen med en behandling ved en "specialdomstol" ville opnå adgang til en særlig kvalificeret viden, som i lyset af sagsforholdet ville være relevant at inddrage. Hertil kommer graden af tvivl med hensyn til besiddelseskravets berretigelse og atypiciteten af de for sagen relevante retlige spørgsmål. Skifteretten kan Se i det hele Fogedsager, Michael Kistrup m.fl., 5. udgave/1. oplag (2015), s. 740 ff.

 

Når Vestre Landsret i nærværende sag statuerede, at sagen var uegnet til behandling ved fogedretten, er det for så vidt i overensstemmelse med reglen og praksis om retsplejelovens § 597, stk. 3.

 

Af landsrettens resultat fremgår det således, at sagens afgørelse beroede på en stillingtagen til vanskelige lovfortolkningsspørgsmål med inddragelse internationale bestemmelser, hvorom der ikke var trykt praksis, og at sagen ville kunne få betydning for lignende, verserende sager. Begge dele er kriterier, der tillægges vægt, når det skal vurderes, om en sag på grund af sin principielle karakter kan henvises til landsretten efter § 226, stk. 1.

 

Landsrettens dom er dermed med til at udfylde indholdet af de forhold, der kan tilægges vægt ved vurderingen af, om en sag kan afvises i medfør af betænkelighedskriteriet i § 597, stk. 3. Indeholder sagen vanskelige lovfortolkningsspørgsmål i lyset af internationale konventioner, og kan sagen få præjudiciel betydning for andre lignende sager, taler det efter dommen for, at betingelserne for afvisning efter § 597, stk. 3 er opfyldt.

Til Eksamen

I U 2013.883 V afviste Vestre Landsret efter retsplejelovens § 597, stk. 3 ved kendelse en sag om udlevering af tre leasede flymotorer fra fogedretsbehandling. Retten henviste til, at sagens afgørelse beroede på en stillingtagen til vanskelige lovfortolkningsspørgsmål med inddragelse internationale bestemmelser, hvorom der ikke var trykt praksis, og at sagen ville kunne få betydning for lignende, verserende sager. Ved betænkelighedsvurderingen i henhold til § 597, stk. 3 er lovfortolkningspørgsmålenes nærmere karakter og sagens præjudicielle betydning for andre lignende sager således relevant at inddrage som momenter.