search menu
bookmark
person

Pølsefabrikken og factoringselskabet – U.1979.919Ø

bookmark_border attachment

Østre Landsrets dom 15. afd. nr. 110/1978. Refereret af andre i U.1979.919Ø.

Oprindeligt kommenteret af

Christian Frank Madsen Christian Frank Madsen

i 2019

Verificeret af advokat

Christian Frank Madsen Christian Frank Madsen

i 2019

Resumé

Dom afsagt af Østre Landsret

Dissens: Ingen

Tema: Denunciation til factoringselskab.

Fakta:

Sagen vedrørte transport af rettighederne i henhold til en sikringskonto ført af factoringselskabet Nordisk Factoring A/S. Pølsefabrikken Robert Damkjær A/S havde en aftale med Nordisk Factoring A/S om factoring, idet pølsefabrikken havde brug for supplerende finansiering. Privatbanken besluttede senere at begrænse sit engagement med Robert Damkjær A/S. Som betingelse for at opretholde de allerede ydede kreditter fik banken sikkerhed i det på sikringskontoen til enhver tid indestående beløb næst efter factoring-selskabet. Senere trådte Robert Damkjær A/S i likvidation. Herefter var det centrale spørgsmål om behørig denunciation kunne rettes til factoringselskabet eller om denne skulle rettes til de enkelte debitorer i henhold til fakturaerne samt om sikringsakten ligeledes omfattede en senere oprettet sikringskonto vedrørende indenlandske kunder.

Eksamensrelevans:

Østre Landsret fandt, at denunciation til factoringselskabet var i overensstemmelse med gældsbrevslovens § 31, idet det bl.a. fremgår af præmisserne at:

”Denne fordring har vel, ligesom factoringengagementet som helhed, haft sit udspring i de enkelte kundefordringer, som Robert Damkjær A/S transporterede til factoring-selskabet, men der ses ikke at have været en sådan retlig relation mellem sikringskontiene og de enkelte kundefordringer, at Robert Damkjær A/S' transport af sikringskontitilgodehavendet til sagsøgte, Privatbanken, har skullet denuncieres over for hver enkelt kunde for at bevare sin gyldighed over for Robert Damkjær A/S' øvrige kreditorer. Noteringen hos Nordisk Factoring har været tilstrækkelig. Dette resultat er uafhængigt af, om dette firma har fået de enkelte kundefordringer transporteret til eje eller blot til sikkerhed.”

Dommen er diskuteret i Sikkerhed i fordringer 7. udg. af Nis Jul Clausen og Camilla Hørby Jensen s. 91. Heri konkluderes det, at denunciation efter gældsbrevslovens § 31 i den ovennævnte situation alene kan gives til factoringselskabet, der er skyldner i relation til udbetaling af overskudsbeløbet.

Ligeledes bemærkede Østre Landsret at:

”Retten finder endelig, at der er føje til at antage, at alle sagens parter fra engagementernes begyndelse har regnet med, at Privatbankens sikkerhed omfattede ethvert tilgodehavende, som Robert Damkjær A/S måtte få hos factoring-selskabet i anledning af factoringengagementet, hvorfor retten finder, at begge sikringskontiene er omfattet af bankens håndpanteret, uanset at konto nr. 4. 191 er oprettet senere end sikringsrettens stiftelse og vedrører fakturaer, som ikke var omfattet af den oprindelige factoringaftale.”

Den senere oprettede sikringskonto, der blev aktuel ved en udvidelse af factoringarrangementet, var således ligeledes omfattet af sikkerheden, idet bankens sikkerhed omfattede ethvert tilgodehavende.

Til Eksamen

Østre Landsrets dom kan efter omstændighederne anvendes til en diskussion af, hvem der er rette adressat for en given denunciation. Med udgangspunkt i dommen kan det konstateres, at en denunciation i relation til et ikke-udbetalt overskudsbeløb skal rettes til factoringselskabet. I overensstemmelse med Sikkerhed i fordringer 7. udg. af Nis Jul Clausen og Camilla Hørby Jensen s. 91 kan denunciationen alene rettes til factoringselskabet, idet dette optræder som skyldner i så henseende. Ligeledes kan dommen anvendes til at konstatere, at der ikke kræves en ny sikringsakt, hvor alle parter har regnet med, at denunciationen omfatter ethvert tilgodehavende som overdrageren måtte få hos skyldner i anledning af factoringarrangementet.