search menu
bookmark
person

Montanareolerne – SKM.2007.603LSR

bookmark_border attachment

Landsskatterettens dom i sag 2-1-1811-1002. Refereret af andre i SKM.2007.603LSR.

Kommenteret af

Pernille Christiansen

i 2017

Verificeret af advokat

Svend Erik Holm Svend Erik Holm

i 2017

Resumé

Kendelse afsagt af: Landsskatteretten
Dissens: Ingen
Tema: driftsomkostninger, straksafskrivning

Fakta:
Et selskab ønskede fradrag for udgifter afholdt som led i erhvervelsen af to biler, hvoraf den ene var ejet af et søsterselskab. Bilerne havde ikke havde været indregistreret, men var indkøbt "til lager" for at blive taget i brug senere. Landsskatteretten fandt, at da bilerne ikke havde været indregistreret og taget i brug, kunne de ikke anses for at have været anvendt i virksomhedens drift. Følgelig kunne der ikke gives fradrag for udgifterne til erhvervelsen af bilerne, idet disse udgifter ikke var driftsomkostninger.

Selskabet ønskede ligeledes at straksafskrive på nogle Montana-reoler, hvilket Landsskatteretten imødekom, da de enkelte reoler ansås for at være selvstændige enheder og ikke ét samlet aktiv, og reolerne faldt dermed under beløbsgrænsen i AL § 6, stk. 1, nr. 2. 

Eksamensrelevans:
For at få fradrag for driftsomkostninger kræves det, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. SL § 6, stk. 1, litra a. Eftersom selskabet ikke havde indregistreret bilerne, kunne de ikke have været anvendt i virksomhedens drift og det forhold, at bilerne var kørt til og fra reparation og fremvisninger i forbindelse med salgsforsøg kunne ikke medføre, at bilerne havde været erhvervsmæssigt anvendt.

For udgifterne til søsterselskabets bil var der heller ikke tale om driftsudgifter for selskabet, uanset hvordan søsterselskabet havde anvendt bilen. Betalingen til søsterselskabet ansås for et skattepligtigt tilskud til dette selskab.

Efter AL § 6, stk. 1, nr. 2, kan der straksafskrives på driftsmidler med en anskaffelsessum på et grundbeløb på 12.800 kr. (2015-niveau) eller derunder. Hvis aktivet efter dets konstruktion og indretning er bestemt til at fungere samlet med andre aktiver, anses de samlede aktiver for ét aktiv i afskrivningslovens forstand. For at kunne fastslå, om et aktivs værdi er over eller under grundbeløbet, må man derfor undersøge, om det er det enkeltes aktiv værdi, der skal tages i betragtning, eller om det er de samlede aktivers værdi som en helhed, der skal tages i betragtning.

I denne sag fastslog Landsskatterettende, at de enkelte reolelementer både designmæssigt og funktionelt kunne anvendes selvstændigt, og de kunne derfor afskrives hver for sig efter AL § 6, stk. 1, nr. 2, da de enkelte reolelementers værdi var under grundbeløbet. 

Til Eksamen

I SKM2007.603.LSR fandt Landsskatteretten dels, at det er en betingelse for at fradrage udgifter til indkøb af biler, at disse biler benyttes erhvervsmæssigt i virksomheden, og dels, at nogle reolsystemer både designmæssigt og funktionelt kunne anvendes selvstændigt, og de skulle derfor ikke bedømmes som ét samlet aktiv ved fastlæggelsen af, om anskaffelsessummen oversteg grundbeløbet i AL § 6, stk. 1, nr. 2. De kunne derfor straksafskrives, da de enkelte reolelementers anskaffelsessum lå under grundbeløbet.