search menu
bookmark
person

Minkburene – SKM.2006.154V

bookmark_border attachment

Vestre Landsrets dom i sag B-3072-03. Refereret af andre i SKM.2006.154V.

Oprindeligt kommenteret af

Rasmus Ringgård Rasmus Ringgård

i 2019

Verificeret af advokat

Svend Erik Holm Svend Erik Holm

i 2019

Resumé

Dom afsagt af: Vestre Landsret sat med 3 dommere
Dissens: Ingen
Tema: straksafskrivning, fradrag af vedligeholdelsesudgifter, minkbure

Fakta:
3 minkavlere ønskede straksafskrivning eller fradrag for udgifter til indkøb af minkbure, redekasser og hvalpenet til brug for opdræt af mink. Det indkøbte udstyr erstattede i det væsentligste tidligere anvendt og udtjent udstyr. Samlet udgjorde udstyret en såkaldt minkburblok. Én minkavler ønskede ligeledes fradrag for udgifter til nyanskaffelse af minkbure.

Landsretten fastslog, at en minkburblok måtte anses for at være bestemt til at blive anvendt sammen med flere tilsvarende blokke. Minkburblokkene var således ikke selvstændige aktiver, og der kunne derfor ikke straksafskrives på disse efter AL § 6, stk. 1, nr. 2.

Landsretten gav medhold i, at udgifter til erhvervelsen af minkburblokkene kunne fradrages efter SL § 6, stk. 1, litra e, idet udskiftning af udtjente bure kunne anses som vedligeholdelsesudgifter. Dette gjaldt dog ikke for de nyanskaffede minkbure.

Eksamensrelevans:
Efter AL § 6, stk. 1, nr. 2, anses aktiver i et samlesæt eller aktiver, der er bestemt til at fungere samlet, for ét driftsmiddel, som der samlet set kan straksafskrives på, hvis den samlede anskaffelsessum ikke overstiger bestemmelsens grundbeløb.

Dommen illustrerer, at selvom et aktiv i princippet kan fungere selvstændigt, medfører det ikke nødvendigvis, at aktivet ikke er bestemt til at skulle fungere sammen med andre aktiver. Det afgørende for aktivets værdi efter AL § 6, stk. 1, nr. 2, er således, om aktivet er "bestemt" til at skulle anvendes med andre aktiver eller ej og ikke, om aktivet funktionelt kan anvendes selvstændigt. 

Efter SL § 6, stk. 1, litra e kan der gives fradrag for vedligeholdelsesudgifter. Det er vigtigt at sondre mellem vedligeholdelsesudgifter og forbedringsudgifter, idet alene vedligeholdelsesudgifter kan fradrages (forbedringsudgifter kan efter omstændighederne afskrives). Udgifter, der anvendes til at imødekomme almindelig slid og ælde og som sikrer, at aktivet bevarer den tilstand, aktivet havde ved erhvervelsen, vil være vedligeholdelsesudgifter, mens forbedringsudgifter bringer aktivet i en bedre tilstand end ved erhvervelsen.

Ved vurderingen af, om der kunne gives fradrag for vedligeholdelsesudgifter i nærværende sag, fastslog landsretten, at minkburblokkene med alle enkeltdele (bur-, redekasseblokke og hvalpenet) hørte sammen som ét aktiv, idet de kun kunne fungere samlet og ikke alene. Når minkavleren udskiftede enkeltdele var der derfor ikke tale om, at hele aktivet blev udskiftet, men om en udskiftning af en enkelt del af et aktiv. Ligeledes fastslog landsretten, at udskiftningerne ikke var så omfattende, at der ikke længere var tale om det samme aktiv, og udgifterne var derfor omfattet af SL § 6, stk. 1, litra e.

Forinden nærværende dom, var burblokke, redekasser og hvalpenet i administrativ praksis blevet anset for at være selvstændige aktiver hver for sig, og dommen er således et udtryk for en ændring af denne praksis, idet de forskellige dele anses for at være ét samlet aktiv. Dermed kan udskiftning af f.eks. hvalpenet anses for at være en deludskiftning, som kan fradrages efter SL § 6, stk. 1, litra e.

Se hertil SKM2007.113.DEP.

 

Til Eksamen

I SKM2006.154.VLR fastslog landsretten, at selvom et aktiv i princippet kan fungere alene, betyder det ikke nødvendigvis, at aktivet ikke er bestemt til at skulle fungere sammen med andre aktiver i AL § 6, stk. 1, nr. 2's forstand.

Dommen illustrerer ligeledes, at separat udskiftning af et aktivs enkeltdele kan være omfattet af vedligeholdelsesbegrebet i SL § 6, stk. 1, litra e, når udskiftningen ikke er så omfattende, at der ikke længere er tale om det samme aktiv.