search menu
bookmark
person

Landbrugsvirksomheden – SKM.2009.24H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag 217/2006. Refereret af andre i SKM.2009.24H.

Oprindeligt kommenteret af

Rasmus Ringgård Rasmus Ringgård

i 2019

Verificeret af advokat

Svend Erik Holm Svend Erik Holm

i 2019

Resumé

Dom afsagt af: Højesteret sat med 5 dommere
Dissens: Ingen
Tema: Landbrug, afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed, forpagtningsudgifter.

Fakta:
Dommen omhandler, hvorvidt en landbrugsvirksomhed, der i en årrække havde været underskudsgivende, og som ikke havde udsigt til at blive overskudsgivende før renter, kunne anses som en erhvervsmæssig virksomhed.

Højesteret lagde til grund, at virksomheden var drevet sædvanligt og forsvarligt, og at skatteyderen havde tilsigtet at opnå et rimeligt driftsresultat.

Højesteret fastslog, at selvom virksomheden havde haft et driftsoverskud i et enkelt år, ville virksomheden selv ikke efter en længere årrække kunne blive overskudsgivende. På denne baggrund fandt Højesteret, at driften af landbruget ikke var erhvervsmæssigt. 

Eksamensrelevans:
Det er relevant at foretage en afgrænsning mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed, da det har betydning for muligheden for at fradrage driftsunderskud.

Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed sker ud fra en konkret og samlet vurdering.

Er en virksomhed er rentabel, er dette en meget stærk indikation på, at virksomheden vil blive anset for erhvervsmæssig. At virksomheden er rentabel betyder blandt andet, at der over en længere periode oppebæres et overskud på driften.  

En erhvervsmæssig virksomhed vil ligeledes være etableret ud fra det formål, at der kan opnås overskud.

I praksis har der særligt været lagt vægt på følgende momenter i bedømmelsen af, hvorvidt en virksomhed er erhvervsmæssig:

  • Er der mulighed for at virksomheden på et tidspunkt kan blive rentabel
  • Er virksomhedens underskud vedvarende, eller er der kun tale om forbigående problemer
  • Har virksomheden fornøden intensitet
  • Har ejeren faglige forudsætninger for at drive virksomheden
  • Har virksomheden et vist omfang eller størrelse
  • Drives virksomheden erhvervsmæssigt sædvanligt og  forsvarligt

Særligt for landejendomme lægges der vægt på, om

  • Driften af ejendommen er sædvanlig og forsvarlig i forhold til en landbrugsfaglig målestok
  • Der tilsigtes at opnå et rimeligt driftsresultat

Nærværende dom viser blandt andet, at overskud i et enkeltstående indkomstår ikke nødvendigvis medfører, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, og at der skal være udsigt til, at landbrugsvirksomheden på et tidspunkt kan blive overskudsgivende.  Udgifter til forpagtning af ejendommen skal fratrækkes som driftsomkostninger ved vurderingen af, om driften af landbrugsejendommen har udsigt til at give et rimeligt driftsoverskud.

Dommen er kommenteret i styresignal SKM2009.110.SKAT.

Til Eksamen

Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed sker ud fra en konkret og samlet vurdering. Særligt ved landejendomme lægges der vægt på, om driften af ejendommen er sædvanlig og forsvarlig i forhold til en landbrugsfaglig målestok, og om der tilsigtes af opnå et rimeligt driftsresultat. Selvom disse betingelser er opfyldt, skal der dog også være udsigt til, at virksomheden kan blive overskudsgivende i fremtiden, og et enkelt år med driftsoverskud vil ikke tilstrækkeligt til at opfylde dette krav, jf. SKM 2009.24.HR.