search menu
bookmark
person

Myndigheden, der skulle blande sig udenom – U.1990.892H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag II 376/1989. Refereret af andre i U.1990.892H.

Kommenteret af

Sofie Lilmose Bech Sofie Lilmose Bech

i 2019

Verificeret af advokat

Peter E. Stassen Peter E. Stassen

i 2019

Resumé

Dom afsagt af Højesteret den 10. oktober 1990, 5 dommere

Dissens: ingen

Tema: lovlige hensyn, specialitetsprincipperne

Fakta:

Sagen omhandler en situation, hvor en borger havde søgt om økonomisk hjælp fra kommunen. Støtten skulle finansiere flytning og leje af en skurvogn i Frøstruplejren. Opstillingen af skurvognen var i strid med loven om by- og landzoner. Kommunen valgte at nægte at udbetale støtten, da den derved ville medvirke til ulovligheder. Sagen endte ved domstolene, hvor Højesteret fandt, at kommunen ikke kunne nægte at betale med henvisning til at skurvognen var i strid med anden lovgivning. 

Eksamensrelevans:

Lovlige og ulovlige hensyn:

For nærmere gennemgang se sagen om Lalandia, U 1990.106 Ø, som også er at finde i denne app.

Specialitetsprincipperne: 

Der gælder et organisatorisk specialitetsprincip og et materielt specialitetsprincip. det organisatoriske specialitetsprincip fører til, at en myndighed kun må varetage de hensyn, der ligger inden for dennes område. Myndigheden må altså ikke "blande sig" på områder der tilhører en anden myndighed. Det materielle specialitetsprincip fører til, at en myndighed ikke må blande hjemmelsgrundlag sammen, hvis den administrerer flere ad gangen. Der er tvivl om, hvor stor betydning disse principper har. For en gennemgang af princippernes betydning se "Forvaltningsret, Almindelige emner", 5. udgave, s. 242 ff. 

I denne sag var specialitetsprincipperne relevante i forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt kommunen var berettiget til at nægte støtten fordi støtten ville føre til overtrædelse af anden lovgivning. Som resultatet af sagen afslører, var dette ikke berettiget. Resultatet i denne sag kan dog ikke altid bruges som rettesnor. Der findes andre sager, hvor Ankestyrelsen har fundet, at der kunne tages hensyn til, hvorvidt en afgørelse ville føre til brud på anden lovgivning. Man må dog tillægge hensynet vægt alt efter, hvilken sammenhæng det optræder i. 

 

 

Til Eksamen

Mere overordnet kan sagen bruges i forbindelse med lovlige og ulovlige hensyn. For en nærmere gennemgang se Lalandia sagen, U 1990.106 Ø, som også er at finde i denne app. 

Sagen vil udgøre et godt eksempel i en mundtlig eksamen vedrørende specialitetsprincippet (som nok vil falde under overemnet "Magtfordrejningslæren"), da den illustrerer, hvordan hensyn i én lov ikke (i hvert fald ikke altid) kan bruges ved afgørelser, der vedrører en anden lov. 

Sagen vil i en skriftlig eksamen kunne bruges ved problemstillinger angående sammenblanding af hjemmelsgrundlag (hvilket ikke er tilladt efter det materielle specialitetsprincip). 

Eksempel: 

"I sagen U 1990.892 H ses et eksempel på en situation, hvor en myndighed i forbindelse med et spørgsmål om økonomisk støtte til en borger, valgte at tage hensyn til, at støtte ville føre til overtrædelse af anden lovgivning. På dette grundlag gav kommunen afslag på støtte. Højesteret fandt ikke, at hensynet til overholdelse af anden lovgivning i dette tilfælde kunne begrunde en afgørelse til ugunst for borgeren."