search menu
bookmark
person

Navneforvirring – U.1999.1080V

bookmark_border attachment

Vestre Landsrets dom 8. afd. sag B-0856-98. Refereret af andre i U.1999.1080V.

Kommenteret af

Lynge Daugaard Jensen Lynge Daugaard Jensen

i 2017

Verificeret af advokat

Michael Hur Bertelsen Michael Hur Bertelsen

i 2017

Resumé

Dom afsagt af: Vestre Landsret

Dissens: Ingen

Tema: Loyalitet og misbrug i selskabsretten

Fakta: Sagens parter, A og B, købte i 1989 et anpartsselskab med en nominel anpartskapital på 80.000 kr. De ejede heraf hver 50 % af selskabskapitalen samt besad hver 50 % af stemmerne, og der blev ikke oprettet en ejeraftale. Kravet til størrelsen på anpartsselskabers selskabskapital blev efterfølgende ændret fra 80.000 til 125.000 kr. Grundet ændringen af kravet til selskabskapitalens størrelse fremsatte A forslag om kapitalforhøjelse på en ekstraordinær generalforsamling, men B stemte imod forslaget uden at angive en nærmere begrundelse. B afviste endvidere at lade kapitalforhøjelsen ske ved overførsel af selskabets frie reserver til selskabskapitalen eller ved at lade A tegne hele den manglende selskabskapital. B nægtede også at afhænde sine anparter til A. På grund af den utilstrækkelige selskabskapital blev der på begæring af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) iværksat tvangsopløsning af selskabet.

Eksamensrelevans: Dommen omhandler, hvorvidt en kapitalejer kan forpligtes til at stemme for en lovpligtig kapitalforhøjelse, herunder om hensynet til andre kapitalejere kan begrunde, at en undladelse af dette kan være ansvarspådragende. 

En majoritetskapitalejers dispositionsret er ikke uden begrænsninger. Dispositioner, der alene påfører andre kapitalejere en væsentlig skade, ikke er båret af andre saglige hensyn og/eller alene har karakter af retsmisbrug, kan efter omstændighederne tilsidesættes og eventuelt være ansvarspådragende. Retsstillingen kan begrundes ud fra et værdispildssynspunkt.

Landsrettens begrundelse understøtter dette ved at anføre, at der som udgangspunkt ikke gælder en pligt til at stemme for en lovpåbudt kapitalforhøjelse, men at B alligevel har handlet ansvarspådragende ved at undlade at stemme for kapitalforhøjelsen. Landsretten har herved lagt særlig vægt på, at B var blevet præsenteret for flere muligheder for at gennemføre kapitalforhøjelsen, uden at dette ville have direkte omkostninger for B, og at B afviste at lade sine kapitalandele afhænde til A, som herefter ville kunne have gennemført kapitalforhøjelsen.

Landsretten fandt, at B’s undladelse af at stemme for kapitalforhøjelse måtte skyldes utilfredshed med samarbejdsforholdene, og at B havde til hensigt at fremtvinge en likvidation ved at blokere for den lovpligtige kapitalforhøjelse. Det må antages, at landsretten ved ansvarsvurderingen har lagt vægt på, at B havde reel mulighed for at udtræde af selskabet, men alligevel valgte at lade selskabet blive tvangsopløst på A’s bekostning.

Dommen illustrerer således, at der i visse tilfælde gælder en forpligtelse for kapitalejere til at undgå, at visse kapitalejere påføres en væsentlig skade ved dispositioner, som ikke varetager saglige interesser eller alene har karakter af misbrug. Forpligtelsen kan udstrækkes til også at gælde i andre situationer end ved lovpligtige kapitalforhøjelser. 

Til Eksamen

Der gælder en forpligtelse for kapitalejere til at undgå, at andre kapitalejere påføres en væsentlig skade ved dispositioner, som ikke varetager saglige interesser eller alene har karakter af misbrug, jf. U1999.1080V, hvor landsretten fandt, at en kapitalejer havde handlet ansvarspådragende ved at blokere for en lovpligtig kapitalforhøjelse. Kapitalejeren var utilfreds med samarbejdet og ønskede at fremtvinge en likvidation af selskabet på trods af, at kapitalforhøjelsen kunne ske uden omkostninger for kapitalejeren, og at denne ligeledes havde reel mulighed for at udtræde af selskabet.