search menu
bookmark
person

Indsmugling fra Pakistan – U.1997.82H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag I 187/1996. Refereret af andre i U.1997.82H.

Kommenteret af

Julie Brøndt Glarkrog Julie Brøndt Glarkrog

i 2017

Verificeret af advokat

Marlene Hannibal

i 2017

Resumé

Dom afsagt af: Højesteret

Dissens: 6-1

Tema: Forsøg, indsmugling af heroin, agentvirksomhed

Fakta:

T1 og T2 havde flere gange forsøgt at indføre heroin fra Pakistan til Danmark og blev derfor hver især idømt 8 års fængsel. Endvidere blev T2, der var britisk statsborger, udvist med indrejseforbud for bestandigt. 

Et centralt spørgsmål for Højesteret var, om politiet i forbindelse med en del af indsmuglingen havde udøvet agentvirksomhed.

D, en pakistansk statsborger, var blevet tilbudt at fungere som kurer i forbindelse med indførelsen af 8 kg heroin fra Pakistan til Danmark. D havde herefter taget kontakt til den norske narkotikaforbindelsesofficer i Islamabad i Pakistan, for at give dem meddelelse herom samt information om, hvorledes leveringen skulle foregå. Som følge heraf blev Københavns Politi kontaktet, som besluttede at søge en ”kontrolleret overførsel” af partiet gennemført. Københavns Politi fik tilladelse hertil, og en dansk kriminalassistent blev derfor udsendt for at foretage den besluttede overførsel af heroinen fra Pakistan til Danmark. Den danske kriminalassistent rejste herefter med D til Danmark. Under hele rejsen blev heroinen båret af kriminalassistenten. Efter ankomst blev heroinen udleveret til D, som efterfølgende mødtes med T1 og T2 på et hotel, for at overlevere heroinen. Da T1 og T2 forlod hotellet, blev de anholdt.

Højesterets flertal fandt ikke, at der var tale om agentvirksomhed efter retsplejelovens § 754 a–c, idet den måde transporten og afleveringsforsøget blev gennemført på, ikke i forhold til T1 og T2 indebar en tilskyndelse foranlediget af politiet til at udføre eller fortsætte lovovertrædelsen. 

Eksamensrelevans

Dommen indeholder udtalelser om politiets brug af agenter efter retsplejelovens § 754 a-c (bestemmelserne er ændret en smule siden dommen blev afsagt). Dissensen i Højesteret vedrører netop dette forhold.

Flertallet (6 dommere) lagde vægt på, at der var truffet aftale med pakistanske leverandører om indførsel af et parti heroin, og om at leverandørerne sørgede for transporten, inden D henvendte sig til narkotikaforbindelsesofficeren. Derudover lagde flertallet vægt på, at de pakistanske leverandører gav T2 besked om, at kureren ville blive D, og at det blev aftalt mellem leverandørerne og T2, at T2 skulle hente heroinen, når D efter ankomsten til København fra sit hotel ringede til T2. Flertallet fandt derfor, at den måde transporten og afleveringsforsøget blev gennemført på, ikke i forhold til T1 og T2 indebar en tilskyndelse foranlediget af politiet til at udføre eller fortsætte lovovertrædelsen, og at der derfor ikke var tale om agentvirksomhed efter retsplejelovens § 754 a.

Mindretallet (1 dommer) mente, at der forelå et tilrettelagt arrangement, der specifikt tilsigtede at fremme lovovertrædelsens udførelse eller fortsættelse ved at tilskynde nogen hertil, uanset at transporten i hovedtræk foregik på den måde der var planlagt forud for politiets involvering. Derfor fandt mindretallet, at forholdet var omfattet reglerne om agentvirksomhed i retsplejeloven, og at politiet ikke havde handlet i overensstemmelse hermed.  

Til Eksamen

I U1997.82H blev T1 og T2 hver især idømt 8 års fængsel for bl.a. gentagne forsøg på indførsel af heroin fra Pakistan til Danmark. T2, som var britisk statsborger blev endvidere udvist med indrejseforbud for bestandigt. Det ene parti heroin blev indført til Danmark ved politiets hjælp, og det var derfor relevant at afgøre, om politiet i den henseende havde udøvet agentvirksomhed. Højesteret fandt imidlertid at dette ikke var tilfældet, da politiet ikke havde tilskyndet til at udføre eller fortsætte lovovertrædelsen.