search menu
bookmark
person

Kommunen og alkoholmisbruget – U.2011.2343H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag 286/2009 (2. afd.). Refereret af andre i U.2011.2343H.

Kommenteret af

Emma Marie Søgaard Emma Marie Søgaard

i 2019

Verificeret af advokat

Thomas Taguchi

i 2019

Resumé

Dom afsagt af Højesteret den 27. maj 2011, 5 dommere. 

Dissens: ingen

Tema: persondataloven, partshøring

Fakta: 

Sagen omhandler en situation, hvor en offentlig ansat blev fyret på grund af sit sygefravær. I forbindelse med afskedigelsen blev den ansatte gjort bekendt med, at man mente, at hun havde et alkoholmisbrug. Den ansatte benægtede dette og gjorde det desuden klart, at hun ikke ønskede, at dette rygte skulle sprede sig. I forbindelse med en jobsamtale til et andet job i forvaltningen gav hun samtykke til, at man kunne indhente referenceoplysninger fra den tidligere arbejdsgiver. I denne forbindelse blev oplysningerne om det formodede alkoholmisbrug videregivet. Højesteret fandt, at dette var i strid med persondatalovens § 7, stk. 1, samt at der burde have været foretaget partshøring angående oplysningerne om alkoholmisbrug, men at dette var konkret uvæsentligt, da man allerede inden oplysningen blev modtaget, havde bestemt, at vedkommende ikke skulle ansættes. 

Eksamensrelevans: 

Persondataloven: 

Ifølge persondatalovens § 7, stk. 1, må man ikke behandle helbredsoplysninger uden samtykke fra den oplysningen omhandler. I dette tilfælde kunne et generelt samtykke til, at der kunne fremsendes "referenceoplysninger" ikke antages at være samtykke til at videregive en så følsom og skadelig oplysning. 

 

Partshøringspligten: 

At undlade partshøring er en sagsbehandlingsfejl. Pligten til at foretage partshøring er en garantiforskrift, og der er dermed formodning for at den har konkret betydning for sagen. Det er op til myndigheden at godtgøre, at fejlen ikke har haft betydning i den konkrete sag. I denne sag fandt Højesteret det godtgjort, at undladelsen af at foretage partshøring over oplysningen om formodet alkoholmisbrug ikke kunne føre til ugyldighed på grund af konkret væsentlighed, da beslutningen om ikke at ansætte ansøgeren allerede var truffet, da man blev bekendt med oplysningen om alkoholmisbruget. 

Til Eksamen

Sagen kan bruges som sammenligningsgrundlag i opgaver vedrørende persondataloven, hvor der er tale om oplysninger, der efter deres beskaffenhed hører under § 7. Man kan altså bruge dommen som et eksempel på ulovlig behandling af helbredsoplysninger. 

Sagen kan desuden anvendes i forbindelse med opgaver, hvor der skal foretages en væsentlighedsvurdering i forbindelse med manglende partshøring eller lignende brud på garantiforskrifter. Man kan bruge dommen som argument for, at udgangspunktet nok er, at der er formodning for konkret væsentlighed, men at myndigheden har mulighed for at godtgøre, at fejlen ikke har haft betydning for afgørelsen. 

Eksempel: 

"Sagen U 2011.2343 H illustrerer, hvordan en tilsidesættelse af en garantiforskrift ikke nødvendigvis fører til afgørelsens ugyldighed. I sagen havde man allerede truffet beslutning om ikke at ansætte den pågældende ansøger, da man modtog de oplysninger over hvilke, der skulle have været foretaget partshøring. Oplysningerne havde således ingen betydning for sagen, hvorfor den manglende partshøring var konkret uvæsentlig."