search menu
bookmark
person

Luftbøssen i klædeskabet – U.1970.864Ø

bookmark_border attachment

Østre Landsrets dom i sag nr, 422/1969. Refereret af andre i U.1970.864Ø.

Kommenteret af

Rasmus Thingholm Rasmus Thingholm

i 2017

Verificeret af advokat

Rasmus Thingholm Rasmus Thingholm

i 2017

Resumé

Dom afsagt af Østre Landsret.

Dissens: Ingen.

Tema: Erstatningsret, børns erstatningsansvar, ansvar for forældre, legeskader.

Fakta:

To tvillingebrødre på 12 år havde besøg af en 11-årig kammerat, mens forældrene ikke var hjemme. Drengene fandt en luftbøsse i et ulåst klædeskab, hvorefter de ladede den med kartoffelstykker og skød efter hinanden. Under legen med luftbøssen blev drengene uenige, hvorefter den ene af tvillingebrødrene tog luftbøssen med indenfor, hvorfra han skød efter sin tvillingebror og kammeraten, der befandt sig ude i gården. De to drenge gik herefter hen til fordøren for at klappe med låget til brevkassen for at drille tvillingebroren med luftbøssen. Efter at den ene tvillingebror havde kigget gennem brevsprækken for at få øje på tvillingebroren med luftbøssen, valgte den 11-årige kammerat at gøre det samme, men han blev i samme øjeblik ramt i venstre øje af et kartoffelstykke fra luftbøssen affyret af tvillingebroren, der befandt sig indenfor, fra ca. ½ meters afstand. Den 11-årige kammerat pådrog sig en alvorlig øjenskade, hvorefter dennes forældre påstod den skadevoldende dreng og dennes far erstatningsansvarlige for den opståede skade.

Eksamensrelevans:

Børns erstatningsansvar ved legeskader:

Reglerne om børns erstatningsansvar som skadevoldere fremgår af erstatningsansvarslovens (EAL) § 24 a, hvorefter udgangspunktet er, at børn under 15 år er erstatningspligtige for skadegørende handlinger efter samme regler som voksne. Retspraksis om børns erstatningsansvar er omfattende, og de omhandler eksempelvis trafikskader, ildspåsættelser og legeskader.

Børns indbyrdes leg giver ofte anledning til skader. Retspraksis viser, at der sondres mellem almindelig leg, hvor det skadevoldende barn normalt ikke vil ifalde erstatningsansvar, og farlig leg. Ved afgørelsen af, hvorvidt der er tale om almindelig leg eller farlig leg, viser retspraksis, at man især lægger vægt på:

- De anvendte redskaber, hvor redskaber med betydelig skadehyppighed og stor skadeevne vil trække bedømmelsen i retning mod at statuere farlig leg, og

- formerne, hvorunder legen afvikles, herunder om der har været tale om indbyrdes kamphandlinger eller kastning, skydning mv. mod et fælles mål, om der har været truffet sikkerhedsforanstaltninger mod eventuelle skader, og om risici forbundet med legen har været søgt begrænset gennem aftale mellem deltagerne, og

- de legende børns alder, og

- forholdet mellem de deltagende børns alder.

Forældres tilsynspligt:

Forældre og andre personer, der har børn i deres varetægt, har en tilsynspligt over for de pågældende børn. Tilsynspligten er ikke reguleret ved lov, men i retspraksis er der flere eksempler på, at forældre eller andre er blevet pålagt erstatningsansvar som følge af forsømmelse af denne tilsynspligt. Ansvaret er et almindeligt culpaansvar.

Når børn volder skade på andre børn under leg med farlige ting, melder spørgsmålet sig derfor, om forældrene kan gøres ansvarlige for skaden som følge af forsømmelse med deres tilsynspligt. I retspraksis er forældre flere gange blevet pålagt ansvar som følge af skødesløs opbevaring af farlige genstande, manglende instruktion af børnene eller manglende opsigt med børnene. Udgangspunktet er dog, at forældrene ikke bliver ansvarlige, hvis der voldes skade som følge af børns leg med genstande, der normalt er ufarlige.

Det skadelidte barns egen skyld - analog anvendelse af EAL § 24 a:

Efter sit indhold omhandler EAL § 24 a alene de tilfælde, hvor barnet er skadevolder, men retspraksis indeholder klar støtte for en analog anvendelse af bestemmelsen, hvorefter bestemmelsen kan anvendes til bedømmelse af, om det skadelidte barn skal miste sin ret til erstatning eller tåle en nedsættelse af erstatningen som følge af egen skyld. Den analoge anvendelse gælder både § 24 a, 1. pkt. og § 24 a, 2. pkt.

Helt små børns krav på erstatning kan derfor ikke nedsættes eller bortfalde som følge af, at de har udvist egen skyld, jf. en analog anvendelse af EAL § 24 a, 1. pkt. Endvidere kan et barn, der har lidt en skade, risikere at få sit krav på erstatning nedsat eller helt bortfalde, hvis det skadelidte barn i forbindelse med skadeshandlingen selv har handlet så culpøst sammenlignet med skadevolderen, at det skadelidte barn ikke ville undgå ansvar, jf. en analog anvendelse af EAL § 24 a, 2. pkt. 

I dommen U 1970.864 Ø tog Østre Landsret stilling til, hvem der skulle bære ansvaret for en 11-årig drengs alvorlige øjenskade, som han pådrog sig efter at være blevet ramt af en luftbøsse under en leg med to jævnaldrende drenge.

Østre Landsret fandt, at den skadevoldende dreng var erstatningsansvarlig for den indtrufne skade, da han på kort afstand affyrede luftbøssen mod brevsprækken, der umiddelbart forinden flere gange var blevet åbnet af de to drenge, der opholdt sig uden for huset. 

Landsretten vurderede efterfølgende, om den skadelidte drengs erstatning skulle nedsættes som følge af egen skyld. Da legen, hvor drengene skød efter hinanden med luftbøssen, måtte anses for ophørt, da den skadevoldende dreng blev alene tilbage i huset bag den lukkede fordør, havde skadelidte ikke udvist egen skyld, der kunne medføre nedsættelse af erstatningen.

Endelig skulle landsretten tage stilling til, om den skadevoldende drengs far havde tilsidesat sin tilsynspligt. Landsretten lagde ved sin bedømmelse vægt på, at faderen tidligere uden effektivt opsyn havde overladt drengene luftbøssen til skydning, hvilket også var i strid med våbenlovens regler. Det blev også taget i betragtning, at faderen, da han forlod hjemmet, havde lagt luftbøssen i et uaflåst skab i entréen, hvor det også tidligere havde ligget, og selvom han havde taget luftbøssens pile med sig, fandt retten, at han havde handlet uagtsomt, hvorfor han også havde pådraget sig erstatningsansvar for skaden.

Til Eksamen

I dommen U 1970.864 Ø tog Østre Landsret stilling til, hvem der skulle bære ansvaret for en 11-årig drengs alvorlige øjenskade, som han pådrog sig efter at være blevet ramt af en luftbøsse under en leg med to jævnaldrende drenge.

Legen må karakteriseres som farlig, da børnene benyttede en luftbøsse, der må betegnes som et redskab med en betydelig skadehyppighed og stor skadeevne. Dertil kan det nævnes, at de former, legen afvikles under, også trækker i retning af at kategorisere legen som farlig, da legen havde karakter af indbyrdes kamphandlinger, da drengene skød efter hinanden.

Østre Landsret fandt også, at den skadevoldende dreng var erstatningsansvarlig for den indtrufne skade, da han på kort afstand affyrede luftbøssen mod brevsprækken, der umiddelbart forinden flere gange var blevet åbnet af de to drenge, der opholdt sig uden for huset.

Landsretten vurderede efterfølgende, om den skadelidte drengs erstatning skulle nedsættes som følge af egen skyld, jf. en analog anvendelse af EAL § 24 a. Da legen med at skyde efter hinanden måtte anses for ophørt, da den skadevoldende dreng blev alene tilbage i huset bag den lukkede fordør, havde skadelidte ikke udvist en sådan uagtsomhed, at det kunne medføre nedsættelse af erstatningen.

Afslutningsvis skulle landsretten tage stilling til, om den skadevoldende drengs far havde tilsidesat sin tilsynspligt. Landsretten lagde vægt på, at faderen tidligere havde overladt luftbøssen til drengene til brug for skydning, hvilket var i strid med våbenlovens regler, og uden effektivt opsyn. Da faderen samtidigt havde lagt luftbøssen i et uaflåst skab, da han forlod hjemmet, og til trods for at han havde taget luftbøssens pile med sig, fandt retten, at han havde handlet uagtsomt. Faderen var derfor også erstatningsansvarlig for skaden.