search menu
bookmark
person

Husarrest-sagen – U 1959.346 H

bookmark_border attachment

Højesterets dom i sag II 22/1959. Refereret af andre i U 1959.346 H.

Oprindeligt kommenteret af

Nicolai Uno Madsen Nicolai Uno Madsen

i 2019

Verificeret af advokat

Mathias Kjærsgaard Mathias Kjærsgaard

i 2019

Resumé

Resumé

 

Dom afsagt af: Højesteret med 7 dommere

 

Dissens: Ingen

 

Tema: Statsforfatningsret. Den personlige frihed, grundlovens § 71. Husarrest for en civil værnepligtig.

 

Fakta: En civil værnepligtig (militærnægter) mødte for sent under aftjening af værnepligt ved udførelse af civilt arbejde og blev idømt husarrest i henhold til lov om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde. Det var fortsat fysisk muligt for den værnepligtige at forlade lokaliteten for husarresten, men dette ville kunne medføre straf for den værnepligtige.

 

Sagen blev både afvist ved byretten og landsretten, eftersom begge instanser fandt, at en sag som den foreliggende ikke kunne forelægges for domstolene, da en sådan disciplinærstraf ikke fandtes omfattet af de i retsplejelovens kapitel 43 a nævnte frihedsberøvelser.       

 

Højesterets dom

 

Idømmelsen af husarrest som disciplinærstraf, der i lov om værnepligtiges anvendelse på civilt arbejde kunne forekomme på grund af ulydighed, forsømmelse eller andet slet forhold, blev anset som en frihedsberøvelse, hvis lovlighed kunne prøves af domstolene, jf. grundlovens § 71, stk. 6, selvom det var muligt for den værnepligtige fysisk at forlade lokaliteten, hvori han var i husarrest. Sagen blev hjemvist til behandling ved byretten.

 

 

Eksamensrelevans:

Dommen U.1959.346 H angår en situation, hvor pågældende ikke var fysisk indespærret, men hvor den pågældende ikke uden tilladelse måtte forlade lokaliteten for husarresten. Kerneområdet for frihedsberøvelse i henhold til grundlovens § 71 er fysisk indespærring. Dommen er således udtryk for en forståelse af frihedsberøvelse i grundlovens forstand, der rækker udover kerneområdet.

 

Det blev desuden fastslået med dommen, at en frihedsberøvelse af en civilt værnepligtig skal forelægges de almindelige domstole, jf. grundlovens § 71, stk. 6, selvom disciplinærforanstaltninger af denne karakter ikke nævnes i forarbejderne til hverken grundlovens § 71, stk. 6, eller retsplejeloven.

Til Eksamen

Til eksamen

Grundlovens § 71 er et værn mod det offentliges berøvelse af den enkeltes bevægelsesfrihed og er således et udtryk for, at berøvelse af den enkeltes frihed er et vidtgående indgreb.

 

Kerneområdet for grundlovens § 71 er fysisk indespærring. Grundlovens § 71 rækker dog udover kerneområdet, hvilket fremgår af dommen U.1959.346 H, der omhandler en husarrest for en civil værnepligtig. Ved husarresten var vedkommende, der aftjente civil værnepligt, ikke forhindret fysisk i at forlade lokaliteten, men kunne i stedet pålægges straf for at forlade lokaliteten for husarresten. Disciplinærforanstaltninger af denne art er en frihedsberøvelse i grundlovens forstand, der kan prøves ved domstolene, jf. grundlovens § 71, stk. 6.