search menu
bookmark
person

Memory-card dommen – U.2015.2075H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag 182/2013 og 203/2013. Refereret af andre i U.2015.2075H.

Kommenteret af

Lynge Daugaard Jensen Lynge Daugaard Jensen

i 2017

Verificeret af advokat

Michael Hur Bertelsen Michael Hur Bertelsen

i 2017

Resumé

Dom afsagt af: Højesteret

Dissens: Ingen

Tema: Revisor- og ledelsesansvar, særligt angående påkrævet kausalitet

Fakta: I starten af 2001 gik selskabet M konkurs med et samlet tab på ca. 500 mio. kr. M’s tidligere administrerende direktør, D, blev af landsrette fundet erstatningsansvarlig grundet omfattende bedrageri. Bedrageriet blev gennemført ved, at D foretog uberettigede opskrivninger af varelageret og omsætningen og angav fiktive tilgodehavender, der medførte, at M’s regnskaber blev urigtige og vildledende. I sagen for Højesteret nedlagde M’s konkursbo påstand om, at M’s bestyrelsesformand, B, og M’s revisorer skulle betale 100 mio. kr. til konkursboet og derved godtgøre for det tab, M havde lidt ved, at driften var fortsat forbi det tidspunkt, hvor den burde være standset. Højesteret fandt, at M’s revisorer havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskaberne for regnskabsårene 1989/1999 og 1999/2000 ved ikke at have taget forbehold for visse regnskabsposteringer. Højesteret fandt dog ikke den fornødne kausalitet mellem revisorernes ansvarspådragende fejl og det tab, som M havde lidt. I forhold til B fandt Højesteret, at B hovedsagligt havde levet op til sine forpligtelser som bestyrelsesformand  på trods af mindre fejlvurderinger, og at der efter en samlet vurdering ikke var grundlag for at pålægge B et erstatningsansvar.

Eksamensrelevans: Dommen angår særligt den bevisbyrde, der kræves, for at fastslå, at revisorers ansvarspådragende fejl har ført til, at et selskab har lidt et tab.

Højesteret fastslår i dommen, at kravet til bevis for, at den fornødne kausalitet foreligger, håndhæves strengt. Også selvom der er begået klare fejl, og sagen vedrører store beløb.

Dommen har særlig betydning for revisoransvaret i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskaber. Det er afgørende for, om et erstatningsansvar kan komme på tale for et selskabs revisorer, at revisorernes ansvarspådragende fejl har haft direkte betydning for selskabets tab, hvilket betyder, at det må godtgøres, at en korrektion af revisorernes fejl i sig ville have ført til, at selskabets ledelse ville have indstillet eller tilpasset selskabets drift.

Dommens resultat er på linje med Højesterets dom fra 2014, hvor Højesteret frifandt revisorerne i det tidligere e-Huset A/S i en lignende sag og med samme begrundelse. Dommen angående e-Huset A/S er trykt i U2014.1346H. 

Til Eksamen

Det afgørende for, hvorvidt et erstatningsansvar kan komme på tale for selskabets revisor, er, at revisorens ansvarspådragende fejl har haft direkte betydning for selskabets tab. Det er herved af central betydning for kausalitetsvurderingen, hvorvidt det kan godtgøres, at en korrektion af revisorens fejl i sig ville have ført til, at selskabets ledelse ville have indstillet eller tilpasset selskabets drift, jf. U2015.2075H, hvor Højesteret fastslog, at selskabets revisorer havde handlet ansvarspådragende ved ikke at tage forbehold for værdiansættelsen af selskabets varelager og et tilgodehavende i selskabets årsregnskab. Højesteret frifandt dog revisorerne, idet det ikke var godtgjort, at en korrektion af værdiansættelserne i årsregnskabet i sig selv ville have ført til, at bestyrelsen ville have indstillet eller tilpasset selskabets drift, eller at selskabets kreditorer ville have nægtet fortsat långivning.