search menu
bookmark
person

Jack O'Lantern – U 1993.835 H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag I 84/1993. Refereret af andre i U 1993.835 H.

Oprindeligt kommenteret af

Niklas Dybro Jensen Niklas Dybro Jensen

i 2019

Verificeret af advokat

Ellen Skodborggaard Ellen Skodborggaard

i 2019

Resumé

Dom afsagt af Højesteret

Dissens: Ingen

Tema: Tilbagekaldelse, specialitetsprincipperne

Fakta:

Sagen drejede sig om restauranten ”Jack O’Lantern”, som fik sin natbevilling tilbagekaldt af byens politimester. Restauranten havde i henhold til en natbevilling tilladelse til udvidet åbningstid indtil kl. 05.00 alle ugens dage. Natbevillingen var udstedt med et vilkår om, at såfremt støj i væsentlig grad generede de omkringboende, kunne bevillingen omgående inddrages. Efter megen uro i gaderne og skriftlige klager fra naboerne tilbagekaldte politimesteren natbevillingen. Restauranten måtte herefter holde åbent til kl. 02.00 i stedet for til kl. 05.00.

Politimesterens afgørelse blev stadfæstet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Restaurantejeren gjorde gældende, der ikke var hjemmel til at tilbagekalde bevillingen efter restaurationsloven, idet restaurationsloven ikke varetog hensyn til ro og orden. Tilbagekaldelse kunne således kun ske med hjemmel i selve bevillingen, som havde en langt mere snæver adgang til tilbagekaldelse. Restaurantejeren gjorde i øvrigt gældende, at der forelå en krænkelse af det materielle specialitetsprincip, idet politimesteren ved administration af restaurationslovgivningen havde varetaget politimæssige hensyn til ro og orden, som burde have været varetaget på anden vis, eksempelvis ved øget patruljering.

Politimesteren gjorde hertil gældende, at der i restaurationsloven var hjemmel til, at han kunne tilbagekalde bevillingen. I forhold til det materielle specialitetsprincip anførte politimesteren, at de hensyn, som politiet skulle varetage efter restaurationsloven, svarede til hensynene til opretholdelse af ro og orden, som det i øvrigt påhvilede politiet at varetage.

Landsretten lagde til grund, at restaurationens beliggenhed og åbningstider havde påført naboerne væsentlige gener. De ordens- og miljøhensyn, som politimesteren varetog ved tilbagekaldelse af bevillingen, hørte til hensyn, som kunne varetages ved administrationen af restaurationsloven. Tilbagekaldelsen var derfor gyldig.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom.

Eksamensrelevans

Sagen kan bruges til belysning af både muligheden for tilbagekaldelse samt det materielle specialitetsprincip.

Ved tilbagekaldelse ophæver en forvaltningsmyndighed ex officio sin egen gyldige afgørelse. Hjemlen for tilbagekaldelse findes i en uskreven retsgrundsætning, og tilbagekaldelse kan kun ske, hvor en forvaltningsakt er bekendtgjort. Tilbagekaldelse beror på en skønsmæssig afvejning af modstående hensyn, og borgerens berettigede forventning om at kunne indrette sig i henhold til en forvaltningsafgørelse står således overfor tilbagekaldelsesgrunden. Generelt kræver en tilbagekaldelse, som er til ugunst for borgeren, en stærk tilbagekaldelsesgrund. Jack O’Lantern havde fået natbevilling med vilkår om tilbagekaldelse, såfremt bevillingen skabte store problemer for nabolaget. Efter mange klager om larm blev tilladelsen tilbagekaldt. Hensynet til ro og orden var et hensyn, som skulle varetages i henhold til loven. Hertil kommer, at hensynet til ro og orden er en stærk tilbagekaldelsesgrund, hvilket bliver forstærket af, at bevillingen indeholdte et vilkår herom. På denne baggrund var tilbagekaldelsen lovlig.

Forvaltningen skal foretage et skøn, når et hjemmelsgrundlag enten ikke indeholder nogen form for beskrivelse af retsfaktum og/eller retsfølge, eller blot indeholder en upræcis beskrivelse. Skønnet har to led; fastlæggelse af kredsen af saglige hensyn samt afvejning af disse hensyn. Et vigtigt led i fastlæggelsen af kredsen af saglige hensyn er specialitetsprincipperne, henholdsvis det organisatoriske og det materielle. Ved det materielle specialitetsprincip forstås, at hensyn, som hører under en anden lov/hjemmel, ikke kan varetages. I denne sag fastslog både landsretten og Højesteret, at de ordens- og miljøhensyn, som politimesteren varetog, hørte under de hensyn, som kunne varetages ved administrationen af restaurationsloven, og derfor havde politimesteren ikke handlet i strid med det materielle specialitetsprincip.

Til Eksamen

En restaurant havde natbevilling med vilkår om tilbagekaldelse. Efter mange klager om larm tilbagekaldte byens politimester bevillingen. Restaurationsejeren gjorde gældende, at hensynet til ro og orden hørte under politivedtægten, hvorfor det var i strid med det materielle specialitetsprincip at varetage disse hensyn i henhold til restaurationsloven. Imidlertid fandt Højesteret, at hensynet også kunne varetages efter restaurationsloven, og der var derfor ikke handlet i strid med det materielle specialitetsprincip. Tilbagekaldelsen var som følge heraf gyldig.