search menu
bookmark
person

Lina Rafn – SKM.2010.549H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag 381/2007. Refereret af andre i SKM.2010.549H.

Oprindeligt kommenteret af

Rasmus Ringgård Rasmus Ringgård

i 2019

Verificeret af advokat

Svend Erik Holm Svend Erik Holm

i 2019

Resumé

Dom afsagt af: Højesteret sat med 5 dommere

Dissens: Ingen

Tema: fradrag – sondringen mellem privatudgifter og driftsomkostninger

Fakta:

Lina Rafn, som var medlem af et band, der afholdt mange koncerter, ønskede fradrag for sine udgifter til blandt andet scenetøj, frisørbesøg og makeup for et større beløb end det, skattemyndighederne skønsmæssigt havde godkendt. SKAT havde godkendt et skønsmæssigt fradrag ud fra den betragtning, at en del af det indkøbte tøj havde en sådan karakter, at det ikke kunne anvendes privat.

Landsretten fandt, at udgifterne som udgangspunkt måtte anses for at være ikke-fradragsberettigede privatudgifter, og at sådanne udgifter kun kunne fradrages, hvis der kunne dokumenteres et merforbrug nødvendiggjort af hendes erhverv som musiker. Landsretten fandt ikke, at der var godtgjort en sådan direkte sammenhæng mellem indkomsterhvervelsen og udgifterne, og der var derfor ikke grundlag for at tillade fradrag i videre omfang end det skønsmæssigt fastsatte af SKAT. Højesteret stadfæstede landsrettens dom.  

Eksamensrelevans:

Sondringen mellem privatudgifter og driftsomkostninger er relevant i forhold til muligheden for fradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Dommen illustrerer, at det for udgifter, der almindeligvis anses for privatudgifter, gælder, at der skal være tale om et merforbrug, som er nødvendiggjort af det skattepligtige erhverv, hvis der skal gives fradragsret. Afgørende for vurderingen var, hvorvidt tøjet var ”kostumer/dragter”, eller om tøjet bar præg af helt almindeligt tøj, der kunne anvendes til privat brug efterfølgende.

Til Eksamen

I SKM2010.549.HR fastslog Højesteret, at scenekostumer, makeup og frisørudgifter som udgangspunkt ikke er fradragsberettigede udgifter, uagtet at Lina Rafn havde et unormalt stort forbrug heraf. Fradragsret forudsætter, at det kan påvises, at udgifter som sædvanligvis har privat karakter er nødvendige for den skattepligtiges erhverv. Både tøj og makeup ville kunne anvendes til privat brug, hvorfor der var tale om privatudgifter, da der ikke var dokumenteret et merforbrug nødvendiggjort af Lina Rafns erhverv. Udgifter til kostumer, som ikke kan anvendes privat, kan dog fortsat fradrages, hvis det benyttes erhvervsmæssigt.