search menu
bookmark
person

Nichtzumutbarkeit – U.1992.752/2

bookmark_border attachment

Østre Landsrets dom i 2. afd. a.s. nr. 46/1992. Refereret af andre i U.1992.752/2.

Kommenteret af

Toke Engberg Pedersen Toke Engberg Pedersen

i 2019

Verificeret af advokat

Rasmus Thingholm Rasmus Thingholm

i 2019

Resumé

Dom afsagt af: Østre Landsret.

Dissens: Ingen.

Tema: Nichtzumutbarkeit.

Fakta:

Sammen med 6 øvrige besætningsmedlemmer på coasteren Nerma havde T indført 4.448 kg kokain i USA. Som udbytte for denne indførsel fik hver af besætningsmedlemmer USD 25.000. De knap 4.5 tons kokain blev taget om bord på selve coasteren nord for Venezuela i internationalt farvand.

Den tiltalte var 17 år gammel og var blevet indblandet i smugleriet på en tilfældig måde. T blev først bekendt med, at kokainen skulle tages om bord, da coasteren var ude på havet. Samtidig blev det lagt til grund, at det havde været yderst vanskeligt for T at tage afstand til den øvrige besætning. Det blev ligeledes lagt til grund, at T havde haft en berettiget frygt for sit liv, såfremt han ikke deltog i aktionen.

Coasteren lagde til i Savannah. I Savannah afmønstrede T fra coasteren, mens kokainen stadig var om bord. Stoppet i Savannah var det første tidspunkt, hvor det reelt var muligt at afmønstre. T havde ikke forsøgt at få sit vederlag udbetalt.

Retten fandt ikke, at denne situation kunne betragtes som værende en nødværgesituation, som omfattet af Strfl. § 13. T blev fundet skyldig i overtrædelse af Strfl. § 191, stk. 1, 2. pkt. Dog skete der strafbortfald efter dagældende §§ 84 og 85 – nu § 83, jf. § 82, nr. 1 og nr. 6.

Eksamensrelevans

I meget sjældne tilfælde kan der foreligge en så ekstraordinær konfliktsituation, at forholdet ikke bør rammes af nogen retlig misbilligelse, således at straf ikke statueres. Undertiden kaldes dette nichtzumutbarkeit – ikkeforlangelighed. Der skal være tale om en særlig ekstrem situation, hvor det ud fra forholdets natur ikke vil være rimeligt at forlange at loven overholdes. ”Ingen tør sige, hvordan de selv ville have handlet i en lignende situation”.

ointen i denne sag er, at Nichtzumutbarkeit anvendes som en strafbortfaldsgrund og ikke en straffrihedsgrund.

Strafbortfald er en retsfølge, hvor den tiltalte ved dom er fundet skyldig, men på grund af særlige omstændigheder ikke idømmes nogen straf.

Straffrihed er en retsfølge, hvor der objektivt foreligger en overtrædelse af en strafsanktioneret lovregel, og overtrædelsen er begået med den fornødne subjektive skyld, men der foreligger grunde, som fritager gerningsmanden for strafansvar. F.eks. anerkender straffeloven nødværge, jf. § 13 og nødret, jf. § 14 som objektive straffrihedsgrunde.

Retspraksis går normalvis ikke videre end strafbortfald i en sådan situation.

Til Eksamen

Nichzumutbarkeit kræver en ekstraordinær konfliktsituation, som er så særlig, at forholdet ikke bør rammes af nogen retlig misbilligelse. Undertiden kan dette begreb forklares med følgende udtryk: ”ingen tør sige, hvordan de selv ville have handlet i en lignende situation” eller mere populært ”alles kamp mod alle”.

Retspraksis anerkender ikke nichtzumutbarkeit, som værende en ansvarsfrihedsgrund, men undertiden som en strafbortfaldsgrund, jf. Strfl. § 83, jf. § 82, nr. 1 og nr. 6.