search menu
bookmark
person

Mors psyikiske traume efter barns kraniebrud – U 1988.166 H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag II 298/1986. Refereret af andre i U 1988.166 H.

Kommenteret af

Caroline Lemminger Jensen Caroline Lemminger Jensen

i 2017

Verificeret af advokat

Ellen Skodborggaard Ellen Skodborggaard

i 2017

Resumé

Resumé

Dom afsagt af Højesteret

Dissens: 4-1

Tema: Erstatningsret, adækvans, årsagssammenhæng, indirekte psykisk skade

Fakta:

En mor, som efter en fødsel på et hospital, havde gennemgået en mindre operation under fuld bedøvelse, fik ca. en time efter operationen sit barn til amning. Under amningen faldt moren i søvn med den konsekvens, at barnet faldt på gulvet og pådrog sig et kraniebrud.

Efterfølgende udviklede moderen et psykisk traume, som gjorde, at hun ikke var i stand til at møde på arbejde efter endt barsel. Hun blev som følge heraf opsagt fra sin stilling. Moderen gjorde gældende, at hospitalet var ansvarlig for uheldet, da der ikke af personalet var udvist det fornødne tilsyn under amningen. Hun påstod derfor, at hospitalet var erstatningsansvarlig for hendes uarbejdsdygtighed.

Østre Landsret fandt ikke hospitalet erstatningsansvarlig, grundet manglende adækvans. Ligeledes frifandt fire ud af fem dommere i Højesteret hospitalet, mens den femte dommer derimod fandt, at moderens uarbejdsdygtighed skyldes et psykisk traume fremkaldt i forbindelse med ulykken, således at kravet om årsagsammenhæng var opfyldt, og hospitalet var derfor erstatningsansvarlig.     

Eksamensrelevans:

Erstatningsansvarsloven sondrer ikke mellem fysiske og psykiske skader. To af betingelserne for at opnå erstatning i dansk ret er, at der foreligger kausalitet (årsagssammenhæng) og adækvans. Det er omdiskuteret i litteraturen, hvorvidt dommen behandler årsagssammenhæng, adækvans eller psykiske traumer for indirekte skadelidte.

Det specielle ved nærværende dom er, at den forvoldte skade og lidte tab (moderens uarbejdsdygtighed som følge af psykisk traume), ikke vedrører den person som kom ud for den fysiske skade, nemlig barnet der fik et kraniebrud. Der er dermed tale om en sag, hvor den psykiske skade sker "indirekte".  

Østre Landsret fandt at der forelå ansvarsgrundlag, men frifandt hospitalet, da den ikke fandt den fornødne sikkerhed for, at morens uarbejdsdygtighed skyldes et psykisk traume, der var forårsaget af ulykken. Fire ud af de fem dommere i Højesteret kom til samme resultat som Landsretten. Højesterets dommerne brugte dog ikke samme begrundelse som landsretten, men fandt derimod at det ikke kunne afvises, at uheldet var årsagen til moderens psykiske traume, som havde til følge at hun blev sygemeldt. Dog fandt dommerne ikke, at følgen af uheldet var omfattet af hospitalets "erstatningspligt". Den dissentierende dommer fandt det derimod godtgjort, at moderens uarbejdsdygtighed skyldtes det psykiske traume, som var fremkaldt i forbindelse med ulykken, og at skaden derfor var omfattet af erstatningspligten. 

Højesteret endte således ikke med at begrunde frifindelsen med manglende adækvans, men fandt i stedet at skaden ikke var omfattet af hospitalets erstatningspligt. Det kan derfor anføres, at dommen reelt set ikke omhandler adækvans men nærmere erstatning for indirekte psykiske skader.

Dommen viser, at erstatning for psykiske skader kun omfattes af "erstatningspligten" når den fysiske skadeshandling og den deraf psykiske skade vedrører samme person. Denne antagelse støttes af U 2012.524 H, hvor en psykisk skade blev anset som omfattet af erstatningspligten, fordi den skadevoldende handling ramte den person, der senere udviklede et psykisk traume.

Retstillingen kan dog formodentlig anses som ændret med dommen U 2014.2376 H. I dommen begik den ene ægtefælle drab på ægteparrets to døtre. Som følge heraf blev den anden ægtefælle påført en psykisk lidelse. Drabene blev anset som værende årsagen til den efterfølgende lidelse, og der blev derfor tilkendt den anden ægtefælle erstatning. I dommen tilkendes således  erstatning til en person, der var blevet påført en psykisk lidelse, uden at personen havde været ude for en fysisk skade eller havde været i fare herfor.

Retstillingen er derfor nu formentlig den, at en person kan opnå erstatning for psykiske skader, selv når personen er indirekte skadelidte, såfremt de resterende almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt. Retsstillingen er behandlet nærmere i artiklen U.2004B.180 af Kertilbjørn Hertz.

Til Eksamen

Til eksamen:

Dommen vil være relevant i eksamenssituationer omhandlende indirekte psykiske skader.