search menu
bookmark
person

Ordrebekræftelse om oliekøb – U 1974.119 H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag II 39/1973. Refereret af andre i U 1974.119 H.

Oprindeligt kommenteret af

sfs/pec sfs/pec

i 2017

Verificeret af advokat

Benjamin Bunnage Benjamin Bunnage

i 2017

Resumé

 

Resumé

 

Dom afsagt af Højesteret med 5 dommere

 

Dissens: Ingen

 

Tema: Aftaleret, aftaleindgåelsen, erstatning, reklamationspligt, passivitet

 

Fakta:

En køber, der var direktør for et oliehandlende selskab, havde henvendt sig til Sælger for at forhøre sig om muligheden for at købe 2 millioner liter gasolie billigt den 10. marts 1972. Køber var forhandler af olie til vognmænd, fabrikker og private, og han havde tidligere handlet med sælger. Der blev under telefonsamtalen forhandlet pris af olie, og sælger fremkom med en særdeles gunstig pris.

 

Samme dag som telefonsamtalen blev afholdt daterede sælger en ordrebekræftelse på 2.000.000 liter gasolie. Ordrebekræftelsen kom frem til køber d. 13. marts. Det fremgik heraf, at gasolien skulle afhentes af køber. Køber afhentede imidlertid ikke olien og reagerede ikke på ordrebekræftelsen. Den 17. marts ringede sælger til køber, der bekræftede at have modtaget ordrebekræftelsen og fortalte, at han ville drøfte købet med sin bror. Et par dage senere ringede køber imidlertid op og benægtede at skulle have indgået en aftale.

 

Landsretten fandt, at eftersom der var tale om handelskøb og der var indgået købsforhandlinger mellem køber og sælger, havde køber efter sædvane en pligt til at reagere straks og på eget initiativ på ordrebekræftelsen. Eftersom ordrebekræftelsen var kommet frem d. 13. marts, og der først blev reageret d. 17., fandtes der at være indgået en endelig og bindende aftale. På trods af, at der ikke forelå en endelig aftale efter telefonsamtalen d. 10. marts, så medførte købers passivitet ved modtagelse af ordrebekræftelsen, at han var bundet heraf.

 

Højesteret stadfæstede landsrettens dom og begrundede det yderligere med, at det var køber, der havde henvendt sig til sælger for at drøfte handlen. Køber var dermed forpligtet til at reklamere ved modtagelse af ordrebekræftelse, da det må have stået klart, at sælger anså aftalen for indgået. Undladelse af reklamation medførte således, at køber var bundet af aftalen.

 

Køber fandtes herefter at være erstatningsansvarlig overfor sælger for tabt fortjeneste ved manglende opfyldelse af aftalen.

    

Eksamensrelevans:

Der gælder efter principperne i aftaleloven § 4, stk. 2 og § 6, stk. 2 en reklamationspligt for den der modtager en meddelelse, hvori det antages, at der er indgået en aftale. Modtageren af denne meddelelse skal uden ugrundet ophold gøre afsenderen opmærksom på, at der ikke er indgået en aftale.

Der gælder to betingelser, der skal være opfyldt for at reglen finder anvendelse. For det første skal afsenderen gå ud fra, at der indgået en aftale. For det andet må det stå klart for modtageren af meddelelsen, at afsenderen tror, at der er indgået en aftale.

 

Såfremt der fremsendes en aftalebekræftelse, skærpes denne pligt til at reklamere, såfremt modtageren ikke skal bindes som følge af passivitet. Dette skyldes, at en ordrebekræftelse næppe giver anledning til tvivl om, hvorvidt afsenderen tror, at der er indgået en gyldig aftale.

Til Eksamen

Til eksamen:

I dommen trykt i U 1974.119 H vurderede Højesteret spørgsmålet om passivitet ved modtagelse af en aftalebekræftelse. Der blev her taget stilling til, hvorvidt en aftale var tiltrådt stiltiende, da modtageren af en ordrebekræftelse ikke havde reklameret herom.

Højesteret fandt, at på trods af, at der ikke ved parternes forhandlinger var indgået en endelig aftale, så måtte det for køber ved modtagelsen af ordrebekræftelsen have stået klart, at sælger troede, at der var indgået en gyldig aftale.

Der påhvilede derfor køber en pligt til at reklamere straks og på eget initiativ ved modtagelsen af ordrebekræftelsen, såfremt han ikke skulle være bundet af aftalen. Eftersom reklamation første skete fire dage efter modtagelsen og efter henvendelse fra sælger, fandt Højesteret, at der var indgået en aftale. Køber fandtes herefter at være erstatningsansvarlig overfor sælger for tabt fortjeneste ved manglende opfyldelse af aftalen.

 

Der kan af dommen opstilles to betingelser for, hvornår der gælder en reklamationspligt for den der modtager en meddelelse, hvori det antages, at der er indgået en aftale. For det første skal afsenderen gå ud fra, at der indgået en aftale. For det andet må det stå klart for modtageren af meddelelsen, at afsenderen tror, at der er indgået en aftale. Betingelserne følger af principperne i aftaleloven §§ 4, stk. 2 og 6, stk. 2.

 

Endvidere kan dommen lægges til grund for, at der efter praksis stilles et strengt reklamationskrav til den part, der modtager en aftalebekræftelse.