search menu
bookmark
person

Lensgrevens arv – U.1958.1173H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag II 114/1958. Refereret af andre i U.1958.1173H.

Kommenteret af

Lise Winther Jensen Lise Winther Jensen

i 2017

Verificeret af advokat

Svend Erik Holm Svend Erik Holm

i 2017

Resumé

Dom afsagt af: Højesteret sat med 7 dommere
Dissens: 4-3
Tema: Vedligeholdelsesomkostninger - forbedringsomkostninger

Fakta:
En lensgreve havde arvet en nedslidt ejendom fra sin far, men havde i perioden fra 1933-1944 bortforpagtet ejendommen. Da lensgreven selv overtog driften af ejendommen, foretog han en række istandsættelsesarbejder, som han ønskede at fradrage som vedligeholdelsesudgift i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Der opstod i den forbindelse spørgsmål om, hvorvidt istandsættelsesudgifterne udgjorde ikke-fradragsberettigede forbedringsudgifter eller fradragsberettigede vedligeholdelsesomkostninger, samt hvornår vurderingen heraf skulle foretages.

Eksamensrelevans:
Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der kan opnås fradrag for udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette suppleres af samme bestemmelses litra e, hvorefter der kan opnås fradrag for, hvad der er anvendt til blot vedligeholdelse eller forsikring af den skattepligtiges ejendele.

Det er her afgørende at sondre mellem vedligeholdelsesudgifter og forbedringsudgifter, da der kun kan opnås fradrag for vedligeholdelsesudgifter. Det fremgår direkte af statsskattelovens § 6, stk. 2, at der ikke er fradrag for omkostninger til forbedring af ejendom.

Vedligeholdelsesudgifter er kendetegnet ved, at de omfatter udgifter til imødegåelse af almindelig slid og ælde som følge af aktivets brug siden aktivets erhvervelse. Der er med andre ord tale om opretholdelse af status quo af aktivets stand. Forbedringsudgifter kendetegnes ved, at de bringer aktivet i bedre stand end ved erhvervelsen. Det afgørende for afgrænsningen er således aktivets tilstand ved erhvervelsen.

Se hertil Skatteretten 1 (2013), s. 279ff.

I dommen fastslog Højesteret netop, at der i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, er fornøden hjemmel til, at der ved vurderingen af, om der er tale om vedligeholdelses- eller forbedringsudgifter, skal tages udgangspunkt i det tidspunkt, hvor aktivet erhverves. Højesteret fastlog desuden, at det var tidspunktet, hvor lensgreven var blevet ejer af ejendommen og ikke først på tidspunktet, hvor han overtog driften heraf, der var afgørende herfor.

Bemærk, at der er i dommen er dissens, idet tre dommere udtaler, at der også bør indrømmes fradragsret for mangler opstået tidligere end erhvervelsen af ejendommen.

I det konkrete tilfælde fandt Højesteret desuden, at der måtte anlægges en skønsmæssig fordeling af de afholdte udgifter i en vedligeholdelses- og en forbedringsdel, hvilket sidenhed er bekræftet i eksempelvis U.1967.312 H og U.1969.220 Ø.

Husk, at hvis der er tale om forbedringsudgifter, vil de, efter omstændighederne, kunne afskrives.

Til Eksamen

I dommen U. 1958.1173 H arvede en lensgreve en landejendom fra sin far. Ejendommen var på tidspunktet for overtagelsen meget slidt, men lensgreven foretog først istandsættelse af ejendommen efter adskillige års bortforpagtning, da han selv overtog driften heraf. Det følger af dommen, at vedligeholdelsesudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, er fradragsberettigede i det omfang, der er tale om udgifter til udbedring af mangler opstået efter den skattepligtiges erhvervelse af aktivet - i dette tilfælde på tidspunktet, hvor lensgreven overtog ejendommen fra sin far.