search menu
bookmark
person

Musiklærerens arbejdsværelse – TfS.1996.553Ø

bookmark_border attachment

Østre Landsrets dom i sag B-3257-94. Refereret af andre i TfS.1996.553Ø.

Kommenteret af

Lise Winther Jensen Lise Winther Jensen

i 2017

Verificeret af advokat

Svend Erik Holm Svend Erik Holm

i 2017

Resumé

Dom afsagt af: Østre Landsret
Dissens: Ingen
Tema: Fradrag for arbejdsværelse

Fakta:
En musiklærer havde i sit private hjem indrettet to arbejds- og musiklokaler, der blev benyttet til opbevaring af musikinstrumenter og forberedelse af undervisning. Det ene arbejdsværelse blev udelukkende anvendt til arbejde med musik, mens halvdelen af anvendelsen af det andet arbejdsværelse havde forbindelse med musik. Der var ikke mulighed for at få adgang til tilsvarende lokaler på skolen, hvor han arbejdede, og det var et krav fra skolens side, at musiklæreren havde adgang til noder, instrumenter mv. Musiklæreren ønskede derfor at få fradrag for de afholdte udgifter til arbejdsværelserne, hvilket han fik medhold i for det ene værelse.

Eksamensrelevans:
Dommen omhandler en lønmodtagers fradragsret for udgifter til arbejdsværelse. I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er det muligt at få fradrag for driftsomkostninger, der er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. En lønmodtagers udgifter til et arbejdsværelse er imidlertid kun i ganske særlige tilfælde fradragsberettigede, da sådanne udgifter som altovervejende udgangspunkt anses for private udgifter.

Ved vurderingen af om udgifterne til et arbejdsværelse er fradragsberettigede lægges der vægt på, om værelset har skiftet karakter og ikke hører med til boligens almindelige opholdsrum samt, om værelset i væsentligt grad bliver benyttet inden for normal arbejdstid. Se hertil Juridisk vejledning, afsnit C.A.4.3.1.6.

Østre Landsret udtalte, at det ene af musiklærerens arbejdsværelser indeholdt en så betydelig mængde musikinstrumenter og andre til musikudøvelse hørende effekter, at det udelukkende var egnet til udøvelse af musik og dermed ikke var egnet til almindeligt boligophold. Værelset havde skiftet karakter til et arbejdsværelse, og udgifterne hertil kunne derfor fradrages. Det andet værelse kunne imidlertid fortsat anvendes til andre (private) formål, og det blev derfor anset som et værelse, der hørte med til boligens almindelige opholdsrum, hvorfor der ikke kunne indrømmes fradrag herfor.

Til Eksamen

TfS 1996, 553 Ø illustrerer, at udgifter til et arbejdsværelse i særlige tilfælde kan anses som en driftsomkostning. I dommen fik en musiklærer fradrag for ét af to arbejdsværelser, der blev anvendt til øvning og forberedelse af musikundervisning samt opbevaring af musikinstrumenter. Da det kun var det ene arbejdsværelse, der ikke kunne anvendes til almindelig boligophold, kunne der kun opnås fradrag for dette.