search menu
bookmark
person

Palæ Restaurations Holding ApS – U 2006.1448 H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag 409/2003 (2. afd.). Refereret af andre i U 2006.1448 H.

Oprindeligt kommenteret af

Niklas Dybro Jensen Niklas Dybro Jensen

i 2017

Verificeret af advokat

Christian Frank Madsen Christian Frank Madsen

i 2017

Resumé

Resumé

Dom afsagt af Højesteret

Dissens: Ingen

Tema: Overtrædelse af generalklausul, ugyldighed.

Fakta:

Dommen angik overtrædelse af generalklausulerne i både selskabslovens § 108 og § 127.

Et selskab (F) indgik i 1994 en aftale med bortforpagter (B) om forpagtning af en restaurant indtil 1999.

F var ejet af E1 og E2.

B var ejet af et moderselskab, som ligeledes var ejet af E1 og E2. E3 var derudover også medejer i moderselskabet.

I 1995 blev der mellem F og B indgået en tillægsaftale til forpagtningsaftalen, hvorefter F kunne foretage en række bygningsmæssige ændringer i restauranten. B skulle betale 50 % af omkostningerne til disse ændringer. Derudover blev der tillagt F en købsret, således at F til enhver tid kunne købe restaurationen til 1.450.000 kroner, på trods af at der forelå en nyere ejendomsvurdering, som værdiansatte restaurationen højere, og desuagtet at restaurationen i en årrække ville kunne forbedres delvist for B's regning uden påvirkning af købsprisen. Det var E1 og E2, som underskrev tillægsaftalen på både B's og F's vegne, da disse var direktører med tegningsret i både F og B. E3 var således uvidende om aftalen.

Aftalen gav reelt E1 og E2 mulighed for at trække penge fra B over i F, som de var eneejere af. Tillægsaftalen var derfor "åbenbart egnet til at skaffe visse kapitalejere en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller kapitalselskabets bekostning" og dermed i strid med generalklausulen i selskabslovens § 127 (dagældende anpartsselskabslovs § 44). Da her var tale om ledelsens disposition, anvendes selskabslovens § 127.

På en generalforsamling i moderselskabet til B blev det senere besluttet at sælge B til F på baggrund af prisen i den foreliggende købsaftale på 1.450.000 kroner. På dette tidspunkt var restaurationen værdiansat til 3,6 millioner kroner. Denne disposition var åbenbart egnet til at skaffe visse kapitalejere (E1 og E2) en fordel på andre kapitalejeres (E3) bekostning og var derfor i strid med generalklausulen i selskabslovens § 108 (dagældende anpartsselskabslov § 35). Da her var tale om generalforsamlingens disposition, anvendes selskabslovens § 108.

Eksamensrelevans:

Dommen har eksamensrelevans i sager, hvor overdragelse af et selskabs aktiver sker til priser, som ligger væsentligt under markedsprisen. Sker dette uden en saglig begrundelse, kan overdragelsen være i strid med selskabslovens §§ 127 og 108.

Til Eksamen

Til eksamen:

Ved vurderingen af, om generalklausulen er overtrådt, skal der foretages en konkretvurdering af beslutningen, herunder dens saglighed og konsekvenser.

Aftaler og generalforsamlingsbeslutninger, som er åbenbart egnede til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres bekostning, er i strid med generalklausulerne.

I en eksamenssituation kan dommen med fordel bruges som en eksemplifikation af omfattede tilfælde, både i relation til selskabslovens § 108 og til § 127.