search menu
bookmark
person

Nordsøværftet – TfS.1985.6H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag II 29/1983. Refereret af andre i TfS.1985.6H.

Kommenteret af

Lise Winther Jensen Lise Winther Jensen

i 2017

Verificeret af advokat

Svend Erik Holm Svend Erik Holm

i 2017

Resumé

Dom afsagt af: Højesteret sat med 5 dommere
Dissens: Ingen
Tema: Afskrivning - statsskattelovens § 6

Fakta:
Et skibsværft, der i begyndelsen af dets eksistens havde bygget fiskekuttere, byggede også små fragtskibe. Af konkurrencemæssige årsager blev de nødt til at omlægge produktionen til lidt større fragtskibe. Det forudsatte imidlertid en ny og bredere gennemsejlingssluse, der kunne rumme de større skibe. Slusen blev etableret af Ringkøbing Kommune, der også blev ejer heraf. Anlægsudgifterne til slusen blev betalt af Amtet, Ringkøbing Kommune og skibsværftet med en tredjedel hver. Efterfølgende skulle skibsværftet leje slusen. Ringkøbing Kommune og skibsværftet indgik en aftale om, at skibsværftet skulle godtgøre Ringkøbing Kommune udgifterne ved driften af slusen og erstatte udgifterne ved nedrivning af slusen samt afholde udgifterne til reetablering ved nedrivning. Da slusen skulle tjene til skibsværftets fremtidige indkomst, ønskede skibsværftet af fradrage udgifterne på ca. 800.000 kr. til slusens etablering som en driftsomkostning, subsidiært at afskrive herpå efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Højesteret fandt, at skibsværftet kunne afskrive udgiften, selvom Ringkøbing Kommune var ejer af slusen.

Eksamensrelevans:
Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan driftsomkostninger, herunder ordinære afskrivninger, fradrages ved indkomstopgørelsen. Afskrivning efter statsskatteloven er en selvstændig adgang til afskrivninger uden for afskrivningsloven.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom, hvor det blev udtalt, at selvom udgiften til slusen udelukkende var en erhvervsmæssig udgift, der tjente til at sikre den fremtidige indkomst, fandtes den ikke at have en sådan karakter, at den kunne fradrages fuldt ud i det pågældende indkomst år som en driftsomkostning.

Da slusen imidlertid var opført på foranledning af skibsværftet og dets konkurrencemæssige forhold, mens de tillige havde overtaget ejerens forpligtelser i forbindelse med driften af slusen mv., fandtes udgiften at have en sådan forbindelse med skibsværftets fremtidige indtægtserhvervelse, at skibsværftet var berettiget at afskrive udgiften ordinært efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Højesteret udtalte eksplicit, at det var uden betydning for retten til at afskrive på udgiften til anlæg af slusen, at skibsværftet ikke var ejer af slusen.

Dommen udvidede området for afskrivningsret i forhold til den hidtidige praksis, idet dommen fastslog, at det ikke er en betingelse for ordinær afskrivning, at man er ejer af godet, der ønskes afskrevet på. Resultatet af dommen har sidenhen medført, at der også er indrømmet afskrivningsret for bidrag til etablering af gågader, jernbanespor, rundkørsler mv.

Til Eksamen

I TfS 1985, 6 H kunne et skibsværft afskrive på udgiften til etablering af en gennemsejlingssluse, selvom slusen formelt var ejet af kommunen, da værftet havde overtaget en lang række af ejerforpligtelserne, herunder opførelse, drift, nedrivning og retablering.